Kontanthjælpsloft undsiger Løkkes valgkampstal

Regeringen ’moderne kontanthjælpsloft’ vil for mange ikke gøre nogen forskel i forhold til, om det kan betale sig at arbejde. Derimod sætter udspillet spørgsmålstegn ved flere af de påstande, Venstre brugte under valgkampen.
Under overskriften ”Det skal kunne betale sig at arbejde” fremlagde beskæftigelsesminister Jørgen Neergaard Larsen i dag regeringens bud på et såkaldt moderne kontanthjælpsloft. Ideen blev lanceret af Venstre for mere end to år siden, men det er først i dag, at partiet bliver konkret i forhold til, hvad et sådant loft skal indeholde.

Som ventet sættes der med forslaget et samlet loft over, hvor meget kontanthjælpsmodtagere kan modtage af økonomisk støtte fra det offentlige i form af kontanthjælp, boligstøtte, særlig støtte, tilskud til dagsinstitutionsplads, børne- og ungeydelse samt børnetilskud. De præcise satser fremgår af regeringens udspil.

Selvom vi nu har beløbsgrænserne på plads, står der dog stadig en række spørgsmål tilbage. Netavisen Pio har på baggrund af regeringens udspil fundet frem til seks centrale spørgsmål:

Er det kun 300 ud af 17.700, der skal have ”gevinst” ved at arbejde?
Som argument for at indføre et loft over kontanthjælpen har Venstre igen og igen slået på, at 17.700 danskere ikke har nogen gevinst ved at arbejde. Sagen er bare den, at af de 17.700, der i et ”hypotetisk øjebliksbillede” ikke har nogen gevinst ved at arbejde, er kun omkring de 300 kontanthjælpsmodtagere, som derfor bliver berørt af et kontanthjælpsloft. For de resterende 17.400 gør Venstres kontanthjælpsloft derfor hverken fra eller til i spørgsmålet om, hvorvidt det kan betale sig at arbejde. Langt de fleste er nemlig enten i arbejde eller er på dagpenge. Det er i øvrigt primært høje omkostninger til transport til og fra arbejde, der er årsagen til, at denne gruppe ikke har nogen gevinst ved at arbejde.

Er Venstre tilfredse med skattelettelser for 21 kroner om måneden
Regeringens besparelser skønnes på sigt samlet set at bidrage med 515 millioner kroner. De penge har regeringen lovet skal gå til, at sænke skatten for de lavtlønnede. AE-Rådet har beregnet, at hvis hele beløbet bruges på at øge beskæftigelsesfradraget, som er den mest oplagte metode til at øge forskellen mellem lavtlønsarbejde og overførselsindkomster, så vil det svare til, at hver dansker i arbejde får en skattelettelse på 21 kroner om måneden! I den sammenhæng er det interessant at huske på, at Venstre i foråret mente det var helt til grin, at forskellen mellem arbejde og kontanthjælp var seks kroner i timen.

Har regeringen accepteret afskaffelse af gensidig forsørgerpligt?
Af fodnoterne til tabellen over beskæftigelsesgevinsterne efter kontanthjælpsloftet fremgår det om gevinsterne for samleende, at ”Beregningerne tager udgangspunkt i, at afskaffelsen af den gensidige forsørgerpligt er udfaset for samlevende”. Venstre var ellers modstandere, da SR-regeringen sidste år afskaffede den gensidige forsørgerpligt for samboende kontanthjælpsmodtagere. Men såfremt den gensidige forsørgerpligt genindføres, vil gevinsten ved at tage et arbejde blive markant mindre, fordi arbejdsindkomsten så vil blive modregnet i samleverens kontanthjælp. Så vil Venstre alligevel ikke afskaffe den gensidige forsørgerpligt?

Skal kontanthjælpsloftet fjernes ved stigende ledighed?
Beskæftigelsesminister Jørgen Neergaard Larsen udtalte i forbindelse med fremlæggelsen af kontanthjælpsloftet, at det ”skal ses i lyset af, at ledigheden er faldende”. Den udtalelse er midlest talt mystisk, for den efterlader jo et indtryk af, at der kun er brug for kontanthjælpsloftet, når ledigheden er på vej ned. Men den daværende Løkke-regering fastholdt jo det gamle kontanthjælpsloft tilbage i 2009 og 2010, da arbejdsløsheden var stigende! Udsagnet giver derfor ikke meget mening, med mindre regeringen virkelig har tænkt sig at justere op og ned for kontanthjælpsloftet i takt med udviklingen i arbejdsløsheden!

Hvorfor undsiger regeringens egne tal Løkke påstand fra valgkampen?
Er man et kontanthjælpsægtepar over 30 år med et par børn, skal den ene finde et job til 35.000 kroner, hvis familien skal have bare 1.000 kroner mere til rådighed om måneden”, sagde Lars Løkke på Venstres landsmøde sidste år, og tallet har indgået i en lang række af Venstres kampagner, selvom det flere gange er blevet dementeret. Men dagens tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at en sådan familie med et arbejde til 18.500 kroner om måneden allerede i dag har en gevinst på 1.900 kroner om måneden.

Hvordan er nedskæringer blevet til en ’gevinst’
Venstre taler konsekvent om, at ”gevinsten” ved at arbejde nu bliver større. Og Jørgen Neergaard Larsen udtaler i dag, at ”Vi ønsker et kontanthjælpssystem, hvor den enkelte oplever at have mærkbart mere til sig selv ved at gå på arbejde frem for at blive forsørget af det offentlige”. Det er jo ikke i sig selv forkert, at ”gevinsten” bliver større, når man skære ned i kontanthjælpen, men det er alligevel en lidt bagvendt måde at stille tingene op, for ingen af dem, der kommer i arbejde, får jo flere penge mellem hænderne, fordi kontanthjælpen bliver lavere (måske bortset fra de 21 kroner i beskæftigelsesfradrag?).

Kontanthjælpsloftet er et af fire forslag i den såkaldte Jobreform I, der også indeholder en genindførelse af 225-timers reglen, så kontanthjælpsmodtagere skal dokumentere 225 timers arbejde om året, nedskæring af kontanthjælp for unge under 30 år med en kompetencegivende uddannelse til SU-niveau, og afskaffelse af kontanthjælpsmodtageres ret til ferie.


Kommentarer fra Facebook