Hvem gavner udflytningen af arbejdspladser mest?

Frem for at sætte lys på de grundlæggende problemer, der får mennesker til at vælge provinsen fra, hoppede Provinsdanmark på Venstres limpind og gjorde svaret på provinsens udfordringer til et spørgsmål om nogle få tusinde statslige arbejdspladser.
Regeringen har præsenteret et forslag til udflytning af 3900 statslige arbejdspladser fra Hovedstadsområdet til provinsen. Udflytningen blev lanceret i valgkampen, og skal man tro medierne, har stort set alle provinskommuner og –borgmestre arbejdet hårdt på at overbevise regeringen om, at netop deres kommune var værdigt trængende.

Efter regeringens udmelding om, hvor de forskellige arbejdspladser flyttes hen, har man kunne høre både jubel og skuffelse. Jubel i Århus, Odense og Aalborg, der er modtagere af et større antal arbejdspladser, og skuffelse på Lolland, Bornholm og Langeland, der tilsyneladende ikke er værdigt trængende i regeringens optik.

Strukturreform skyld i centralisering
Men i virkeligheden skulle provinskommuner og –borgmestre måske have holdt sig for gode til at konkurrere om statslige arbejdspladser, der efter alle saglige argumenter burde blive liggende i Hovedstadsområdet. Den interne kommunale konkurrence, samt den efterfølgende jubel og skuffelse, har jo skabt et fejlagtigt billede af, at regeringens symbolpolitik vil gøre en reel forskel for provins- og udkantskommuner.

Oven i centraliseringen var strukturreformen underfinansieret på en lang række parametre

I stedet for at understøtte regeringens falske provinsfortælling om sig selv, skulle borgmestre og oppositionen i Folketinget have brugt anledningen til at sætte lys på regeringens eget store ansvar for job- og bosætningskrisen i udkanten. For er der en beslutning, der har haft negative konsekvenser for livet i de mindst befolkede egne af Danmark, er det VK-regeringens strukturreform fra 2007. En reform der samlede og centraliserede den offentlige sektor på en måde, der fik offentlige tilbud som dagtilbud, skole, bibliotek og borgerservice til at fraflytte udkanten.

Og når disse tilbud flytter, så bliver børnefamilierne væk, og så er den negative spiral sat i gang. Oven i centraliseringen var strukturreformen underfinansieret på en lang række parametre, hvilket har sammen med den økonomiske krise har medvirket til, at gøre det endnu mere vanskeligt for kommuner i krise at sikre et tilfredsstillende serviceniveau.

Hoppede på Venstres limpind
Frem for at sætte lys på regeringens ansvar for de strukturelle problemer, der får mennesker til at vælge provinsen fra, hoppede Provinsdanmark på Venstres limpind og gjorde svaret på provinsens udfordringer til et spørgsmål om nogle få tusinde statslige arbejdspladser. Smart af regeringen, men for kommunerne knapt så smart.

Centrale dele af centraladministrationen vil tabe produktivitet og kvalitet i en årrække

Mens formålet med det symbolske udflytningscirkus har været at gavne regeringens halvdårlige opbakning i provinsen, står vi så tilbage med noget, der ligner en meget dårlig beslutning. Erfaringer fra udflytning af statslige arbejdspladser i Danmark, Norge og Storbritannien viser, at det for det første bliver meget dyrt. Op imod 1 million kroner pr. arbejdsplads, hvilket svarer til knapt 4 milliarder kroner for denne udflytning. Altså næsten 10 gange så meget, end de 400 millioner kroner regeringen vil sætte af til opgaven.

Erfaringerne fra tidligere viser også, at det formentlig kun vil være mellem 20 og 30 procent af medarbejderne, der ønsker at flytte med jobbet til provinsen. Det betyder, at centrale dele af centraladministrationen vil tabe produktivitet og kvalitet i en årrække. Det er i en tid, hvor mantraet om effektivitet og ”længere på literen” i den offentlige sektor fylder meget, mærkværdigt, at regeringen ønsker at bruge mange penge på en af-effektivisering af dele af den offentlige sektor. Der vil ske et viden- og kompetencetab med udflytningen, som, man må frygte, vil skade faglighed og saglighed i sagsbehandlingen.

Der vil ske et viden- og kompetencetab med udflytningen

Yderligere viser analyser af tidligere udflytninger af statslige arbejdspladser i fx Storbritannien, at udflytningen hverken genererer øget vækst eller beskæftigelse. Det er altså stærkt tvivlsomt, om de mange penge brugt på en dårligere service overhovedet giver et varigt bidrag til vækst og beskæftigelse i udkanten.

Endelig er der de 3900 medarbejdere og deres familier, som nu kan se frem til et svært valg. Skal man vælge at bevare sit arbejde og flytte ægtefælle og børn væk fra familie, arbejde, skole, netværk og kammerater. Ikke noget enkelt valg, og mon ikke tanker, beregningerne og bekymringerne er store rundt om i de 3900 hjem, der lige nu er berørt af regeringens planer.

Udflytningen gavner først og fremmest Venstre
Det er forståeligt, at Venstre efter et valgresultat, hvor vælgerne i provinsen forlod partiet i store tal, har brug for at vinde lidt popularitet tilbage. Det er også forståeligt, at de gerne vil få os alle til at glemme konsekvenserne af strukturreformen for den offentlige service og beskæftigelse i alle dele af landet. Men det er helt uforståeligt, at en sagligt ubegrundet, dyr udflytning af 3900 statslige arbejdspladser uden dokumenteret effekt på vækst og beskæftigelse, kan få det til at lykkes fore regeringen.

Mon ikke både socialdemokratiske borgmestre og folketingsgruppen ved nærmere eftertanke mener, at vi kunne have fået mere ud af denne situation ved at stå sammen i argumentationen for et stærkere kommunestyre og reel indsats for udkanten, frem for at kaste os ud i en intern konkurrence om arbejdspladser, der egentlig var velplacerede, hvor de var.

I hvert fald er svaret på spørgsmålet, hvem udflytningen af arbejdspladser gavner mest enkelt: Venstre!

 

Thomas Gyldal (f. 1975) er borgmester i Herlev. Han har tidligere arbejdet som erhvervspolitisk konsulent Dansk Byggeri og og politisk konsulent i Dansk Metal. I forbindelse med kommunalvalget i 2013, opnåede Socialdemokraterne i Herlev valgets bedste resultat med 58,7 procent af stemmerne.

‘Kommunale rødder’ er en fast klumme på Netavisen Pio, der to gang ugentligt vil bringe indlæg fra en række af socialdemokratiets førende byrådsmedlemmer.


Kommentarer fra Facebook