Tilbage i 2006 foretog Venstre et 180 graders skifte i miljø- og klimapolitikken. Fra at være landbrugets parti, der klagede over Svend Aukens alt for store miljøministerium, satte spørgsmålstegn ved de globale klimaændringer og udnævnte Bjørn Lomborg til direktør for Institut for Miljøvurdering, sprang statsminister Anders Fogh Rasmussen pludselig ud som ”grøn” og gjorde klimaet til en af regeringens mærkesager.

Fogh udnævnte blandt andet Connie Hedegaard til miljøminister og fik FN’s klimatopmøde, COP 15, til København. Og selvom hans efterfølger, Lars Løkke Rasmussen, ikke gjorde nogen alt for heldig figur ved klimatopmødet, så hævede han dog alligevel at ville fastholde Foghs kurs. Så sent som under folketingsvalgkampen lovede Løkke endda på direkte tv, at en kommende Venstreregering vil bruge flere penge på at dæmme op for klimaforandringerne.

Af regeringsgrundlaget fremgik det, at miljø- og klimapolitikken skal bygge på ’Grøn realisme’. Efter godt 100 dage ved magten står det klart, hvad ’grøn realisme’ dækker over: Venstreregeringen har bebudet en række tiltag på miljø- og klimaområdet, som ifølge både grønne organisationer, oppositionen og sågar også støttepartier vil svække indsatsen for et bedre miljø og ambitiøse klimamålsætninger. Netavisen Pio har samlet en foreløbig oversigt:

Regeringen opgiver målsætning om 40 procents CO2-reduktion
Allerede kort efter sin tiltræden meldte den nyudnævnte energi- og klimaminister Lars Christian Lilholt ud, at regeringen vil skrotte den tidligere SR-regerings målsætning om, at Danmark i 2020 skal have sænket sit CO2-udslip med 40 procent i forhold til 1990-niveauet. ”Vi synes, at hvis vi når 37 procent, så er det rigtig fint”, fortalte Lilholt. Målsætningen om de 40 procent blev ellers skrevet ind i den klimalov, som regeringen vedtog sammen med Konservative sidste år. Regeringen vil også droppe målet om 50 procent el fra vindkraft i 2020 og målet om stop for olie og kul i kraftværkerne i 2030.

Finanslov med store nedskæringer på miljø og klima
Regeringen skriver selv i sit finanslovsudspil, at ”Den grønne omstilling skal ske på en måde, som er fornuftig set i forhold til udviklingen i Danmark og verden omkring. Derfor gennemfører regeringen en række budgetforbedringer på det grønne område, der samlet set frigør et provenu på ca. 0,2 mia. kr. i 2016”. Det betyder altså, at indsatsen barberes ned med 200 millioner kroner. Dagbladet Information kunne allerede i september måned fortælle, at regeringen planlægger at spare 320 millioner kroner på miljø- og klimaindsatsen i perioden 2016-19.

Massive nedskæringer på forskning i grøn teknologi
Regeringen har også bebudet store nedskæringer på forskningsområdet. Det vil blandt andet ramme forskning i grøn teknologi, som ifølge Altinget.dk til næste år skal skære ned med 400 millioner kroner. Nedskæringerne vil også svække Danmarks grønne førerposition og dermed koste eksport og arbejdspladser. Selv Liberal Alliances ordfører, som ellers ikke rigtig tror på det der med klimaforandringer, kalder det en dårlig idé at skære ned på forskningsindsatsen.

Landbruget skal kunne forurene mere
Det fremgår af regeringens forslag til finanslov, at ”Regeringen vil sikre en lempeligere kvælstofregulering, der kan bidrage til at hjælpe et trængt landbrugserhverv”. Det skal altså være lettere at udlede kvælstoffer, hvilket kan gå ud over vandmiljøet. Regeringens skriver også, at den vil ”skabe bedre balance i eksisterende miljørelaterede indsatser og krav under hensyn til Danmarks EU-direktivforpligtelser, samt sikre en målrettet implementering af den fremadrettede indsats”. Det betyder, at regeringen vil håndhæve EU-reglerne mindre stramt end hidtil, hvilket igen kan gå ud over vores natur.

Dropper egen økologisk målsætning
Den tidligere VK-regering præsenterede i 2009 en målsætning om, at det økologiske areal i Danmark skulle være fordoblet i 2020. Dengang hed fødevareministeren Eva Kjer Hansen, og hun sagde at målsætningen var et “kraftigt signal til landmændene om, at vi gerne ser, at der kommer flere økologer”. I dag hedder fødevareministeren igen Eva Kjer Hansen, men nu giver hun sin egen målsætningen disse ord med på vejen: ”Regeringen finder det uhensigtsmæssigt at være bundet af en kvantitativ målsætning, som ikke er realistisk”, skriver Altinget.dk.

Klimapulje afskaffes
På sidste års finanslov blev der afsat en pulje med midler målrettet tiltag, der kan sikre en mere miljøvenlig varmeproduktion uden fossile brændsler. Blandt andet var der afsat midler til pilotprojekter med store varmepumper, ligesom der var afsat midler til oplysning og rådgivning om varmeproduktion. Den pulje ser nu ud til at blive tilbagerullet.

Nedskæringer på ’Naturplan Danmark’
SR-regeringen fremlagde sidste år ’Naturplan Danmark’, der havde til formål at sikre et grønnere Danmark og give flere danskere adgang til naturen. Blandt andet skulle der skabes nye naturområder på et samlet areal, der svarer til halvdelen af Falster. Blandt andet skulle det være slut med at bruge sprøjtegifte på særligt udvalgte naturområder for at sikre et mere mangfoldigt plante- og dyreliv. Men også her lægger regeringen op til nedskæringer som led i finansloven.

Nedlæggelse af puljen til ’Grønne ildsjæle’
Regeringen lægger også op til at sløjfe den pulje til ”grønne ildsjæle”, som blev afsat under den tidligere regering. Med puljen kan der søges penge til borgernære og lokalt forankrede projekter og aktiviteter, der fremmer en grøn omstilling med lavere ressourceforbrug.

Nedlæggelse af ’Grønt innovationsforum’
Den forrige regering nedsatte i foråret ’Grønt innovationsforum’. Formålet var, at repræsentanter fra erhvervslivet kunne levere inputs til politikkerne om hvordan regulering kan indrettes, så den motiverer mest mulig til grøn omstilling i erhvervslivet. Det forum vil regeringen nu angiveligt nedlægge.