Venstre løber fra sundhedsløfter

Venstre lægger op til en svag minusvækst på sundhedsområdet de kommende fire år. Det står i skærende kontrast til valgkampen, hvor Løkke brystede sig af at ville bruge flere penge på sundhed end Thorning.
Lars Løkke Rasmussen lovede i valgkampen, at bruge flere penge på sundhedsområdet end det, den daværende SR-regering lagde op til. Faktisk ville han investere hele 16 milliarder i sundhedsområdet frem til 2020.

Det helt store salgsnummer i regeringens finanslovsforslag er da også 2,4 milliarder ekstra til sundhedsområdet. En anelse mere end det beløb, som SR-regeringen lagde op til at bruge. Men kigger vi bare et par år frem i tiden, står det klart, at sundhedsområdet står over for meget stramme budgetter. I perioden 2016 til 2019 lægger regeringen faktisk op til minusvækst på sundhedsområdet.

Det fremgår af regeringens Budgetoversigt 3 fra september 2015, som indeholder de såkaldte dellofter over, hvor mange penge regionerne kan bruge på sundhedsområdet frem mod 2019. Til næste år kan regionerne bruge i alt 107,4 milliarder på sundhedsområdet, og det tal falder til 107,2 milliarder i 2019. Til sammenligning lagde SR-regeringen op til at øge sundhedsudgifterne med cirka én procent om året frem til 2020.

Nulvækst vil koste medarbejdere
Umiddelbart ser det jo ikke ud som noget drastisk fald. Men dels er det bemærkelsesværdigt, at regeringen tilsyneladende har glemt løfterne fra valgkampen om at bruge i alt 16 milliarder mere på sundhedsområdet frem mod 2020. Og dels er det opsigtsvækkende, fordi Venstre indtil nu har begrundet nedskæringer på andre områder, eksempelvis daginstitutionerne, med at regionerne skulle have flere penge til sundhed.

Dertil kommer, at netop sundhedsområdet er et af de områder, hvor nulvækst vil ramme særligt hårdt. Det skyldes, dels at der i bliver flere ældre, og da ældre alt andet lige bruger sundhedsvæsnet mere end yngre, vil det betyde et øget pres på sundhedsvæsnet. Og dels, at medicinudgifterne forventes at stige drastisk i de kommende år. Hvis ikke det samlede budgetter øges, vil medicinudgifterne æde en større og større andel af budgetterne – og konsekvensen vil så være, at der må skæres ned på medarbejderstaben.

SR-regeringen ville finansiere de stigende sundhedsudgifter med det økonomiske råderum på 39 milliarder, som regeringspartierne præsenterede før valget. Venstre har som bekendt hævdet, at der slet ikke er noget råderum til næste år, og har i øvrigt inden valget lovet, at råderummet skal bruges på skattelettelser.

I stedet har partiet fundet pengene ved at skære på ulandsbistanden. Men den øvelse kan man jo kun lave én gang – med mindre Venstre altså vil skære endnu flere penge på ulandsbistanden til næste år.


Kommentarer fra Facebook