Jo rigere din kommune er, jo mindre en andel af din løn skal du betale i skat til kommunen. For jo lavere gennemsnitsindkomsten i en kommune er, jo større procent af borgernes indkomst må kommunerne opkræve, for at kunne finansiere sine udgifter til velfærd som folkeskoler, børnehaver og ældrepleje. Sådan har det lydt i mange år, men holder den argumentation egentlig vand?

De kommunal skatteprocenter for næste år er nu på plads, og Netavisen Pio har derfor set nærmere på, om der er hold i påstanden om, at skatten er lavere i de rige kommuner. Det har vi gjort på baggrund af opgørelse fra Altinget.dk over de kommunale skatteprocenter (udskrivningsprocent) og Danmarks Statistik tal for gennemsnitlig erhvervsindkomst i kommunerne, da det netop er den indkomst, som beskattes. Og det korte svar er ja, der er faktisk en sammenhæng.

Ser man helt overordnet på det, så betaler borgerne i landets rigeste kommuner mindre i skat end borgerne i landets fattigste kommuner. Mens de ti rigeste kommuner har en gennemsnitlig skatteprocent på 23,92 procent, så har de ti fattigste kommuner i gennemsnit en skatteprocent på 26,19 procent. Landsgennemsnittet er på 24,91 procent.

Tendens er dog tydeligst når der ses på de henholdsvis rigeste og fattigste kommuner. Langt de fleste af landets kommuner ligger dog med en kommuneskat på mellem 24 og 26 procent, ligesom den gennemsnitlige erhvervsindkomst i langt størstedelen af kommunerne ligger på mellem 175.000 og 225.000 kroner. Indenfor for den store gruppe er der ikke umiddelbart nogen klar sammenhæng.

Figur 1: Sammenhæng mellem gns. indkomst og kommunal skatteprocent

Ses der på de enkelte kommuner, så er det igen ekstremerne der skiller sig ud. De to kommuner i landet med højest gennemsnitsindkomst, Gentofte og Rudersdal, er således også de to kommuner med lavest skatteprocent, henholdsvis 22,8 og 22,5. Omvendt er Langeland både bundskraber hvad angår indkomst og klar topscorer hvad angår skatteprocent med 27,8 procent.

Der er dog også kommuner som stikker ud. Egedal er eksempelvis den kommune med niende højst gennemsnitsindkomst, men har en forholdsvis høj skatteprocent på 25,7 procent. Derimod har en kommune som Brøndby en skatteprocent på 24,5, på trods af, at kommunen ligger langt under gennemsnittet.

Kommunerne kan som udgangspunkt selv fastsætte den kommunale skatteprocent. Siden skattestoppet blev indført i 2002, har der dog været loft over, hvor meget kommunerne samlet set måtte hæve skatterne. Det betyder lidt forenklet, at hvis en kommune vil hæve skatterne, er den afhængig af, at en anden kommune vil sænke skatterne.

I et forsøg på at udligne uligheden mellem rige og fattige kommuner, har Folketinget indført den kommunale udligningsordning, som skal flytte penge fra de rige kommuner til de fattige kommuner. Der er dog stor uenighed mellem landets kommuner om, hvorvidt ordningen er retfærdig. Ikke overraskende er det især de kommuner, som må aflevere penge til ordningen, som mener den er uretfærdig. Det skændes kommuner og Folketing om hver gang, ordningen bliver revideret.