Regeringen præsenterede for tre uger siden oplægget Bedre balance. Her vil regeringen udflytte i alt 3.899 statslige arbejdspladser til 38 provinsbyer fordelt på 33 kommuner. Men trods løftet om udflytning af statslige arbejdspladser står kommunerne alligevel til at miste offentlige arbejdspladser de kommende år. Det viser nye tal fra AE-Rådet.

For samtidig med at regeringen med den ene hånd vil udflytte arbejdspladser, så vil regeringen med den anden hånd nedlægge statslige arbejdspladser over hele landet. Også en lang række kommunale arbejdspladser vil forsvinde som konsekvens af regeringens politik. Det skyldes det såkaldte omprioriteringsbidrag, som fra næste år skal omfatte både staten og kommunerne.

Faktisk er det kun 3 ud af de 33 kommuner tale om en nettogevinst, når regnskabet gøres op. Samtale af de øvrige 30 kommuner vil de kommende år tabe flere statslige og kommunale arbejdspladser, end de får udflyttet.

Omprioriteringsbidrag koster knap 30.000 stillinger
Venstre-regeringen vil fra næste år indføre såkaldte omprioriteringsbidrag på én procent årligt i kommunerne og to procent årligt i staten. Kommunerne får i 2016 en del af pengene tilbage, mens det endnu er uvist, hvad der skal ske med de resterende midler. Såfremt pengene ikke tilbageføre til stat og kommuner, vil det få store konsekvenser for den offentlige beskæftigelse i hele landet.

Ifølge AE-Rådet kan det på landsplan betyde, at der i 2019 vil være 30.000 færre offentlige stillinger i forhold til et forløb uden omprioriteringsbidrag, fordelt på 14.300 kommunale stillinger og 15.000 statslige stillinger.

Figur 1: Udflytning og nedlæggelse af arbejdspladser i 33 kommuner i 2019

Kilde: AE-Rådet

Ses der på de 33 kommuner, der står til at få udflyttet arbejdspladser, så vil de tilsammen miste knap 13.000 offentlige arbejdspladser, nogenlunde ligeligt fordelt mellem statslige og kommunale arbejdspladser. Det er altså mere end tre gange så mange som de knap 4.000 arbejdspladser, regeringen lægger op til at udflytte. Alene antallet af nedlagte statslige arbejdspladser i de 33 kommuner overstiger langt det antal, regeringen lægger op til at udflytte.

Kun tre ud af de 33 kommuner oplever samlet set en fremgang, når udflyttede statslige arbejdspladser vejes op imod tabene som følge af omprioriteringsbidrag: Næstved (44 arbejdspladser), Sønderborg (90 arbejdspladser) og Ringsted (112). Og der er altså her tale om yderst beskedne gevinster. De store tabere bliver Aarhus (1.887), Aalborg (1.148) og Odense (846), men også byer som Esbjerg, Vejle, Herning, Viborg, Silkeborg, Frederikshavn og Holstebro bliver hårdt ramt.

Figur 2 viser hvordan hver enkelt af de 33 kommuner bliver ramt, når nettoeffekten af udflyttede arbejdspladser samt nedlagte statslige og kommunale arbejdspladser gøres op.

Figur 2: Nettoeffekt af udflyttede og nedlagte offentlige arbejdspladser i 2019

Kilde: AE-Rådet

AE-Rådet understreger, at tallene er et worst-case scenario i tilfælde af, der der ikke tilbageføres penge fra omprioriteringsbidraget til kommunerne. Såfremt dele af beløbet tilbageføres, vil der naturligvis blive nedlagt færre arbejdspladser. Men hvis pengene omvendt går til eksempelvis skattelettelser, sådan som Venstre tidligere har antydet, så vil nedskæringerne slå igennem med fuld kraft.