I dag bringer Børsen historien om, at boligejerne det seneste år har tjent rigtig godt på at have deres bolig. I gennemsnit har de danske boligejere tjent 110.000 kroner på deres bolig i det seneste år. Men værdistigningerne er især centreret omkring de større byer. Som eksempel nævner Børsen en ung mand – og for øvrigt tidligere næstformand i Konservativ Ungdom – der i det seneste år har tjent 400.000 kroner på et bo i sin lejlighed på Nørrebro. Vel at mærke en gevinst, han ikke beskattes af.

Men selvom den ungkonservative Nørrebro-borger selvfølgelig er glad for sin øgede friværdi, så er der alligevel grund til en vis bekymring over boligejernes skattefri gevinster. For selvom en del af boligejernes værdistigninger kommer samfundet til gavn, for eksempel hvis flere vælger at bruge friværdien til at få bygget om derhjemme – så skaber de stigende boligpriser en række problemer for samfundet.

For ud over skattematematikken i, at boligejere ikke bliver beskattet af deres gevinster, skaber det flere skel i Danmark, at priserne på boliger stiger i de større byer, mens det stadig kan være rigtig svært at sælge sin bolig i provinsen. Det øger nemlig den geografiske ulighed i Danmark, og det sætter dermed turbo på den truende udvikling, Danmark er i, hvor de rige bor i storbyerne, og fanden tager de sidste. Og så har vi slet ikke nævnt, at de danske lejere ikke får gavn af prisstigningerne, men tværtimod får sværere ved at blive boligejere, hvis de vil skifte lejeboligen ud med et realkreditlån.

De stigende boligpriser fører også til stigende ulighed, da det i høj grad er de rigeste boligejere omkring de store byer, der nyder godt af de stigende boligpriser. Og som Netavisen Pio tidligere har forklaret, er stigende ulighed skidt for den langsigtede økonomiske vækst.

Samtidig betyder de stigende boligpriser i København, at regeringen i sin økonomiske redegørelse advarede mod, at vi måske er på vej mod en boligboble, der altså kan sende dansk økonomi ud i usikkert farvand endnu engang.

Selv om de stigende boligpriser kunne lyde som en ren gavebod for især københavnerne, er der dog også skår i glæden hos storbyfolket. For ud over, at de stigende boligpriser betyder, at de større byer bliver mindre mangfoldige og mere får karakter af rigmandsghettoer, så betyder de stigende priser også, at flere og flere i de større byer ikke har råd til at blive boende i de byer, de er vokset op i.

Især for børnefamilier og studerende er det blevet svært at finde plads i byerne, og især de studerendes desperate kamp for boliger i nærheden af deres studie er fast baggrundstæppe i medierne ved semesterstart.

Selvom stigende boligpriser altså kan lyde som sød musik i en økonomi, der stadig kæmper for at komme ud af krisen, er der altså stor risiko for, at stigningerne kan få det danske økonomiske orkester til at spille ude af takt. Og så kan prisstigningerne blive dyrkøbte.

Man må derfor håbe på, at politikerne dels vil indføre en beskatning af boliggevinster, så fællesskabet får gavn af prisstigningerne – og ikke mindst, at Dansk Folkeparti ikke vil give regeringen lov til at blokere for billige lejeboliger i byerne. Billige boliger, der netop kan bremse prisernes himmelflugt.