I august proklamerede finansminister Claus Hjort Frederiksen, i forbindelse med sit såkaldte ”kasseeftersyn”, at der var langt færre penge i kassen, end SR-regeringen havde fortalt under valgkampen. Hjort beskyldte SR-regeringen havde ”photoshoppet” dansk økonomi, og hævdede, at der nu skal spares tre milliarder kroner i 2016. Finansministeren aflyste i samme ombæring en række af Venstres valgløfter.

Nu viser et nyt svar fra Finansministeriet til Socialdemokraternes finansordfører Benny Engelbrecht, at det såkaldte økonomiske råderummet faktisk er større end det, som den tidligere SR-regering gik til valg på.

Thorning-regeringen opererede med et såkaldt finanspolitisk råderum på i alt 39 milliarder kroner frem mod 2020. Det råderum skar Claus Hjort Frederiksen ned til 31 milliarder kroner i august. Af netop offentliggjorte svar fremgår det imidlertid, at råderummet nu er oppe på 40 milliarder kroner.

Hvor Finansministeriet i august mente, at der var plads, at det offentlige forbrug kan være i alt 14 milliarder kroner højere i 2020, end i 2015, så er det tal nu opjusteret med 3,5 milliarder kroner, til i alt 17,5 milliarder kroner. Det giver altså et samlet råderum på 40 milliarder kroner i årene 2015-2020.

Figur 1: Finansministeriet skøn over økonomisk ruderum 2015-2020, milliarder kroner

Teknik bag nyt budgetskøn
Årsagen til, at det samlede råderum er vokset med 9 milliarder kroner på godt to måneder skyldes først og fremmest teknik. Dels betyder nedskæringerne på ulandsbistand (som ikke indgår i det offentlige forbrug) at det bliver muligt at bruge flere penge på de områder, som rent faktisk indgår i de offentlige forbrug.

Dels har ministeriet ændret på budgetteringen af asyludgifter i forhold til den seneste opgørelse, hvilket også øger råderummet. Endelig er de offentlige udgifter for 2015 blevet nedjusteret en smule, hvilket giver plads for en lidt større vækst de kommende år.

På samme måde var der også i høj grad tale om justeringer og ændrede prognoser, da råderummet i august måned pludselig blev barberet ned fra 39 til 31 milliarder kroner. Modsat det indtryk, regeringen forsøgte at give, så var det lavere skøn ikke udtryk for, at den tidligere regering havde ”tømt kassen”. Derimod byggede derimod på ændrede prognoser for blandt andet afkastet fra pensionsskatten, ligesom regeringen mente, at flere investeringer i uddannelse ville være med til at svække (!) de offentlige finanser på lang sigt.

Det viser, hvor stor usikkerhed den form for langsigtede prognoser bygger på, og hvordan selv forholdsvis små ændringer og tekniske justeringer kan føre til store udsving i tallene. Når tallene samtidig er helt centrale for styringen af den offentlige økonomi, betyder det, at selv små tekniske justeringer kan få store konsekvenser for den politik, der vedtages på Christiansborg.