Folketinget: Ledelse gennem det gode eksempel

Som Folketingets formand bør Pia Kjærsgaard gå foran med det gode eksempel. Det gælder også i forhold til de sociale medier, som kan skærpe opmærksomheden på den politiske debat.
Når jeg læser Pia Kjærsgaards kritik af anvendelse af sociale medier i Folketinget, kommer jeg sådan til at savne, da Bertel Haarder og Mogens Lykketoft sad i præsidiet. For vi folketingsmedlemmer vil gerne ledes med det gode eksempel.

Folketinget er en arbejdsplads, der ikke er så forskellig fra andre, som man måske skulle tro. Både de ”indsatte” (de 179 folkevalgte) og de ”ansatte” (administrationen, partiansatte mv.) vil i grunden bare ledes af en kompetent og moderne ledelse som i andre private og offentlige organisationer.

Den bedste måde, en leder kan få en organisation til at arbejde i en bestemt retning, er ikke ved at stå bag den og råbe ordre, men ved at gå foran med det gode eksempel.

Derfor blev jeg skuffet, da jeg i dagens aviser kunne læse Folketingets formand kritisere anvendelsen af sociale medier i folketingssalen med ordene om, at hun helst så at brugen Twitter og Facebook bandlyst fra salen for at bringe respekten for talerstolen tilbage.

Jeg er slet ikke uenig i, at respekten for Folketingets talerstol skal højnes. Jeg er derimod uenig i Pia Kjærsgaards analyse.

Twitter og Facebook inddrager flere i debatten
Der er især fire ting, der kan og vil bringe respekten for Folketingets talerstol tilbage:

For det første skal der siges noget relevant fra talerstolen. Her vil jeg nævne to aktuelle eksempler på, at det kan lade sig gøre: I statsministerens åbningstale i oktober lancerede han, at hvis Danmark engang i fremtiden ønsker at tilslutte sig det fælles asyl- og integrationssamarbejde i EU, vil det kun kunne ske efter, der er gennemført en folkeafstemning.

I den socialdemokratiske formand Mette Frederiksens tale ved åbningsdebatten to dage efter lancerede hun, at en dagpengeaftale ville kræve, at der skulle tilføres yderligere midler til området. Det er to afgørende politiske meldinger præsenteret fra Folketingets talerstol, der har præget den politiske retning i dette efterår, og som ikke var ”solgt” til noget medie på forhånd.

For det andet har indførslen af direkte transmissioner af alle åbne møder i Folketinget via tingets egen Tv-kanal betydet, at alle kan følge med. Og vær ikke i tvivl om, at der bliver kigget med. I oktober 2014 så 6,8 % af den danske befolkning med på kanalen i kortere eller længere tid. Folketingets Tv-kanal har flere seere end en del danske niche-kanaler.

For det tredje har netop anvendelsen af Facebook fået flere til at følge med i især de store debatter som åbningsdebatten, finanslovsdebatten og afslutningsdebatten. Og det er langt fra blot passive udsagn, der lægges ud. Der svares ofte også løbende på de spørgsmål, folk stiller, mens de følger debatten. Den slags anvendelse af sociale medier kan man netop kun lave, hvis man løbende følger med i debatten og forholder sig aktivt til den.

For det fjerde har anvendelsen af Twitter betydet en opblomstring af mediernes opmærksomhed på hvad der sker i Folketingssalen. Der er ikke så mange borgere, der anvender Twitter, i forhold til hvor udbredt Facebook er, men citater fra debatten, henvisninger til relevante fakta og generelle kommentarer er med til at skærpe opmærksomheden på den politiske debat.

Disse fire områder kan man på ingen måde påstå, at vi er i mål med. Niveauet for indlæg i Folketingssalen kan ganske sikkert løftes. Der er ingen formildende omstændigheder ved Folketingets TV-kanal, det er og bliver snak 24 timer i døgnet.

Debatniveauet på Facebook er i frit fald og minder nogle gange mere om Ekstra Bladets Nationen, end godt er. Og anvendelsen af Twitter er endnu ikke så udbredt, at den brede offentlighed får så meget ud af det. Men det skal vi ikke lade os fortvivle over. Med den rette ledelse, der går foran med det gode eksempel, kan vi skabe en bedre debatkultur.

Haarder og Lykketoft aktive på sociale medier
De to mest erfarne politikere i det danske Folketing Bertel Haarder (V) og Mogens Lykketoft (S) gav i juni et længere interview til Dagbladet Politiken. Her demonstrerede de begge en indsigt og et format på området. Jeg vil i den sammenhæng minde om, at begge disse erfarne politikere har begivet sig ud i de social medier med en udpræget grad af frygtløshed og med hver deres personlige præg på tingene.

Bertel Haarder, Politiken 21/6 2015: ”Jeg tror ikke, at det skader troværdigheden, […] at vi er blevet så aktive på de sociale medier. Det har derimod givet os en tættere kontakt til vælgerne, som kan få andre billeder af os end det ensidige, som medierne fremstiller”.

Mogens Lykketoft, Politiken 21/6 2015: ”Måske kan de sociale medier repræsentere en slags erstatning for den gamle tættere kontakt mellem folket og de folkevalgte, fordi man får flere direkte samtaler over nettet, end man har haft de senere år, hvor de elektroniske og skrevne medier har været det entydige filter, der bestemte, hvad der kom ud til vælgerne. De sociale medier giver en chance for en samtale, som er anderledes”.

Jeg håber, at Folketingets formand vil opfatte dette indlæg i debatten som konstruktiv kritik og en opfordring til at gå foran med det gode eksempel. Det er i alt fald ment sådan.


Flere artikler om emnet

Annonce