Venstres konsekvensløse politik

Hvorfor fører Venstre politik, hvis de ikke mener det skaber ændringer i samfundet?

Et ganske mærkværdigt billede er i færd med at tegne sig af Venstre-regeringens politiske projekter. Hvis man skal tro på det, som regeringens ministre siger, er regeringens politik konsekvensløs. Talløse gange optræder de i medierne med besked om, at ingen af de tiltag, de implementerer, vil få betydning for de påvirkede områder.

Uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen forsvarede for eksempel nedskæringerne på sit område med, at de ikke ville gå ud over uddannelsernes kvalitet, men blot ”skære det overflødige fedt væk.” Samtidig lægger regeringen i finansloven op til store besparelser for en række hjælpeorganisationer, og udadtil er beskeden, at disse ikke vil få konsekvenser for Danmarks udviklingsarbejde. Regeringen ønsker også øget byggeri på landets kyster, men mener ikke, at det vil få betydning for det danske kystlandskab. Det vil heller ingen konsekvenser have for klimaet, at klimaindsatsen skaleres tilbage. Så meget kunne vi forstå på miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen da hun i september udtalte sig om emnet til Information.

Det var SF’eren Claus Christoffersen, der mest præcist identificerede denne besynderlige tendens: ”Venstre har tilsyneladende ophævet konsekvensløsheden til et metafysisk princip. Uanset hvad man gør, har det ingen konsekvenser.”

Alle siger de vil bevare velfærdssamfundet 
Årsagen til dette forunderlige politiske fænomen er naturligvis, at ethvert parti med regeringsambitioner er tvunget til at acceptere bevarelse af velfærdsstaten som det mest ædle, politiske mål. At finde en dansker, der ønsker et opgør med velfærdsstaten, er omtrent lige så besværligt, som at opstøve en jomfru i behandling på en fødegang. Det udgør unægtelig en voldsom udfordring for de partier, der anser det offentlige som deres værste fjende. Selv i Liberal Alliance er forsvaret for de vilde reformer, at de er nødvendige, hvis velfærdsstaten skal overleve. Dansk Folkeparti har ligeså måttet supplere sin ensporede, indvandrerfjendske profil med en forloren velfærdsvenlighed for at sikre partiets fortsatte vækst.

Der er imidlertid to årsager til, at Venstres politiske projekt syntes ufatteligt uambitiøst. Den første årsag er, at man bliver nødt til at lyve for at køre det i stilling. Mantraet om, at vi kan få den samme velfærdsstat som vi har nu, bare billigere, beror på idéen om, at Socialdemokratiet i deres regeringstid overlagt brugte penge på ingenting. Men hvis man rent faktisk kunne skære flere procent i det offentlige uden konsekvenser for velfærden, ville en socialdemokratisk regering da gøre det. Man kan mene, hvad man vil, om Bjarne Corydon, men han er vel ikke ligefrem kendt for en marxistisk – endsige keynsiansk - tilgang til finanspolitik.

Den anden årsag er, at det forekommer meningsløst at erobre magten med en politik der fundamentalt set beror på, at man ikke ønsker at ændre noget, men blot gøre det hele et par kroner billigere. Når Venstre i medierne giver udtryk for, at partiets politik er konsekvensløs, tilskriver de sig helt og aldeles Socialdemokratiets politiske mål; de vil bare udføre dem bedre. På den måde bliver Venstres højeste ambition at være bedre end venstrefløjen til at føre venstreorienteret politik. Det er naturligvis bizart at påstå at Bjarne Corydon brugte penge på ingenting uden nogen synlig grund, men det er om muligt endnu mere absurd, at Venstres højeste ønske tilsyneladende er at forvalte venstrefløjens politik bedre end venstrefløjen selv.

Venstres tilbud: Alt det socialdemokraterne vil, bare billigere
Venstre har det hårdt. Det er svært at være liberal i et land, hvor befolkningen grundlæggende ønsker at indgå i et forpligtende fællesskab. Men den meningsløse og nærmest nihilistiske konklusion, som Venstre har draget af denne realitet, kan hverken tjene Venstres vælgere eller partiet selv. Hvis ens eneste formål som politisk parti er at implementere oppositionens politik en smule billigere end de selv gør, så har man udtjent sit demokratiske formål.

Det er selvfølgelig også muligt, at Venstre godt ved at deres nedskæringer vil føre til forringelser, og at konsekvensløsheden af deres politik blot er en distanceblænder. Spørgsmålet er, hvad liberale vælgere helst vil have: et Venstre, der stræber efter at føre venstreorienteret politik billigere, eller et parti, der ser sig nødsaget til at føre vælgerne bag lyset, for at få selv den mindste smule liberal politik igennem.

Casper Gronemann (f. 1987) er cand.scient.adm. og kolportør af socialdemokratisk propaganda på modkraft.dk.

Casper Gronemann er politisk konsulent på Christiansborg.


Flere artikler om emnet

Annonce