To interessante nyheder kom frem på dagens samråd i finansudvalget med finansminister Claus Hjort Frederiksen. Baggrunden for samrådet var de nye oplysninger om, at det økonomiske råderum, det vil sige det beløb, som de offentlige udgifter kan vokse med i de kommende år, er væsentlig større end de 31 milliarder, som finansministeren meddelte i forbindelse med det såkaldte kasseeftersyn i august.

For det første, at råderummet i dansk økonomi frem mod 2020 er på hele 42,5 milliarder kroner. Det er 3,5 milliarder mere end de 39 milliarder, som SR-regeringen hævede før valget, og hele 11,5 milliarder kroner mere end Claus Hjort Frederiksen hævdede i forbindelse med kasseeftersynet.

For det andet, at Claus Hjort Frederiksen måske var klar over, at tallet med de 31 milliarder kroner var forkert, da han brugte det fra Folketingets talerstol i forbindelse med førstebehandlingen af regeringens forslag til finanslov.

Af et skriftligt svar fra Claus Hjort Frederiksen til finansudvalget fremgår det, at den nye beregning om et økonomisk råderum på 42,5 milliarder er baseret på publikationen Opdateret 2020-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2019, som blev offentliggjort af Finansministeriet 29. september 2015. Det er altså på baggrund af de ændrede forudsætninger her, at råderummet øges fra 31 til 42,5 milliarder kroner.

Alligevel sagde finansminister Claus Hjort Frederiksen ved førstebehandlingen af regeringens finanslovsforslag 22. oktober – altså næsten en måned senere:

”Der var jo den kendsgerning, at vi i valgkampen alle sammen troede, at der var et råderum på 39 mia. kr., for det førte den tidligere regering valgkamp på at der var. Det råderum er jo fælles for os alle sammen, og derfor kunne vi, da vi kom ind i regeringskontorerne, jo så bare konstatere, at det råderum var blevet indskrænket til 31 mia. kr., og vi kunne konstatere, at der fra 2016 ikke var plads til noget”.

Det formindskede råderum har i det hele taget spillet en afgørende rolle i regeringens fortælling om, hvorfor der ikke er råd til flere af de løfter, som Venstre afgav i valgkampen. Flere har derfor mere end antydet, at regeringen bevidst har tilbageholdt de nye tal, fordi det begrænsede råderum passede godt ind i Venstres fortælling om at holde igen med de offentlige udgifter.

Claus Hjort Frederiksen ønskede, trods spørgsmål fra Socialdemokraternes Benny Engelbrecht, ikke at forholde sig til, hvorvidt han forud for finanslovensdebatten havde været bekendt med det ændrede skøn.

Hjort måtte på samrådet også erkende, at hans kommentar om, at den tidligere regering havde ”photoshoppet” dansk økonomi ikke skulle forstås sådan, at den tidligere regering havde fiflet med tallene. Når Finansministeriet ændrede skønnet for det økonomiske råderum fra maj til august måned, så skyldtes det alene tekniske ændringer, først og fremmest et ændret skøn for den strukturelle arbejdsstyrke, måtte Hjort medgive.