Men også fra andre sider presses kommunerne. Befolkningsudviklingen betyder nemlig, at kommunernes udgifter sættes under pres de kommende år. Et helt nyt svar fra Finansminister Claus Hjort Frederiksen viser, at det såkaldte demografiske udgiftstræk frem mod 2019 betyder, at de kommunale budgetter skal stige med i gennemsnit 0,4 procent om året, hvis ikke der skal ske velfærdsforringelser. Det svarer til cirka én milliard kroner om året.

Det demografiske udgiftstræk er et mål for, hvordan ændringer i befolkningssammensætningen påvirker kommunernes udgifterne Finansministeriet oplyser ikke specifikt, hvad udgiftstrækket skyldes, men det er formentlig først og fremmest det stigende antal ældre, som lægger pres på kommunernes udgifter til eksempelvis hjemmepleje. Omvendt kan eksempelvis faldende børnetal trække i den modsatte retning, fordi der så er færre udgifter til daginstitutioner.

På bundlinjen står altså, at kommunerne skal bruge knap én milliard ekstra om året, for at holde trit med udviklingen. Alternativet er, at der enten skæres ned på den service, der tilbyde den enkelte borger på ældreområdet, eller at skære endnu dybere på eksempelvis folkeskole- eller daginstitutionsområdet.

De demografiske udfordringer skal ses i forhold til, at kommunerne de kommende år skal spare én procent, eller 2,4 milliarder, om året, som konsekvens af regeringens omprioriteringsbidrag i den selvsamme periode, hvor demografien altså presser kommunerne.

Indtil nu har linjen fra finansminister Claus Hjort Frederiksen været, at omprioriteringsbidraget ikke går ud over velfærden, for kommunerne kan sagtens effektivisere arbejdet. Hjort glemmer dog bare, at kommunerne allerede er i fuld gang, fordi de i forvejen er under stort pres. Spørgsmålet er derfor, hvad kombinationen af demografi og omprioriteringsbidrag vil betyde for den kommunale velfærd.