Søren Espersen: Ingen hensyn til kvinder og børn

Dansk Folkepartis næstformand Søren Espersen kom i weekenden under heftig beskydning, da han gjorde sig til talsmand for at kvinder og børn måtte ofres i kampen mod terrorgruppen Islamisk Stat.
Det var ikke alle politikere der var i stand til at holde hovedet koldt efter fredagens forfærdelige terrorangreb i Paris. Nu skulle det være slut med misforståede hensyn til civilbefolkningen i kampen mod IS:

”Vi bomber ikke der, hvor der er civile, men det er vi nødt til at begynde på, ellers kan vi aldrig vinde.  IS går jo i dækning bag kvinder og børn i landsbyer og byer, og de ved, at vi som gentlemen ikke bomber. Det må have en afslutning.” sagde Søren Espersen i et interview til TV2.

Udtalelserne medførte stærke reaktioner fra de fleste, blandt andet Venstre udenrigsordfører Jakob Ellemann-Jensen.

”Vi skal ikke bombe kvinder og børn. Vi er jo ikke barbarer,” sagde han til TV2. Han fik opbakning fra en anden venstremand, tidligere folketingsmedlem Jacob Engel-Schmidt, der på Twitter skrev:

”Vi skal passe på, vi ikke glemmer det, der adskiller os fra terroristerne. Vi må ikke i afmagt, blive som dem.”

Det var ikke kun Venstrefolk der tog afstand fra Søren Espersens udtalelser. En forfatter valgte ligefrem at vælge at politianmelde Espersen for at opfordre til mord! Formentlig ikke en sag som Søren Espersen skal frygte nogensinde fører til dom. Men også internt i Dansk Folkeparti så man et behov for at gyde olie på vandet.

”Selvfølgelig skal vi ikke jage civile kvinder og børn. Espersen har beklaget hvis hans udtalelser kunne forstås anderledes,” lød det fra partiets gruppeformand Peter Skaarup.

Ikke første gang for Espersen
Det er ikke første gang, at Søren Espersen har gjort sig uheldig bemærket med besynderlige udtalelser.

Til Deadline sagde han, om hvorfor tidligere slaver på de dansk-vestindiske øer ikke skal have en officiel dansk undskyldning for at være blevet slavehandlet, at:

”De er i den fordelagtige situation, at de er vokset op i USA med amerikansk pas i et frit og velstående land. Alternativet var jo, at de var opvokset i Ghana i en eller anden knaldhytte.”

Da russerne annekterede Krim og forsøgte at få det til at se lovligt ud med en folkeafstemning, bakkede Espersen op bag den pro-russiske linje:

”Det er jo alle. Når 96 procent stemmer ja i noget, som lader til at være gået reelt til, må man konstatere, at hele Krims befolkning ønsker at være en del af Rusland.”

Både USA og EU sagde at folkeafstemningen på Krim ulovlig, fordi det strider mod både Ukraines forfatning og international ret. Afstemningen blev som bekendt overvåget af bevæbnede russiske soldater.

Og endelig var der dengang Søren Espersen ville sende 300 flygtninge til en nedlagt militærbase på Grønland. For som han sagde til altinget.dk:

”Det indeholder alt det, som man drømmer om med lægeklinikker og undervisningslokaler. Helt op til 300 mennesker kan bo der. Og så er det i øvrigt et af Grønlands allersmukkeste områder. Så det er helt oplagt, synes jeg.”

 

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook