Mens både Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti længe har gjort det klart, de ønsker et kontanthjælpsloft. Derimod har det været mere uklart, hvad Dansk Folkepartis fra Kristian Thulesen Dahl har ønsket. Under den afsluttende partilederdebat på DR kort før valget i juni svarede Thulesen Dahl nemlig som den eneste partileder i blå blok ”Nej” til spørgsmålet ”Skal der indføres et loft/skæres i kontanthjælpen”.

Og i DR’s valgtest afviste Thulesen Dahl nedskæringer over for kontanthjælpsmodtagere for at gøre det mere attraktivt at arbejde. I stedet skrev han, at ”Den økonomiske gevinst ved at arbejde skal være større, men ikke ved at sænke kontanthjælpen. Man bør i stedet sænke skatten for folk på arbejdsmarkedet med lave indtægter”.

Udgangspunktet for kontanthjælpsloftet er, at kontanthjælpsmodtagere større økonomisk gevinst ved at tage et lavlønsjob til 17.700 kr. om måneden i forhold til at være på kontanthjælp, når der samtidig tages højde for andre indkomstrelaterede ydelser som boligstøtte, særlig støtte, tilskud til dagsinstitutionsbetaling, børne- og ungeydelse samt børnetilskud.

Eksempelvis vil loftet for en enlig forsørgere med to børn eller flere være på 15.385 kroner, mens det for ægtepar med to eller flere to børn eller flere 14.416 kroner. Det betyder, at særligt kontanthjælpsmodtagere med børn kan miste flere tusinde kroner om året, i forhold til situationen i dag.

Derudover genindføres den såkaldte 225-timers regel, som siger, kontanthjælpsmodtagere skal arbejde mindst 225 timer om året for beholde kontanthjælpen.

”Kontanthjælpsloftet handler om, at nogle familier, som har det hårdt, vil få det endnu hårdere. Man tror på, at fordi man tager penge fra børnefamilier på kontanthjælp, så vil de løbe ud på arbejdsmarkedet. Men tidligere erfaringer viser, at det vil få den direkte modsatte effekt”, udtaler Socialdemokraternes Morten Bødskov til Berlingske Nyhedsbureau som reaktion på aftalen.