Integration skal mindske presset på velfærden

Omprioriteringsbidrag er dyrere for de ældre end udgifterne til flygtninge. Desværre risikerer flygtningene at blive syndebukke for besparelser i kommunerne. Løsningen er at inddrage borgere og virksomheder i at sikre en vellykket integration.
Mens Folketinget puster de politiske konflikter om udlændinge op, forsøger kommunerne i al stilfærdighed at løse de konkrete, kæmpe opgaver, som følger med de mange flygtninge, der i disse år tager hul på et nyt kapitel i livet. Mønstret er efterhånden kendt fra en række politiske områder: Folketinget optrapper konflikter, mens kommunerne løser dem.

Den eneste vej er arbejde, uddannelse og integration i det danske samfund.

I Middelfart har et enigt byråd fra Ø til O afsat 25 mio. kr. i næste års budget til at håndtere de mange nye borgere. Heraf forventes staten kun at dække 7-8 mio. Det sker i en tid, hvor der i forvejen er kamp om ressourcerne, og i et politisk klima, hvor der normalt forhandles hårdt om beløb ned til 100.000 kr. ved de årlige budgetforlig.

Indsatsen er hidtil finansieret af en rekordlav arbejdsløshed, men det bliver ikke ved med at gå. Velfærden risikerer at blive hårdt ramt, hvis ikke det lykkes at nedbringe udgifterne hurtigt. Den eneste vej er arbejde, uddannelse og integration i det danske samfund.

Opbakning fra civilsamfundet
Foreløbig er der stor opbakning fra civilsamfundet til at lykkes med integration. En række virksomheder i Middelfart stiller sig til rådighed for arbejdsprøvning. Dels for at bygge bro til ledige ufaglærte jobs. Dels for teste flygtningenes reelle kompetencer. Der kan være lang vej fra en håndværkeruddannelse i Syrien til en ditto i Danmark. Det kan konkrete jobtræningsforløb på virksomhederne være med til at afklare.

Borgerne bakker også aktivt op. Lokaludvalgene har påtaget sig opgaven med at arbejde for integration i de mindre bysamfund. Kommunerne kan bidrage med forsørgelse, skolegang og pasning, men den reelle integration i byerne, kan kun løftes af borgerne selv. De nytilkomne skal med til den ugentlige fællesspisning i forsamlingshuset, spille fodbold i den lokale klub og handle i byens brugsforening.

Lave ydelser skader integration
Indsatsen i de mindre lokalsamfund bliver kun vigtigere af, at de lave integrationsydelser presser flygtninges økonomi langt ud over kanten. De må søge de absolut billigste steder at bo – og det er på landet. Her er turen til arbejde og uddannelse en udfordring, men landlivet er reelt den eneste mulighed for at få tag over hovedet. På den vis besværliggør de lave ydelser helt konkret muligheden for job og uddannelse.

I det hele taget er de lave ydelser til skade for integrationen. Det presser familier, der får færre valgmuligheder. Når der ikke er råd til børnenes fritidsaktiviteter og buskortet giver grå hår i hovedet, så dræner det familien for energi, som ellers kunne bruges til at lære sprog og kultur.

Anerkend flygtningene som medmennesker, der ønsker at skabe et nyt liv

Ellers er opskriften på god integration enkel om end vanskelig at følge i praksis: Anerkend flygtningene som medmennesker, der ønsker at skabe et nyt liv med uddannelse, arbejde og drømme som alle andre og stil krav. Borgerne og virksomhederne er nøgleaktører. Ved at udvise oprigtig interesse og stille krav om at blive en del af fællesskabet i lokalsamfundet og på arbejdspladsen, fremmes integrationen i praksis.

I den forbindelse kan vi også som samfund vælge at anerkende integration gennem belønning. Regeringens idé om at belønne danskkundskaber er sådan set god nok. Dog bør vi belønne hvert enkelt lille skridt på vejen mod at beherske det danske sprog i stedet for kun at belønne krav, som kun ganske få er i stand til at opfylde.

Flygtninge som syndebukke for VO-besparelser
Kommunerne står overfor massive økonomiske problemer de kommende år. Af mange grunde. I år modtager Middelfart Kommune 100 flygtninge. Næste år er antallet 120. Dertil kommer familiesammenføringer. Den langt største udgiftspost er forsørgelse, hvor statens kompensation til kommunerne udfases meget hurtigt. Fra 80 % af udgifterne ved ankomsten til 20 % af udgifterne allerede efter 1 år.

Der skal afskediges mange medarbejdere for at få enderne til at hænge sammen.

Den nye beskæftigelsesreform og regeringens omprioriteringsbidrag vil trække store beløb ud af kommunernes velfærd. Tilsammen vil de to øvelser koste borgerne i Middelfart 90-100 mio. kr. Når dertil lægges udgifterne til integration, kan det ikke undgå at gå ud over de kommende års budgetter for skoler, daginstitutioner, handicappede og ældre. Velfærden kommer til at blive trængt. Der skal afskediges mange medarbejdere for at få enderne til at hænge sammen.

De største besparelser er et udslag af omprioriteringsbidraget, som Venstre og Dansk Folkeparti ventes at stemme igennem. Man kan imidlertid frygte, at de selvsamme partier på Christiansborg vil forsøge at plante en forestilling om, at de primære besparelser skyldes udlændinge. Det er et giftigt kommunikativt kryds: Der skal spares på ældreplejen for at finansiere flygtninge. Desto vigtigere er det, at mindske udgiftspresset som følge af flere udlændinge mindskes.

Kun gennem vellykket integration kan vi mindske presset på velfærden.

 

Johannes Lundsfryd (f. 1974) er gruppeformand for Socialdemokraterne i Middelfart byråd.

‘Kommunale rødder’ er en fast klumme på Netavisen Pio, der to gang ugentligt vil bringe indlæg fra en række af socialdemokratiets førende byrådsmedlemmer.

Johannes Lundsfryd (S) er borgmester i Middelfart Kommune.


Flere artikler om emnet

Annonce