Finnerne har nemlig tænkt sig rigtigt godt om, da de opbyggede den skole de har i dag. Og - måske vigtigst af alt - politikerne og uddannelsesforskerne i Finland er fri for fikse ideer og den trang til - hele tiden - at reformere, eksperimentere og lave forsøg, som plager den pædagogiske elite og politikerne herhjemme. Og som senest er kommet til udtryk med folkeskolereformen.

Politikerne og uddannelsesforskerne i Finland er fri for fikse ideer

Det forhold formulerede finske Harvard-professor Pasi Sahlberg meget klart da han var på besøg i Danmark for et lille års tid siden.

”En ting som Danmark har gjort, og som Finland ikke har gjort, er at ændre politik og retning ofte. Når landets politiske lederskab forandrer sig , kommer den nye undervisningsminister og nye regering tit med nye ideer: Jeg må gennemføre mit eget program, for min forgænger kunne ikke løse problemerne; nu gør jeg noget nyt. Det virker bare ikke.”

Den finske folkeskoles høje kvalitet er indiskutabel. De finske elever ligger i toppen af alle de store internationale undersøgelser.  Det faglige niveau er meget højt. De finske elever kan tænke selv. De er kreative. Og så er de glade for at gå i skole.

Det første der slår èn, når man træder ind på en finsk folkeskole, er roen. Glade børn, der har det godt med hinanden og deres lærere. Helt fri for den støj og larm som ofte præger danske skoler - og som stresser mange af vores elever, til stor skade for deres trivsel og læringen. Alle undersøgelser viser, at arbejdsro på skolerne er en af de væsentligste betingelser for faglig succes.

Jeg har selv haft fornøjelsen af at være på studierejse i Finland, hvor vi besøgte en række folkeskoler. De finske skolefolk er meget beskedne mennesker og de bliver helt forlegne når man roser den finske skole.

Syv årsager til finsk succes
Hvad er så årsagerne til den finske succes? Der er ikke nogen enkelt forklaring. Som altid når noget lykkes, er det en kombination af mange ting.

1) Finnerne tager børnene skolegang meget alvorligt - og så er de meget optaget af hvad der virker. Når nye undervisningsmetoder prøves af, så bliver eleverne  evalueret meget grundigt.

2) De finske lærere har en universitetsuddannelse på 6 år. Lærerne har meget høj status i Finland. Hver gang der er 8 ansøgere til den finske læreruddannelse kommer kun en ind.

Hver gang der er 8 ansøgere til den finske læreruddannelse kommer kun en ind

3) Man aflyser aldrig timer på de finske skoler. Det er en dødssynd. Når en lærer er syg, læses timerne enten af en anden lærer eller oftest af en undervisningsassistent. Undervisningsassistenterne - som der er en pæn stor håndfuld af på alle finske skoler - er et helt specielt finsk fænomen. De er klar til at træde til når som helst. De kan også hjælpe lærerne i klasserne med enkelte vanskelige elever eller klasser der er præget af uro. Hvad som helst.

4) De finske elever har ikke særlig mange undervisningstimer, sammenlignet med andre lande.  De finske elevers samlede timetal er ifølge OECD på 6.327 timer, hvilket er noget nær det laveste i Europa. De danske elever ligger i den høje ende med 10.960 timer. Hvor vi herhjemme har 200 skoledage om året har de finske elever kun 180.

Til gengæld arbejder de finske skoleelever meget koncentreret i timerne, uden at det på nogen måde synes at gå ud over arbejdsglæden, hverken for elever eller lærere. Det får man et klart indtryk af, når man besøger de finske skoler.

5) Eleverne afleverer skriftlige arbejder efter stort set alle timer. Undervisningen er en konstant vekselvirkning mellem dialog mellem læreren og eleverne - og elevernes skriftlige arbejde, der ofte  bliver til i grupper. Lærerne retter næsten altid elevernes skriftlige arbejde til næste dag, hvor eleverne får det tilbage. De finske elever har stor glæde af den hurtige respons på deres arbejde.

6) Ingen forældre har adgang til skolerne fra kl. 8-16. Det giver eleverne og lærerne ro til at koncentrere sig om undervisningen. Forældrene kan komme på skolen og snakke med lærerne før og efter skoletid. Det er et princip som finnerne holder helligt.

De finske elever har ikke særlig mange undervisningstimer, sammenlignet med andre lande

7) Bøger og undervisningsmateriale er top tunet - og udarbejdet af de dygtigste forskere og lærere under det finske undervisningsministerium. Der findes naturligvis et rigt og varieret udvalg af materiale til alle emner, som lærerne kan vælge imellem. Undervisningsmaterialet er udarbejdet så der kan undervisningsdifferentieres. Og det er gennemprøvet før det sendes ud.

Respekten for den finske folkeskole og lærerne er enorm. Privatskoler er der næsten ingen af. Ligesom at politikerne - som sagt - altid tænker sig rigtigt godt om, før de laver noget om. Alt sammen noget vi kunne lære af, samtidig med at vi naturligvis skal bevare den danske folkeskoles særpræg.

 
Jan Andreasen (f. 1956) er medlem af Borgerrepræsentationen i København for Socialdemokraterne.
‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.