Regeringen, Dansk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance aftalte som led i finansloven at fastfryse grundskylden på samme krone-og-øre niveau i 2016, som i 2015. Det betyder reelt, at grundskylden udhules, idet den ikke følger den planlagte stigning på 6,6 procent, som der ellers var budgetteret med.

Særligt Dansk Folkeparti er efterfølgende blevet hårdt kritiseret for at acceptere fastfrysningen af grundskylden. Pengene kunne alternativt have været brugt på mere velfærd, det er først og fremmest de rigeste grundejere som for glæde af udhulingen, og i øvrigt bidrager det slet ikke til at skabe hverken vækst eller arbejdspladser, har kritikken lydt.

Fastfrysning koster penge mange år frem i tiden
I sidste uge forsvarede partiets finansordfører, René Christensen, sig så mod beskyldningerne i DR2 Deadline. Budskabet fra Christensen var, at prisen for grundskylden var meget beskeden, i forhold til de indrømmelser, partiet havde fået på blandt andet ældreområdet:

”Omkring fastfrysningen af grundskylden, så kan man sige det er et forholdsvist stort beløb – det er etårigt. Når man kigger på at der kommer en milliard årligt på den nære velfærd, på ældreområdet, så er det en varig milliard. Og det er sådan man skal se på det”.

Rene Christensen forsøger altså at tegne et billede af, at der kun er udgifter forbundet med fastfrysningen af grundskylden til næste år. Det er imidlertid forkert. Som det fremgår af Figur 1, så vurderer Finansministeriet derfor, at fastfrysningen af grundskylden frem mod 2020 vil koste op imod to milliarder kroner. På længere sigt skønner Finansministeriet, at fastfrysningen vil koste 75 millioner kroner om året.

Figur 1: Årlig pris for fastfrysning af grundskyld 2016-2019

Kilde: Finansministeriet

Grundskyld afspejler ikke ejendomsværdi
Når fastfrysningen af grundskylden i 2016 også koster penge mange år ud i fremtiden så skyldes det, at der i dag er et loft over, hvor meget grundskylden kan stige år for år. Formelt ligger grundskylden rundt om i landets kommuner på mellem 16 og 34 promille af grundværdien, men på grund af loftet er det langt fra alle steder, at stigningen i grundskylden er fulgt med stigningen i grundværdien.

I 2016 var det planlagt, at grundskylden kunne stige med op til 6,6 procent, men det vil kræve adskillige år med en lignende stigning, før grundejerne betaler en skat, der svarer til den reelle værdifastsættelse af deres grund. Ved at suspendere stigningen i 2016 springes der så at sige et år over. Selv hvis reguleringen genoptages på normal basis, vil niveauet i 2017 således kun svare til det, der egentlig skulle have været opkrævet i 2016, det i 2018 til det der skulle have været opkrævet i 2017 og så videre.

Dette ”hul” vil kun langsomt blive lukket, i takt med, at den stigende grundskyld nærmer sig det reelle beskatningsniveau. Det er altså langt fra blot den etårige udgift, som Dansk Folkepartis René Christensen forsøger at forklare i DR2 Deadline.