På ti år er antallet af fattige i Danmark fordoblet. Og det skyldes for en stor dels vedkomne politiske beslutninger. Det er konklusionen i en ny stor undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-Rådet), Fordeling og Levevilkår 2015. Her kortlægger AE-Rådet de seneste ti års udvikling i antallet af fattige danskere ved hjælp af den fattigdomsgrænse, som blev indført i 2013.

Som en af sine første gerninger valgte Social- og Indenrigsminister Karen Ellemann ellers at afskaffe den fattigdomsgrænse, som blev indført under SFR-regeringen. Ifølge den tidligere regering skulle grænsen netop bruges til at følge udviklingen og sikre politisk fokus på fattigdom. AE-Rådet har imidlertid valgt at fastholde grænsen og har regnet på udviklingen over de seneste ti år.

Figur 1: Antal fattige danskere i 2004 og 2011

Som AE-Rådets analyse viser, er der sket et markant udvikling fra 2004 til 2013, som er det seneste år, der findes oplysninger om. Hvor der i 2004 var 20.000 danskere, der faldt under fattigdomsgrænsen, var tallet i 2013 vokset til cirka 38.000, altså næsten en fordobling.

Børnefattigdom faldt i 2012 og 2013
AE-Rådet har i undersøgelsen brugt den tidligere regerings fattigdomsgrænse. Her er man defineret som fattig, hvis man i tre år har haft en indkomst, som er mindre end halvdelen af medianindkomsten, det vil sige den ”midterste” indkomst i samfundet, og man samtidig har en formue på mindre end 100.000 kroner. Studerende medregnes ikke i.

Ifølge AE-Rådet skal den voldsomme stigning op gennem nullerne især findes i de såkaldte ’fattigdomsydelser’, som blev indført i løbet af nullerne, såsom starthjælp, kontanthjælpsloft og senere 225-timers-reglen. SFR-regeringen afskaffede sammen med Enhedslisten fattigdomsydelserne fra 2012, og både i 2012 og 2013 sker der derfor en væsentlig mindre stigning end de foregående år, viser AE-Rådets tal.

Tendensen ses endnu tydeligere, når der kigges på børnefattigdom. Siden 2011 er børnefattigdommen faldet med cirka 1.000 personer, så der nu er 8.500 fattige børn i Danmark. Det skyldes, at det især er børnefamilier som blev ramt af fattigdomsydelserne, og derfor også dem, som fik særlig stor gavn af, at ydelserne blev afskaffet.

Genindførelse af fattigdomsydelser vil give flere fattige
Det er som nævnt kun personer, der har været tjent mindre end 50 procent af medianindkomsten i tre år, der falder under fattigdomsgrænsen. Ses der i stedet på antallet af personener, der har tjent mindre end halvtreds procent af medianindkomsten i blot ét år, sådan som blandt andet samarbejdsorganisationen OECD gør i sin opgørelse over fattige, så stiger det totale antal af fattige danskere til 156.000, mens børnefattigdommen stiger til 36.500.

Også her er der tale om, at stigning var voldsom i nullerne, mens den enten er fladet ud eller faldet en anelse siden 2011. Også her er mønstret, at antallet af fattige steg kraftigt op gennem nullerne, for så at flade ud eller, for børnenes vedkomne, falde en anelse.

De seneste måneder har regeringen har med støtte fra Dansk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance genindført de såkaldte fattigdomsydelser. Først blev integrationsydelsen indført, der sænker kontanthjælpen til SU-niveau for folk der ikke har opholdt sig i Danmark de seneste otte år, og siden fulgte indførelsen af kontanthjælpsloft og 225-timers regel.

De beslutninger vil næsten uundgåeligt føre til flere fattige. ”Nu har regeringen valgt at slå ind på tidligere tiders fattigdomskurs. Det er meget bekymrende. Vi kan desværre se frem til, at flere børn og voksne vil havne i fattigdom i de kommende år. Konsekvenserne af regeringens politik er store” siger AE-Rådets Jonas Schytz Juul som kommentar til udviklingen.

Så godt nok har regeringen afskaffet fattigdomsgrænsen. Men intet tyder på, at regeringen også er på vej til at afskaffe fattigdommen.