Enhedslisten vildleder om social dumping

EU-regler forhindrer ikke, at der stilles krav om danske løn- og arbejdsvilkår i forbindelse med byggerier af nye folkeskoler, sådan som Enhedslisten hævder. Faktisk bruger langt de fleste danske kommuner arbejdsklausuler.
Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen og Pernille Skipper deltog forleden i valgudsendelsen ”Ask og partierne” på DR1 forud for folkeafstemningen om retsforbeholdet. Her blev de to politikkere bedt om at forholde sig til, at Dansk Metal anbefaler et ja med henvisning til, at det vil give fagbevægelsen flere redskaber i kampen mod social dumping.

Dansk Metal fremhæver, ligesom store dele af den øvrige fagbevægelse, blandt andet at EU’s konkursforordning og kontosikringsforordning vil gøre det lettere for at inddrive de penge, som danske lønmodtagere måtte have til gode fra udenlandske firmaer. Eksempelvis som følge af, at udenlandske virksomheder er blevet dømt for at have udbetalt for lidt løn til deres medarbejdere.

Hertil svarede Johanne Schmidt-Nielsen, at ”en hovedårsag til, at vi har så store problemer med social dumping, det er EU-regler (...) Noget af det vi har foreslået igen og igen, der er, at når dine skattekroner og mine skattekroner går til for eksempel at bygge en ny folkeskole, så skal de arbejdspladser, der kommer ud af det, være på danske løn- og arbejdsvilkår. Så får vi at vide, det må vi ikke for EU-regler”.

Ni ud af ti kommuner bruger arbejdsklausuler
Rent bortset fra, at det intet har at gøre med afstemningen om retsforbeholdet, så er det også direkte misvisende. I 1955 ratificerede Danmark konvention nr. 94 fra den Internationale Arbejderorganisation (ILO), som netop stiller krav om, at staten gennem de såkaldte arbejdsklausuler sikrer danske løn og arbejdsvilkår i forbindelse med statslige udbud.

Kommunerne kan også gøre brug af arbejdsklausuler, når de skal bygge eksempelvis nye folkeskoler. Ifølge en analyse fra 3F og analysefirmaet Advice, så har ni ud af ti af landets kommunerne indført arbejdsklausuler i større eller mindre grad. Mest udbredte er de ingen for byggeriet (eksempelvis folkeskoler!) mens de foreløbig er mindre udbredte inden for eksempelvis plejeområdet. Men det er altså helt og aldeles en beslutning, som det er op til kommunalpolitikkerne at træffe.

Det er heller ikke EU der står i vejen for indførelsen af kædeansvar, så man kan udbrede kravet i arbejdsklausulerne til også at omfatte eventuelle underleverandører. Faktisk vedtog EU med håndhævelsesdirektivet sidste år, at der skal bruges kædeansvar inden for byggeriet. På grund af en undtagelse i reglerne har arbejdsmarkedets parter, LO og DA, dog aftalt, at der ikke skal indføres kædeansvar i Danmark.

Regler for gældsinddrivelse gavner alle lønmodtagere
Hvad angår spørgsmålet om at gøre det lettere at inddrive de penge, som danske lønmodtagere har til gode hos udenlandske virksomheder, så forsøgte Pernille Skipper at vende spørgsmålet på hovedet: ”Der er også kontosikringsforordningen, som blandt andet vil betyde, at danske virksomheder kan se deres midler blive indefrosset, der bankkonti blive indefrosset, af en udenlandsk domstol uden de er blevet hørt”.

Det må siges at være et temmelig besynderligt argument. Når danske lønmodtagere får bedre mulighed for at få de penge, de har til gode fra udenlandske virksomheder, så må det selvfølgelig også være sådan, at udenlandske lønmodtagere kan få deres tilgodehavende i danske virksomheder. Det ville jo være helt i skoven, hvis EU-reglerne kun gav fordele for lige præcis danske lønmodtagere.

Og selvom de danske virksomheder sikkert er glade for, at Enhedslisten bekymrer sig for deres ve og vel, så er truslen nok til at overse. I hvert fald anbefaler de store arbejdsgiverorganisationer også et ja ved afstemningen på torsdag.

 


Kommentarer fra Facebook