Forhandlingerne om en ny flygtningeaftale mellem Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er foreløbigt skudt til hjørne. Det skyldes, at Venstre med Inger Støjberg i spidsen har bedt om betænkningstid i forhold til et hovedkrav fra både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti: Etableringen af statslige flygtningelandsbyer.

Flygtningelandsbyerne er midlertidige boliger, som staten opfører til flygtninge. Dermed kan staten hjælpe kommunerne ud af den kattepine, de er havnet i med at finde boliger til flygtningene. Som det er i dag, er det nemlig kommunernes opgave at finde boliger til de flygtninge, kommunerne bliver tildelt. Det er i mange situationer en svær opgave. Dels fordi der i nogle kommuner ikke er særlig mange boliger at råde over, og dels fordi den lave integrationsydelse gør det meget svært for flygtningene at betale særlig meget i husleje.

Det betyder, at kommunerne flere steder har været tvunget til at opkøbe parcelhuse, leje hotelværelser eller opsætte telte for at kunne leve op til kravet om, at de skal finde en bolig til flygtninge. Mange steder medfører det både besvær og store udgifter for kommunerne.

Flygtningelandsbyerne skal være billige, midlertidige boliger for flygtninge, der kan bo der indtil de får råd til en permanent bolig.

Forslaget er blevet smidt på det politiske forhandlingsbord af Dansk Røde Kors, hvor generalsekretær Anders Ladekarl er en varm fortaler for, at man opfører midlertidige barakker, der kan være en sikker base for flygtningene, indtil de får råd til en permanent bolig.

Flygtningelandsbyer er dog ikke en ny opfindelse. I 90’erne byggede man således flygtningelandsbyer flere steder i landet til de flygtninge, der kom til Danmark fra det tidligere Jugoslavien. Her eksempelvis en reportage fra tv-avisen i 1993 om en flygtningelandsby i Ebeltoft på Djursland.

Men flygtningelandsbyer møder ikke klapsalver fra alle kanter. Eksempelvis advarer Dansk Flygtningehjælp imod dem, fordi de mener, det vil skade integrationen, at flygtningene ikke bor blandet med danskerne.

Ifølge Dansk Røde Kors er erfaringerne fra 90’erne dog positive. Her henviser Anders Ladekarl til, at flygtningene fra det tidligere Jugoslavien ikke længere bor i flygtningelandsbyer.  ”De, der boede i de landsbyer, fandt lige så stille en plads på det almindelige danske boligmarked – og blev dermed integreret i det danske samfund. Der er altså ikke grund til at frygte, at barakboligerne ender som permanente små landsbyer”, siger generalsekretæren for Dansk Røde Kors således til Danmarks Radio.

Flygtningelandsbyerne vil være en vigtig håndsrækning til de kommuner, der lige nu har svært ved at finde egnede boliger til flygtninge. Eksempelvis har borgmester i Vesthimmerland Kommune, Knud Kristensen (K) tidligere bedt politikerne på Christiansborg indføre flygntingelandsbyer.

Udover at flygtningelandsbyer kan give midlertidige, anstændige boliger til flygtninge, ville de give mulighed for at placere flygtningene der, hvor det giver bedst mening – i stedet for som nu, hvor de kun kan være der, hvor der er ledige boliger. Man vil for eksempel kunne placere flygtningelandsbyerne sådan, at det bliver let for flygtningene at komme til de sprogskoler, hvor de modtager danskundervisning.

Diskussionen om flygtningelandsbyer indeholder dog også en anden dimension: Diskussionen om, hvem der skal betale for de ekstra udgifter, flygtningene medfører. Som det er i dag falder regningen hos kommunerne, der i forvejen kan se frem til at skulle spare store beløb takket være Venstre og Dansk Folkeparti. Med statslige flygtningelandsbyer bliver det derimod staten, der skal betale for, at der i øjeblikket kommer ekstraordinært mange flygtninge til Danmark.

Dermed skal kommunerne ikke spare i velfærden for at finde boliger til flygtninge, hvis Socialdemokratiet får ønsket om flygtningelandsbyer igennem.