Regeringens ligeløns-likvidering slår ligestillingskampen tilbage

Regeringen vil fjerne kravet om kønsopdelte lønstatistikker for en lang række virksomheder. Det vil bombe ligelønskampen tilbage og gøre det sværere at bekæmpe forskelsbehandling på arbejdsmarkedet
Vi har hørt det før, og vi kommer helt sikkert til at høre det igen: Selvom vi formelt har et forbud mod at give kvinder lavere løn end mænd, så er vi i praksis meget langt fra ligeløn i Danmark. Og selvom vi bevæger os i den rigtige retning, så nærmer kvindernes lønninger sig kun mændenes med sneglefart. Ifølge beregninger fra SFI går det så langsomt, at hvis vi fortsætter sådan her, vil der først være reel ligeløn i Danmark om 111 år.

Det er ikke mange redskaber, politikerne har til at hjælpe udviklingen mod ligeløn på vej, men et af de meget få redskaber, har nu fået en ordentlig lussing af regeringen: Nemlig de kønsopdelte lønstatistikker.

Den tidligere regering udvidede kravet om, at virksomheder skulle lave kønsopdelte lønstatistikker. Efter de nye regler skulle alle virksomheder med mere end 10 ansatte lave en kønsopdelt lønstatistik. Til gengæld ville de få materialet tilsendt, så flere ville overholde kravet om at udfylde lønstatistikken. Reglen var planlagt til at træde i kraft i det nye år.

Men allerede inden de nye regler for kønsopdelt lønstatistik er sat i kraft, er den nye regering klar til at sløjfe dem. Man vil i stedet føre reglerne 10 år tilbage i tiden, sådan at kun virksomheder med over 35 ansatte, hvoraf der er mindst 10 af hvert køn i samme medarbejdergruppe, er tvunget til at udarbejde kønsopdelte lønstatistikker.

Virksomhederne vil ikke blive mindet om at udarbejde statistikkerne af myndighederne, men skal udarbejde dem på eget initiativ. Det vil ifølge seniorforsker Mona Larsen fra SFI føre til, at færre opfylder lovens krav. ”Man vil gå tilbage til en lov, hvor færre er omfattet. Og af de virksomheder, der er omfattet, kan man forvente, at færre vil overholde loven. Enten fordi de ikke kender loven. Eller fordi de ikke ved, de er omfattet”, siger hun til TV2 Nyhederne.

De kønsopdelte lønstatistikker tjener to formål. Dels skal det få virksomhederne til at være mere opmærksomme på lønforskelle mellem mænd og kvinder. Men de har også en vigtig juridisk funktion.

I sager om forskelsbehandling mellem mænd og kvinder gælder en såkaldt ”delt bevisbyrde”. Det betyder, at lønmodtageren skal påvise faktiske forhold, der indikerer, at der finder forskelsbehandling sted. Hvis lønmodtageren har gjort det, skal arbejdsgiveren bevise, at forskelsbehandlingen er saglig og ikke relateret til køn.

Det er her, de kønsopdelte lønstatistikker spiller en vigtig rolle. De kan nemlig fungere som lønmodtagerens bevis for, at der sker forskelsbehandling sted – og dermed skubbe bevisbyrden over på arbejdsgiveren.

Alt det bliver nu sværere, og regeringen har dermed væsentligt forringet et af de få redskaber, vi har til at bekæmpe forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.

Mads Havskov Hansen er cand.jur. og debattør.


Kommentarer fra Facebook