Lars Løkke Rasmussen var en reformator, mens Anders Fogh Rasmussen blot var en parentes og Helle Thorning-Schmidt slet ikke værd at tale om. Sådan lyder fortællingen gerne i liberalistiske kredse, når de seneste års statsministre skal vurderes. Og et nyt notat fra tænketanken Cepos bekræfter tilsyneladende den udlægning.

Cepos har i et notat opgjort det, tænketanken selv kalder en reformkonto for Anders Fogh Rasmussen (2002-2009), Lars Løkke Rasmussen (2009-2011) og Helle Thorning-Schmidt (2011-2014). Og her er Lars Løkke en klar nummer ét, konkluderer Cepos:

”Det fremgår, at Løkkes 1. regeringsperiode (2009-2011) topper rangeringen svarende til, at han øgede den strukturelle beskæftigelse med 78.300 personer. Herefter følger Fogh med 63.700 personer og Thorning med 28.250 personer”.

Der er dog en række omstændigheder ved Cepos valg af analyse, som giver et skævt billede af reformerne under Fogh, Løkke og Thorning.

Snæver definition af reformer
For det første, så er Cepos’ opgørelse af reformer meget snævert. En reform vurderes nemlig udelukkende på spørgsmålet om, hvor meget udbuddet af arbejdskraft, den såkaldte strukturelle beskæftigelse, øges ifølge Finansministeriets regnemodeller.

Eksempelvis er folkeskolereformen slet ikke med på listen over Thornings reformer, selvom det i den grad må siges at være en reform, der påvirker dagligdagen for mange mennesker. Men fordi Finansministeriet regnemodeller ikke kan omsætte reformen til et tal for øget arbejdsudbud, indgår den altså ikke i den opgørelse, Cepos har lavet. Der er derfor snarere tale om en arbejdsudbudskonto end en reformkonto.

For det andet, så har Cepos, uden nogen forklaring, valgt kun at se på reformernes effekt på arbejdsudbuddet i år 2020. Der er ingen argumentation for, hvorfor lige netop 2020 er valgt som det år, hvor effekten af reformerne skal gøres op. Men valget har meget stor betydning for de konklusioner, Cepos kommer frem til.

Store reformer først indfaset efter 2020
Sagen er nemlig den, at mange af de vedtagne reformer slet ikke er fuldt ud indfaset i 2020. Det gælder eksempelvis velfærdsforliget fra 2006, og det gælder flere af reformerne under Helle Thorning-Schmidt. Ved kun at fokusere på et øjebliksbillede i 2020, og ikke på de varige effekter af reformerne, tegnes der derfor ikke et dækkende billede af hvor betydningsfulde de forskellige reformer er.

Konkret betyder det, at reformerne under især Anders Fogh Rasmussen og til dels også Helle Thorning-Schmidt undervurderes, mens effekten af reformerne under Lars Løkke Rasmussen overvurderes. Lars Løkkes ”reformkonto” trækkes hovedsageligt op af et stigende arbejdsudbud i 2020 på 65.000 som konsekvens af den såkaldte tilbagetrækningsaftale fra 2011. Men en væsentlig del af forliget består i at fremrykke allerede vedtagne beslutninger fra velfærdsforliget i 2006. Derfor er den langsigtede effekt kun omkring det halve.

Samtidig betyder valget af år 2020, at Fogh slet ikke får noget på reformkontoen for det store velfærdsforlig med Socialdemokraterne fra 2006, fordi det først træder i kraft efter 2020. Det virker lidt mystisk, at den suverænt største reform i nyere Danmarkshistorie slet ikke giver noget på reformkontoen! Også flere af reformerne i Thorning-årene, blandt andet af skat, kontanthjælp, førtidspension og fleksjob, er ikke fuldt ud indfaset før efter år 2020.

Lige stort arbejdsudbud under Thorning og Løkke
På baggrund af de kilder Cepos selv henviser til, en række svar fra Finansministeriet (se nederst), er det muligt at lave en lignende opgørelse over effekten af reformerne i 2040. Den fremgår af Figur 1, og nu er billedet noget anderledes end ved blot at se på 2020:

Figur 1: Effekt af reformer på arbejdsudbud i 2020 og 2040

I 2040 slår velfærdsforliget fra 2006 for alvor igennem. Og det betyder, at Anders Foghs ”reformkonto” bliver voldsomt meget større. Samtidig bliver Løkkes reformkonto mindre, og Helle Thornings større, så de nu er omtrent lige store.

Velfærdsforliget – lige som i øvrigt mange af de øvrige reformer – blev indgået i bred enighed hen over midten. Man kan derfor med rette diskutere det relevante i, på den måde at tilskrive reformen Anders Fogh Rasmussen. Den kunne vel med lige så meget ret tilskrives Helle Thorning-Schmidt, som sad på den anden side af bordet.

Alle de ovenstående grunde tjener Cepos’ notat om ”reformkonti” ikke til at give noget særlig dækkende billede af, hvorvidt den enkelte statsminister har været en succes eller ej. Snarere viser notatet, hvordan tal er en taknemmelig størrelse, der kan formes og bruges på mange forskellige måder og hvor resultatet er helt afhængigt af, hvilke præmisser der lægges til grund.

 

NOTE:

Effekterne af skattestoppet er ikke medtaget. Det betyder, at Foghs reformkonto undervurderes en smule i forhold til Løkke og Thorning. Det har ikke været muligt at finde de langsigtede effekter af finanslov 2012 og finanslov 2015, da Finansministeriet ikke har opgjort en langsigtet effekt af reformerne. De antages derfor at være de samme i 2040 som i 2020.

Tallene er baseret på de oplysninger fra Finansministeriet, der fremgår af Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 208 (Alm. del - §7) af 15. februar 2013, Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 209 (Alm. del) af 20. september 2013, Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 113 af 7. september 2015 samt Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 124 af 1. december 2014.