Et opgør med voldtægtskulturen

Det er ikke kun blandt flygtninge og muslimer, at der er behov for at tage et opgør med en kultur, hvor seksuelle overgreb lever i bedste velgående.
Systematiske overgreb mod kvinder nytårsnat blev starten på en bølge af historier om voldtægter og krænkelser mod kvinder i flere europæiske lande. I strømmen heraf er diskussionen om sammenhængen mellem etnicitet, kultur og kvindehad brudt ud.

På højrefløjen er man ikke i tvivl, om at flygtninge og migranter fra Mellemøsten medbringer en voldtægtskultur til Europa. På venstrefløjen har man travlt med at slå på hinanden og kompensere for det kollektive svigt, når det kommer til at imødegå kønsdiskrimination i etniske minoritetsmiljøer.

Debatten om etnicitet, kultur og voldtægter indeholder flere faldgrupper. Den antænder både højreekstremisme og hverdagsracisme, men den slører også for det faktum, at voldtægtskulturen faktisk eksisterer. Den har frit spil i visse minoritetsmiljøer, men den trives også i resten af samfundet - og nok mere end vi bryder os om at indse.

Voldtægtskulturen der findes i Europa, er nemlig ikke pludselig kommet her til med folk fra Mellemøsten.

Voldtægtskulturen der findes i Europa, er nemlig ikke pludselig kommet her til med folk fra Mellemøsten. Dermed ikke sagt, at den ikke findes i Mellemøsten eller at den er uafhængig af kultur og religion.

I Mellemøsten fører kulturelle og religiøse dogmer i høj grad seksuel vold mod kvinder med sig. Det samme gør magtstrukturer og hierarki, hvor mænd undertrykker kvinder, og ikke mindst krige og konflikter, hvor overgreb er et yndet våben. Netop i Syrien, som så mange nu flygter fra, bruges voldtægter og misbrug aktivt som et led i krigen. Enten som tortur eller som middel til underkastelse.

Voldtægtskulturen lever
I Europa er vi forskånet for voldsomme krige, og har efter mange års kamp gjort op med store dele af de mest undertrykkende strukturer og normer. Men er vi fri af voldtægtskulturen? På trods af store fremskridt, så lever den stadig.

Den lever på nettet, når unge piger igen og igen bliver udsat for krænkelser og nedværdigelse. Og når man læser de voldsomme, og ofte seksualiserede trusler, der efterhånden er hverdagskost for kvindelige debattører. Den lever i det offentlige rum, når kvinder kan møde tilråb, befamlinger og overgreb i alt fra det det tidlige morgentog til det sene natteliv.

Den lever i allerhøjeste grad, når kvinder gang på gang oplever ikke at blive taget alvorligt af politiet ved anmeldelser af krænkelser og overgreb. Og når voldtægtsofre møder et retssystem, hvor bevisbyrden er næsten umulig at løfte og en anmeldelse alt for sjældent fører til dom over gerningsmanden.

Den lever i det offentlige rum, når kvinder kan møde tilråb, befamlinger og overgreb

Man kan naturligvis ikke sidestille en voldtægt med nedsættende kommentarer på netdebatter, men vi svigter ofrene lige gyldig overgrebets omfang. Vi svigter kvinder, når vi ikke tager undertrykkelse og overgreb alvorligt, lige gyldig hvor det foregår. Derfor er det heller ikke nok, når højrefløjen kun er optaget af kvindefjendskheden, når den udøves af udenlandske mænd. Og det er ikke nok, når store dele af venstrefløjen kun vågner op til dåd i kampen mod sexisme, når mediestorme og enkeltsager blusser op.

Det er ikke godt nok. Der er behov for at gøre op med det kvindesyn, der fører til undertrykkelse og overgreb mod kvinder, og som trives dybt ind i muslimske miljøer. Lige som der er behov for, at gøre op hverdagssexismen, overgrebene i det offentlige rum, myndighedernes gentagende fejlhåndtering af krænkede kvinder og voldtægtsofres uretfærdige møde med retssystemet.

Vi har brug for et opgør med hele voldtægtskulturen. Vi har brug for et opgør med den kulturelle og religiøse dogmatik, der præger visse minoritetsmiljøer, og et opgør med den moderne sexisme, manglende ligestilling og gentagende negligering af overgreb mod kvinder, der trives i hele Danmark.

 

Jonas Manthey Olsen (f. 1988) er tidligere næstformand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) og bestyrelsesmedlem i Socialdemokratiet i Indre Bykredsen, København.


Kommentarer fra Facebook