Folketinget enedes i dag om at at pålægge regeringen at fremlægge et konkret beslutningsgrundlag for etableringen af statslige flygtningelandsbyer. Det skete i forbindelse med en folketingsdebat om de økonomiske konsekvenser for kommunerne af det stigende antal asylansøgere.

Allerede under efterårets asylforhandlinger forsøgte Socialdemokraterne at få statslige flygtningelandsbyer med i en samlet aftale, men dengang afviste regeringen. De seneste ugers debat om kommunernes stigende udgifter til indkvartering af asylansøgere har fået diskussionen til at blusse op igen. Regeringen valgte i dag at bøje sig for et flertal bestående af Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og De Konservative.

”Alene i år vurderes det, at over 35.000 flygtninge og familiesammenførte skal ud at bo i kommunerne. Det svarer til en hel by på størrelse med Køge eller Viborg. Og kommunerne har regnet sig frem til, at der mangler 5.000 boliger, 300 modtagerklasser og 1.200 pædagoger”, indledte socialdemokraternes udlændingeordfører Dan Jørgensen fra Folketingets talerstol.

Hvis vi både skal sikre velfærden og sikre en ordentlig og anstændig modtagelse af flygtningene, så er statslige flygtningelandsbyer en nødvendig del af løsningen, mener Socialdemokraterne. Partiet ønsker, at statslige flygtningelandsbyerne bliver et nyt ”mellemled” mellem opholdet på asylcentret og udflytningen i kommunerne.

Dermed overtager staten en del af udgifterne, så kommunernes budgetter ikke belastes yderligere. Samtidig sikres det, at kommunerne får bedre mulighed for at tilvejebringe ordentlige boliger, så flygtninge ikke skal bo i eksempelvis telte.

Skal kunne arbejde uden for landsbyerne
Omvendt er det heller ikke meningen, at folk skal sidde i årevis i flygtningelandsbyer, hvis der ikke er nogen udsigt til, at de kan vende tilbage til deres oprindelsesland. Socialdemokraterne insisterer også på, at det skal være muligt at arbejde og uddanne sig uden for flygtningelandsbyerne, så de er bedre rustet den dag, de flytter ud af flygtningelandsbyerne.

Dermed adskiller Socialdemokraterne sig også klart fra Dansk Folkeparti, som ikke ønsker, at flygtningene skal ud i samfundet, men blive i landsbyerne indtil de kan sendes hjem. Af samme grund ønsker Dansk Folkeparti ikke, at flygtningene skal have mulighed for at arbejde. Men den logik holder ikke, mener Socialdemokraterne:

”Løsningen på det problem der ligger i, at ikke nok er i beskæftigelse, er jo ikke at sige som Dansk Folkeparti, at så skal ingen i beskæftigelse. For det at isolere mennesker og nægte dem beskæftigelse, det vil jo kun gøre problemerne endnu større”, lød det fra Dan Jørgensen.

Også Venstre holder fast i, at det skal være muligt at flygtninge at arbejde. Dermed ser der ikke ud til at være flertal for Dansk Folkepartis model.

Positive erfaringer fra 90’erne
Venstrefløjen kritiserer de statslige flygtningelandsbyer for at isolere flygtninge i landsbyerne og dermed skade integrationen. De ønsker i stedet, at der gives flere penge til kommunerne for at løfte opgaven.

Ses der på de historiske erfaringer, er der dog ikke noget belæg for at hævde, at flygtningelandsbyer skulle føre til isolation og dårlig integration. I starten af 90’erne blev de bosniske flygtninge indkvarteret i flygtningelandsbyer, og i dag er der ikke noget der tyder på, at denne gruppe generelt skulle være dårligere integreret. Blandt andet viste en nylig undersøgelse, at unge bosniske flygtninge uddanner sig mere end danske unge.

Den formelle vedtagelse finder først sted i morgen. Herefter har regeringen frem til 1. marts til at præsentere et forslag til, hvordan der konkret kan oprettes flygtningelandsbyer i Danmark. Herefter skal Folketinget så drøfte sagen igen.

”Vi har ikke en fiks og færdig model for hvordan landsbyerne skal se ud eller indrettes. Det skal tilrettelægges i samarbejde med kommunerne. Men første skridt er, at regeringen tager opgaven på sig”, sluttede Dan Jørgensen sit indlæg under dagens debat.