For ikke mange dage siden blev jeg blokeret på Facebook af en folketingskandidat for Dansk Folkeparti. I sig selv er det måske ikke interessant – og i hvert fald ikke interessant nok til at skrive et debatindlæg om det.

Når jeg alligevel sætter mig til tasterne, er det fordi, at blokeringen ikke er et enkeltstående tilfælde. Over de sidste par måneder er jeg blevet blokeret af en række af Dansk Folkepartis politikere og folketingskandidater, fordi jeg har stillet spørgsmål eller skrevet kritiske kommentarer til deres Facebook-opslag. Det er særligt interessant, fordi Dansk Folkeparti ellers normalt hylder en god, kritisk debat uden tabuer og begrænsninger.

Folketingets formand Pia Kjærsgaard, folketingsmedlemmet Morten Marinus og de nyvalgte MF’ere Claus Kvist Hansen og Jan Rytkær Callesen er blandt dem, der er glade for at blokere. Men heller ikke folketingskandidaterne Jens Vornøe, Kristian Tørning, Kenneth Fredslund Petersen og Søren Lund Hansen er blege for at udelukke kritiske brugere.

Er blokeringerne en generel kultur?
Jeg er ikke ene om at blive udelukket. Flere af mine socialdemokratiske partifæller har også oplevet, hvordan der blev lukket ned for deres adgang til at kommentere, hvis de skrev noget kritisk. Det er tilsyneladende en større tendens, hvor DF’erne blokerer folk, der går til dem. Man skulle næsten tro, at det var en kultur, der gennemsyrer partiet, hvor folketingsmedlemmer og kandidater ovenfra har fået at vide, at de skal blokere for kritiske debattører.

Er det ikke bare fordi, at du skriver grimt og er hamrende provokerende, Jakob? Men de, der kender mig, ved, at jeg ganske vist kan være både kæk og en smule polemisk af og til. De ved dog også, at jeg altid er saglig, seriøs og skriver i en pæn tone.

“Jeg har blokeret for dem, der har et groft sprog. Jeg gider ikke blive svinet til og gør aldrig selv sådan som de gør”, sagde folketingsmedlem Jan Rytkær Callesen til lokalmediet SønderborgNYT, da han blev konfronteret med blokeringerne. Vi, der kommenterede, skrev ellers – som jeg opfatter det – i et pænt sprog, men med en kritik af DF’s støtte til en pilskæv finanslov.

Kun plads til de rettroende
I virkeligheden er det ganske ironisk. I årevis har Dansk Folkeparti kritiseret ”de politisk korrekte”. De har kritiseret, at den offentlige debat kun var åben for folk med de ”rigtige holdninger” og den ”rigtige” tone. Men når det gælder den politiske debat hos Dansk Folkepartis folk på Facebook, er der åbenbart kun plads til folk med de rigtige holdninger.

Partiet, der hylder en fri og åben debat uden berøringsangst, blokerer selv for en sådan debat. Der er ikke plads til kritik. Kritiserer du partiets politik, løftebrud eller massive vælgersvigt, er det ud af vagten.

Forstå mig ret, jeg vil ikke trække ytringsfriheds-kortet eller råbe op om censur. For Facebook er en platform, hvor politikerne egenrådigt bestemmer. De forvalter og modererer selv, og det er deres valg, og det skal det selvfølgelig fortsat være. Men jeg synes, det er interessant, hvordan politikerne så rent faktisk modererer debatten og ud fra hvilke uskrevne regler. Samtidig er det interessant, hvorvidt deres moderation af debatten stemmer overens med deres egne umiddelbare demokratiske idealer om en fri debat.

For én ting er, at DF-politikerne har en dobbeltmoral så tyk, at man kan skære skiver af den, når det gælder debatadfærden på Facebook, og hvorvidt der er plads til brugere med divergerende holdninger.

Når hadefulde kommentarer gavner
En anden ting er, at mens afsendere af saglige, men kritiske kommentarer blokeres i flæng, er der åbenbart fortsat plads til folk, der sviner andre debattører til eller kommer med deciderede hadefulde kommentarer og opfordringer til vold – bare de gavner partiet selv. Se eksempelvis her på Pia Kjærsgaards profil:

Det er langt fra et enkeltstående tilfælde, og det sker, selvom Pia Kjærsgaard i maj sidste år præciserede, hvad reglerne var på hendes side: ”Jeg vil ikke længere tolerere de hårde ord og kommentarer, der ligger langt fra normal debattone. Alle skal kunne ytre sig herinde uden at blive angrebet af andre. Det håber jeg, vi alle kan være sammen om at holde styr på.” Men ikke alle skal åbenbart kunne ytre sig derinde – kun rygklapperne.

Ofte er det nemlig tilfældet, at også decideret grimme kommentarer fyldt med ukvemsord og i værste fald hate speech og opfordringer til vold eller til at brænde moskeer af fylder kommentarsporene hos DF'erne. Se bare her hos Kristian Tørning, hvis opslag omhandlede de udlændinge i Sverige, som blev banket af maskerede mænd:

Et tredje eksempel er hos Søren Lund Hansen vedrørende antallet af mandlige flygtninge:

Tilbage står det store spørgsmål: Hvorfor vil Dansk Folkeparti ikke have kritiske kommentarer og spørgsmål, når de ellers normalt hylder den åbne debat? Dansk Folkeparti har tilsyneladende et demokratiproblem på de sociale medier. Hos DF er der kun plads til de ”rigtige” holdninger.

Jakob Esmann (f. 1993) er medlem af DSU's forretningsudvalg og retorikstuderende ved Københavns Universitet.