S-borgmester: Flygtningelandsbyer er en spændende tanke

Interview: Det er helt afgørende, at staten ikke tørrer regningen for flygtninge af på kommunerne. Derfor kan flygtningelandsbyer, der drives i samarbejde med kommunerne, være en fornuftig løsning, mener Fredericias socialdemokratiske borgmester, Jacob Bjerregaard.
Staten skal påtage sig det økonomiske ansvar for at oprette og drive flygtningelandsbyer. Men samtidig kan både staten og kommunerne få en gevinst ud af, at kommuner og civilsamfund byder ind med ydelser som børnepasning, uddannelse, sundhed og beskæftigelse. Det mener Fredericias socialdemokratiske borgmester, Jacob Bjerregaard.

På Christiansborg var Socialdemokraterne for nylig med til at pålægge regeringen at undersøge muligheden for at etablere flygtningelandsbyer i Danmark. Regeringen frem til 1. marts til at komme med forslag til, hvordan flygtningelandsbyer kan se ud. Forslaget om flygtningelandsbyer spiller også en central rolle i Socialdemokraternes nye integrationsudspil.

Det er helt afgørende, at staten ikke tørrer den her regning af på kommunerne

Både hos regeringen og hos Kommunernes Landsforening (KL) har begejstringen for forslaget om flygtningelandsbyer dog været noget behersket. Men ifølge Jacob Bjerregaard er flygtningelandsbyer en oplagt løsning på de udfordringer, kommunerne står over for:

”Det er helt afgørende, at staten ikke tørrer den her regning af på kommunerne. Når der sker så stor en stigning i antallet af asylansøgere, så er det statens ansvar at sikre, at det ikke går ud over den nære velfærd ude i kommunerne. Der er jo reelt tale om, at regeringen lægger flere opgaver ud til kommunerne, uden at der følger penge med. Derfor mener jeg, at flygtningelandsbyer er en spændende tanke, og jeg kan sagtens se for mig, at der er kommuner som vil samarbejde med regeringen om at drive landsbyerne”, forklarer Jacob Bjerregaard.

Kommunerne kan drive flygtningelandsbyer
Han fortæller, at Fredericia Kommune skal modtage 147 flygtninge i 2016. Dertil kommer familiesammenføringer. Indtil nu har det været muligt at indkvartere flygtningene i de eksisterende boliger, men nu begynder det at knibe, da der er få ledige boliger i kommunen.

jacobbjerregaard
Fredericia-borgmester Jacob Bjerregaard (S).

Socialdemokraterne har endnu ikke præsenteret et konkret forslag til, hvordan flygtningelandsbyerne kan se ud. I medierne er det ofte blevet fremstillet som rent statsligt drevne landsbyer, med egne skoler og daginstitutioner. Men sådan behøver de ikke nødvendigvis se ud, mener Jacob Bjerregaard.

”Kommunerne er jo forskellige og har forskellige behov, og derfor skal der være plads til forskellige løsninger. Men jeg kunne sagtens se en model for mig, hvor staten betaler kommunerne for at drive landsbyerne, og derudover betaler kommunen for brug af de eksisterende daginstitutioner, folkeskoler, sundhedsydelser og det kommunale beskæftigelsessystem. For staten vil det være en billig løsning, og for kommunerne kan det være en mulighed for at få lidt ekstra penge i kassen”.

Jacob Bjerregaard henviser til, at Langelands Kommune i dag driver Asylcenter Holmegaard efter aftale med staten. Den model kan man overveje at overføre til flygtningelandsbyer, mener han.

Jeg tror der er mange muligheder for at skabe sammenhæng med det omgivne samfund

Formanden for Kommunernes Landsforening, Venstremanden Martin Damm, har været kritisk over for forslaget om flygtningelandsbyer. Han frygter, at det vil skade integrationen. Jacob Bjerregaard mener dog ikke, at der er nogen modsætning mellem flygtningelandsbyer og integration:

”Det er selvfølgelig noget, man skal være opmærksom på. Men jeg tror der er mange muligheder for at skabe sammenhæng med det omgivne samfund, især hvis man inddrager kommunerne i at drive landsbyerne. Så vil det også være muligt at få civilsamfundet på banen til at stå for aktiviteter i landsbyerne. Og så er det selvfølgelig vigtigt, at vi får folk hurtigt i gang med at arbejde, så de får noget at stå op til”.

KL-modstand kan skade kommunerne
Jacob Bjerregaard giver i det hele taget ikke meget for, at forslaget skydes ned med henvisning til, at det vil skade integrationen. For integrationen lider allerede i dag hårdt under, at kommunerne ikke har tilstrækkelige ressourcer til at håndtere det stigende antal flygtninge:

”Hvad er alternativet til flygtningelandsbyer? I øjeblikket placerer vi jo flygtningene i de billigste boliger vi kan finde, og mange kommuner i er i øjeblikket i gang med at lave deres egne små flygtningeenklaver. Skulle det være bedre? Problemet er jo, at vi har skabt store ghettoproblemer over de seneste årtier, så mere af den samme medicin vil bare forværre den situation.”

Jeg mener, at KL skal passe på med at skyde forslaget ned

Jacob Bjerregaard er i det hele taget bekymret over, at KL’s kritik af flygtningelandsbyer i sidste ende kan blive et selvmål for kommunerne:

”Jeg mener, at KL skal passe på med at skyde forslaget ned. Hvis vi afviser flygtningelandsbyer, så risikerer vi at stå tilbage med ingenting. KL bør lige nu koncentrere sig om, at regeringen ikke tørrer regningen af på kommunerne. Så kan der være forskellige holdninger til flygtningelandsbyer rundt om i kommunerne, men det vigtigste er, at staten nu tager ansvar for flygtningesituationen”.

Jacob Bjerregaard understreger, at det haster med at finde en løsning. Ellers kan det få konsekvenser, ikke kun for den kommunale velfærd, men også for tilliden mellem politikere og befolkningen:

”Vi har i dag et velfungerende kommunalt selvstyre, hvor borgerne har høj tillid til deres kommunalpolitikere. Men den tillid kan sættes over styr, hvis man fra statens side tvinger kommunerne ud i store nedskæringer. Det skal man også være bevidst om på Christiansborg. Så vi prøver os frem og leder efter løsninger, men der skal ske noget meget snart, ellers kommer det til at gå ud over kernevelfærden”, slutter Jacob Bjerregaard.


Flere artikler om emnet

Annonce