En god skole skal gøres bedre

Folkeskolereformen var ikke god nok før reformen, og er den heller ikke efter reformen. Folkeskolen bør være mindre akademisk og mere praktisk orienteret.
Så kører debatten om folkeskolen og folkeskolereformen igen. Denne gang har der været samråd om pædagogernes rolle i skolen. Jeg har selv arbejdet som pædagog på både SFO'er på Vestegnen og på fritidshjem i København. Det sidste fritidshjem jeg var på, havde jeg timer i skolen.

Jeg havde altid lært, at de børn, der havde det svært i skolens akademiske og boglige miljø, kunne komme på fritidshjem/SFO og få det frirum og de succesoplevelser der skulle til for at veje op for de dårlige oplevelser i skolen. Men den holdning ændrede jeg langsomt under min studietid. Det er rigtig, at SFO'erne og 'fritten' er et kæmpe frirum for børn idag, og det frirum skal bevares og for min skyld gerne styrkes.

De børn der har det svært i skolen, lægger altså ikke deres dårlige selvværd i garderoben

Men de børn der har det svært i skolen, lægger altså ikke deres dårlige selvværd i garderoben når de løber over skolegården og ind på fritten. Ikke at kunne skrive, stave, læse eller sidde stille i skolen er et kæmpe nederlag for de fleste børn og det at være en god kammerat eller skide god til fodbold i fritiden kompenserer ikke for den fiaskofølelse man har, når de basale færdigheder i skolen mangler.

Og helt ærligt, det forstår jeg godt. Det er et kæmpe handicap ikke kun som barn men resten af dit liv, hvis du ikke kan læse, skrive og lave basal regning. Det betyder jo i praksis, at du ikke kan lave dit eget husholdningsbudget, ikke kan skrive en indkøbsliste og måske, værst af alt, ikke kan læse en godnathistorie for dine børn.

En god folkeskole kræver samarbejde
Da jeg var barn, arbejdede min mor i Kvindeligt Arbejderforbund og jeg husker tydeligt hendes kamp for, at de få efteruddannelsesmidler, de fik til de ufaglærde kvinder, skulle gå til ordblindekurser og  VUC-kurser, så de kunne få deres afgangseksamen fra folkeskolen. Mange vil sige 'det var dengang', men faktum er, at 20 procent af alle der forlader folkeskolen idag, betragtes som  funktionelle analfabeter. Det synes jeg bare ikke er godt nok. Hverken for den enkelte eller det danske samfund vi kalder et velfærdssamfund.

20 procent af alle der forlader folkeskolen idag, betragtes som  funktionelle analfabeter

Er folkeskolereformen løsningen? Nej, om end at der er mange gode intentioner bag de fine ord i reformen, er reformen både underfinansieret, topstyret og instrumentel. Der er kæmpe forskel på hvordan det er lykkedes at løfte reformen ikke bare i de forskellige kommunerne men på de forskellige skoler.

Er det så pædagogerne der skal redde den skrantende folkeskole?

Nej, hvis vi ønsker at løse de problemer, der er med vores folkeskole, kræver det både dygtige lærer, dygtige pædagoger og ikke mindst et stærkt samarbejde imellem de to faggrupper. Det her er ikke en klumme mod lærer - jeg elsker lærer - I er fantastiske, I gør et fantastisk stykke arbejde hver dag, men selv ikke I kan løse den negative sociale arv og samfundets urimelige ulighedsstrukturer helt alene. Det kræver vi er mange der hjælpes ad.

Folkeskolen skal afakademiseres
Hvad skal der så til? Det er min påstand, at folkeskolen ligesom alle andre uddannelsesinstitutioner igennem de sidste 20 år er blevet mere og mere akademiseret i deres læringsforståelse. Vi bliver nødt til at afakademisere folkeskolen - det betyder ikke, at børnene skal lærer mindre - de skal bare lærer på andre måder og måske nogle andre ting?

Det handler ikke kun om at indfører hinkematematik og sjippestavning - men om at lære i praksis i stedet for i bøgerne. Lars Olsen har nok sagt det bedst, da han sagde, at istedet for at læse om hvordan man malker en ko, så skal man i gummistøvlerne og ud at gøre det. Det er selvfølgelig en metafor, for du kan jo ikke gøre alt i virkeligheden - men at flere ting end idag kan gøres udenfor tavlen.

Det betyder ikke, at børnene skal lærer mindre - de skal bare lærer på andre måder

Vi skal lære andre ting - hvorfor har vi biologi i folkeskolen, men børnene lærer om fotosyntese og ikke førstehjælp? Hvorfor lærer vi ikke om budgetlægning, banklån og forskudsopgørelser i matematik? Og hvorfor er det at vi lærer børnene samfundsfag, men ikke nødvendigvis selv at tage ansvar for fællesskabet i ens fodboldklub, gymnastikforening eller hvor man er aktiv i sin dyrebare fritid?

Derudover bør leg, kammeratskab og børnefælleskabet fylde meget mere især i de første år af skolen, så man ikke kun lærer i undervisningen at mobning er dårligt, men lærer i praksis at håndtere forskelligheder og konflikter både på SFO'en, i frikvarteret og gruppearbejdet i klasseværelset.

Folkeskolereformen er ikke nok
Tilbage til mit udgangspunkt - pædagog i skolen - eller klummens egentlige intention: Hvordan kommer vi videre herfra? Skolen var ikke god nok før reformen men heller ikke efter - men det er altså lige så lidt pædagogernes som lærernes skyld. Reformen har fungeret i knap halvandet år, børnesygdommene er konstateret, nogen kan måske helbredes med tid, andre er uhelbredelige og kræver en transplantation.

Men jeg hører kun diagnoserne og ikke særlig mange helbredsplaner. Hvordan kommer skolen videre herfra? Folkeskolen er Danmarks måske vigtigste institution, lærerne og pædagogerne er nogle af Danmarks vigtigste medarbejdergrupper fordi vi har med børnene - vores allesammens fremtid - at gøre. Lad os i fællesskab begynde at diskutere, hvordan vi reelt gør 'en god skole bedre'.

 

Mette Aagaard Larsen er uddannet pædagog og faglig sekretær i BUPL.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.

 

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Flere artikler om emnet

Annonce