I går undersøgte vi her på Netavisen Pio, hvordan Danmark lå i forhold til de øvrige EU-lande, når det kommer til spørgsmålet om at modtage asylansøgere og give opholdstilladelse til flygtninge. En anden tilgang til spørgsmålet er at se på, hvor stor en andel af den samlede velstand (BNP) der bruges på asylansøgere.

Udgifterne til asylansøgere afhænger naturligvis i et stort omfang af, hvor mange asylansøgere der modtages og hvor mange som får ophold. Men de afspejler også de vilkår man byder asylansøgerne i de enkelte lande, herunder hvor meget man bruger på indkvartering, forplejning og integration af asylansøgere.

I 2016 planlægger Danmark at bruge cirka 11 milliarder kroner på at modtage og integrere asylansøgere. Det er en stigning på 1,8 milliarder i forhold til året før og svarer til cirka 0,57 procent af det samlede danske bruttonationalprodukt (BNP), mod 0,47 procent i 2015. Pengene fordeler sig med 0,6 milliarder kroner til behandlingen af asylansøgninger, 3,8 milliarder kroner til asylansøgernes indkvartering og ophold og endelige 6,6 milliarder kroner til integrationsprogrammer for asylansøgere.

Kritik af IMF-opgørelse
Det vakte for nylig opsigt, da en sammenligning fra den internationale valutafond IMF viste, at Danmark i 2015 var det land, der brugte den næststørste procentandel af BNP - de føromtalte 0,47 - på asylansøgere, kun overgået af Sverige.

Der har siden været stillet spørgsmålstegn ved, om sammenligningen giver mening, eftersom flere af de lande, der indgår i IMF-undersøgelsen, ikke har indsendt opgørelser over integrationsudgifter. Som det ses af ovenstående, udgør udgifter til integration cirka 60 procent af de samlede danske udgifter.

Ifølge et svar fra Finansministeriet, er det angiveligt IMF selv der har valgt at medregne integrationsudgifter de steder, hvor landene har oplyst dem, og undladt dem de steder, hvor de ikke er oplyst. Det giver naturligvis et skævt billede, da det alt andet lige må antages, at alle lande i et eller andet omfang har udgifter til integration af asylansøgere.

”Tallene ikke direkte sammenlignelige landene imellem, fordi antagelserne bag dem og omfanget af udgiftsområder kan variere fra land til land”, skriver IMF selv i en mail til Finansministeriet.

Danmark stadig i Top-5
Netavisen Pio har derfor regnet på, hvordan Danmarks placering vil se ud, hvis der i opgørelsen ses helt bort fra udgifterne til integration, udgifter som muligvis tælles helt eller delvist med i de øvrige lande.

Hvis vi antager, at udgifter til integration også udgjorde cirka 60 procent af de samlede omkostninger i 2015, sådan som de gør i 2016, falder den danske omkostning fra 0,47 til 0,19 procent af BNP. Det er på niveau med Tyskland, Italien og Holland, der ligger på 3-4-5-pladsen. Danmark hører altså stadig med i den absolutte top, selv hvis alle integrationsudgifter fjernes fra regnestykket.

Kilde: IMF, 2016

Man skal naturligvis være varsom med at sammenligne tal, og der kan sikkert også indvendes både det ene og det andet mod ovenstående opgørelse. Men grundlæggende virker det rimeligt at antage, at Danmark er et af de lande, der bruger forholdsvis mange penge på asylansøgere.

Dels fordi Danmark er et af de lande, der relativt set tager imod og giver ophold til flest flygtninge, dels fordi Danmark, hvert fald frem til nu, har haft relativt høje standarder for, hvilke forhold vi byder flygtninge der kommer til landet.