Eksperter kritiserer Eva Kjers regnemetoder

Eksperterne kritiserede de tal, som miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen har fremlagt for Folketinget. Modsat Eva Kjers falder de samlede kvælstofreduktioner ikke de kommende år, lyder kritikken.
En række eksperter rettede her til formiddag skarp kritik af de tal, som miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen har præsenteret for Folketinget. Eva Kjer Hansen er over de seneste uger blevet beskyldt for at være lige lovlig kreativ i sin præsentation af de tal, der skal vise de miljømæssige konsekvenser af regeringens landbrugspakke.

Her til formiddag var der så indkaldt til høring på Christiansborg, hvor en række eksperter, blandt andet flere af de eksperter, som har sat spørgsmålstegn ved ministerens tal, kom til orde. Diskussionen har især gået på den måde, hvorpå ministeriets har opgjort den såkaldte baselineeffekt, det vil sige effekten af de miljøpåvirkninger, der ligger ud over landbrugspakken.

Eva Kjer medtager tre års ekstra reduktioner
Flere af forskerne gentog de seneste ugers kritik af ministeriets tal. Omvendt var der ingen af eksperterne, som forsvarede ministeriets tal. Kritikken skyldes kort fortalt, at Eva Kjer i den tabel, der skal vise hvor mange tons kvælstof der vil blive udledt de kommende år, har valgt at bruge 2012 som basisår, og ikke, som det naturlige ville være, 2015.

Miljø- og Fødevareministeriet har for hvert år siden 2012 indregner den summerede (sammenlagte) baselineeffekt i det miljøregnskab, der skulle vise udviklingen i kvælstofreduktioner fra 2016 og fremefter. Baselineeffekten er årligt på 617 tons, så ved at medtage baselineeffekten for 2013, 2014 og 2015 kan ministeriet medregne reduktioner for godt 1.800 tons hvert år frem mod 2021.

Figur 1: Baselineeffekt med henholdsvis 2012 og 2015 som basisår
baseline1

Professor Jørgen E. Olesen, der har været meget i medierne de seneste dage, lagde ud med at præsentere en tabel, hvor de godt 1.800 tons kvælstofreduktioner er taget ud af regnestykket. Enten kan man så medregne en årlig baselineeffekt på 617 tons kvælstofreduktioner, eller også kan man se på den summerede baselineeffekt regnet fra 2015 (se Figur 1).

Det får ifølge Jørgen E. Olesen den konsekvens, at der samlet set bliver udledt mere kvælstof i årene 2016, 2017 og 2018. Eva Kjer Hansen her tidligere hævdet, at kvælstofudledningen ville falde i alle år frem mod 2021.

Figur 2: Samlet udvikling i kvælstofudledning med henholdsvis 2012 og 2015 som basisår
baseline2

Ifølge Kurt Nielsen fra Aarhus Universitet svarer ministeriets tilgang til, at man indregner indtægter fra sidste år i det budget, man lægger for det kommende år. Det giver dermed ikke noget retvisende billede af indtægter og udgifter i det pågældende år.

Basisår fremgår ikke af tabel
Karen Timmermann, også fra Aarhus Universitet, fremførte, at der for så vidt ikke var noget problem i, at vælge et andet basisår end 2015. ”Man kunne vælge at gå tilbage til Kristi fødsel”, men det afgørende er, at det fremgår klart af tabellerne, hvordan der er regnet. Og det fremgår ikke klart den tabel, Miljø- og Fødevareministeriet har lavet, mente hun.

Hun supplerede med et lille eksempel: ”Jeg vil jo blive glad, hvis min chef fortalte, at jeg får en lønforhøjelse på 50.000 kroner. Men jeg vil jo blive lidt ked af det, hvis jeg så finder ud af, at det er i forhold til dengang, jeg var studerende”.

Hovedparten af eksperterne understregede dog også, at der er rigtig mange usikkerheder forbundet med beregningerne, da det bygger på prognoser hvor antagelser er usikere. Små udsving, eksempelvis som følge af vejret, kan skabe udsving. Det er også usikkert, hvor hurtigt mange af de tiltag, der nu er vedtaget, vil blive ført ud i virkeligheden.


Flere artikler om emnet

Annonce