Annonce

Thulesen spiller gyllekort bedst

Kun ét af de fire borgerlige partier kan leve med et folketingsvalg. Men Dansk Folkeparti lader som ingenting.
Meget klogt underspiller han sin rolle. Og meget bevidst. Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl opererer med en noget mere afdæmpet og afmålt retorik, end man er vant til at høre, når det kommer til hele miseren med miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V).

Hans parti er det eneste af de fire borgerlige partier, der faktisk ikke har det store at tabe ved et regeringsskifte. Med Socialdemokraternes nye temmelig bastante kurs over for flygtninge og indvandrere er der pludselig ikke så langt mellem de to partier på ret mange områder, og et regeringsskifte vil ikke betyde et tab af indflydelse for Dansk Folkeparti.

Men det kan Kristian Thulesen Dahl på ingen måde blot hviske lige nu. Han lader klogt De Konservative klunte rundt i manegen og bakker selv regeringen op. Men opbakningen bærer nærmest symbolsk karakter.

Ingen totalslagtning af Konservative
Normalt ville Dansk Folkeparti på ingen måde have forpasset chancen for at dunke De Konservatives hoved ned i maven, hvis lejligheden ellers havde budt sig, og omkostningerne ved angrebet har været til at overse. Denne gang er Thule temmelig afdæmpet i sin kritik af partneren fra den blå blok.

”Det er meget mystisk, at der kommer sådan en konklusion. Der er tale om en overraskende vending. Der er gået Christiansborg-fnidder i den,” er én af Thulesen Dahls kommentarer til Konservatives melding til Ritzaus Bureau. En anden kommentar til samme medie lyder:

”Det kommer overraskende for mig, at et parti, der i øvrigt vil godkende indholdet af aftalen og stemme det igennem i Folketinget, mener, at der er et eller andet i forløbet, der gør, at de så vil fyre en minister. Det er mærkeligt. Jeg tror, det er rigtigt overraskende for mange danskere det her."

I normal DF-jargon havde det lydt noget i retningen af:

”Konservatives amatøragtige opførsel skader regeringen og det borgerlige Danmark. Det viser bare, at de ikke har styr på noget som helst i det parti.” Og det ville endda være den milde udgave af, hvordan DF ville kunne hamre til deres yndlingsaversion: Det Konservative Folkeparti.

Ro på bagsmækken
Der er også vanvittigt god orden i geledderne hos Dansk Folkeparti i denne sag. Der ryger ikke en eneste finke af panden fra de menige ordførere. Formanden får alene afdæmpet lov til at køre det hele, og det er der et fornuftigt ræsonnement i.

For hvis regeringen går af, har DF ikke optrådt illoyalt over for samarbejdspartneren og udstillet sig selv som en hyklerisk vendekåbe, som man ikke kan stole på, over for vælgerne. Men de har heller ikke været overstrømmende og ultimative i deres støtte til Løkke. Der skal være plads til at kunne møde Mette Frederiksen imødekommende og fordomsfrit, hvis det kommer til et valg.

Både Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne kan nemlig få en stor fordel ud af at arbejde tæt sammen, hvis sidstnævntes formand bliver statsminister. Hun kan stort set ikke regere uden DF's tætte støtte, da de andre partier bag hende vil gøre alt, hvad der er muligt, for at undsige hendes nye hårde linje på flygtninge- og indvandrerområdet. Der har hun brug for en stærk allieret i DF for at have så mange mandater som muligt, når hun er nødt til at gå over midten for at hente sit flertal for flere stramninger. Møder hun svagt op, reducerer det hendes forhandlingskraft voldsomt, så jo tættere hun står på DF, jo bedre.

DF har kun interesse i at kunne valse direkte over til kaffebordet hos Mette Frederiksen, hvis hun bliver statsminister.

Samtidig vil DF i bund og grund være bedre tjent med et regeringsskifte. De kan dermed også få gennemført en del af deres bløde politik over for svage danskere; altså dem, der er lyse i huden, og især de syge og de gråhårede. Derfor hører vi heller ikke Kristian Thulesen Dahl hamre mod Socialdemokraterne i denne sag og beskylde dem for det ene og det andet. DF har kun interesse i at kunne valse direkte over til kaffebordet hos Mette Frederiksen, hvis hun bliver statsminister.

Forsigtigt lurepasseri
Så på den måde er den nuværende krise slet ikke så skidt for dem. Dansk Folkeparti vil sammen med Liberal Alliance være de eneste to partier, som sikkert ikke kommer til at bløde mandater ved et Folketingsvalg, der tager afsæt i et gyllekollaps. Liberal Alliance vil dog modsat Dansk Folkeparti tabe enhver form for indflydelse, mens førstnævntes ditto i stedet vil vinde på flere områder.

Men dette skal på ingen måde overhovedet antydes, og Kristian Thulesen Dahls forsigtige lurepasseri viser endnu en gang, hvor dygtig en politiker han er, når det kommer til taktiske manøvrer i Folketinget.
Søren Strandman-Møller er politisk kommentator og kommunikationsrådgiver. Som journalist har Søren Strandman-Møller arbejdet for flere medier på Christiansborg. Søren Strandman-Møller har ingen politiske partier som kunder.kommentarer
Analysen er bragt i samarbejde med Fagbladet 3F.


Flere artikler om emnet