Det er klart, at min retsfølelse bliver krænket, når en kriminel har smadret en uskyldig families liv, og får en straf, der i situationen virker alt, alt for lav i forhold til både de fysiske og psykiske omkostninger ofrene sidder tilbage med. Og jeg anerkender, at straf har en effekt i forhold til vores retfærdighedsfølelse. En effekt som vi aldrig skal undervurdere eller negligere.

Men jeg betvivler, at en gerningsmand i sekunderne inden han begår sin strafbare handlingen foretager en rationel analyse af om dommen bliver betinget eller ubetinget, om den lyder på 2 år eller 3 år eller 10 eller 12 år. Her er det for sent. Derfor skal der også være plads til de mere bløde tiltag.

Straf handler om mere end retfærdighed
I et retssamfund som det danske er retfærdigt udmålte straffe fastsat af domstolene alternativet til selvtægt. Der skal derfor være plads i strafferammen til, at dommeren kan lade straffen afspejle forbrydelsens karakter. Og med jævne mellemrum giver det da også rigtig god mening, at se på en udvidelse af strafferammerne. Kriminaliteten udvikler sig.Den ændrer karakter, bliver grovere og finder nye platforme.

Og ligesom vi skal sikre, at politiet har de rette ressourcer, redskaber og kompetencer til at sætte en effektiv stopper for den aktuelle kriminalitet, så skal vi også sikre, at dommerne har mulighed for at tildele en straf, der mætter retfærdighedsfølelsen. Alligevel vil jeg fastholde at højere straffe aldrig kan være eneste værktøj i kassen med de kriminalitetsbekæmpende redskaber.

Alligevel vil jeg fastholde at højere straffe aldrig kan være eneste værktøj i kassen

Når jeg som socialdemokratisk retsordfører er så optaget af at balancere hårde og bløde tiltag er det fordi, det har den største effekt på kriminaliteten. Mindre kriminalitet betyder, at færre danskere ender som ofre for kriminelles usmagelige adfærd. Hertil kommer, at mindre kriminalitet betyder at færre unge mennesker får ødelagt deres mulighed for uddannelse og arbejde på grund af en plettet straffeattest.

For slet ikke at tale om de samfundsøkonomiske besparelser, der ligger i den optimale kriminalitetsbekæmpelse. En overnatning i et af landets lukkede fængsler koster godt det samme som en overnatning på et af landets dyreste hoteller. For den pris kan man få rigtig meget kriminalpræventivt arbejde.

Svært at måle de bløde indsatser
En af udfordringerne ved forebyggende og resocialiserende initiativer er, at resultaterne er svære at måle. For hvordan måler man, at en ung, der kunne være blevet kriminel ikke blev det på grund af det kommunale SSP-samarbejde eller fritidstilbud? Eller hvordan måler man, at en tidligere kriminel undgår at begå fornyet kriminalitet, fordi der var et godt uddannelsestilbud i fængslet og et velfungerende udslusningsforløb?

Det er selvsagt svært at måle, om de penge, der bliver brugt på bløde tiltag har en effekt. Ikke mindst på den korte bane, som ofte er den, hvor politikere har deres fokus. Synlige og hurtige resultater får os politikere til at fremstå handlekraftige, og det giver os anledning til at lovprise vores egne resultater.

Resultaterne begynder stille og roligt at tale deres tydelige sprog

Derfor handler prioriteringen af de bløde kriminalitetsbekæmpende tiltag i mine øjne i meget høj grad af politisk mod, vilje og lysten til at tage ansvar. Det har vi i Socialdemokratiet. Og derfor har vi igennem årtier stået bag en række solide aftaler, der understøtter den kriminalpræventive indsats. Og resultaterne begynder stille og roligt at tale deres tydelige sprog. Kriminaliteten styrtdykker – især blandt de unge.

En anden af udfordringerne ved de forebyggende og resocialiserende initiativer er, at de kan være svære at se. Når man kigger ned over listen med forebyggende og resocialiserende tiltag, bliver jeg helt glad. Der er alt fra en styrket SSP-indsats i kommunerne, målrettede indsatser i de udsatte boligområder, uddannelse af lærere og pædagoger til hotlines, antiradikaliseringspakker, uddannelse under afsoning, flere forskellige afsoningsformer, fokus på udslusning og jeg kunne blive ved.

Disse tiltag fylder langt mere end de hårdere og straffefokuserede tiltag. Desværre er disse tiltag meget mindre synlige i den offentlige debat. Årsagen er ganske simpel; hovedparten af de mere bløde tiltag kræver ingen lovgivning. De kræver primært økonomi og en fokuseret indsats. Mange af tiltagene kaldes end ikke for kriminalpræventive, da dette blot vil skræmme de unge i målgruppen væk. Derfor er de sværere at få øje på.

Socialdemokratiet spiller på hele banen – også internettet
Socialdemokratiets retspolitik bygger på en balancen mellem forebyggelse, straf og resocialisering. Vi vælger at spille på hele banen. Vi tør at anvende alle effektive redskaber – selvom de ikke er synlige eller kan sælge gode overskrifter.

Jeg tror på en retspolitik, der er delt op i bløde og hårde tiltag. Jeg bilder mig ikke ind, at de bløde tiltag kan løse alle problemer.  Og jeg anerkender, at der også er behov for mere kontante tiltag i kampen mod kriminalitet.

Jeg tror på en retspolitik, der er delt op i bløde og hårde tiltag

Der skal være hårde sanktioner i forhold til de kriminelle, der gang på gang forvolder skade på andre eller vores samfund. De hårdkogte bandemedlemmer, der allerede i fængslet konstaterer, at de vil begå fornyet kriminalitet straks når de kommer ud i friheden, skal ikke kunne prøveløslades. Og der skal sættes hårdt ind over for de kriminelle, som ikke reagerer på de bløde tiltag.

Jeg har en oprigtig tror på, at alle redskaber fra den kriminalitetsbekæmpende værktøjskasse skal tages i brug.  Det indebærer også, at de redskaber politiet og vores øvrige myndigheder har til rådighed, konstant skal være tilpasset og brugbare i forhold til den kriminalitet der er i samfundet.

Politiet skal kunne følge de kriminelles adfærd – uanset om det er på nettet eller i den fysiske verden. De skal kunne sætte hårdt mod hårdt. De skal være dygtige, kompetente, hurtige og klædt på til at fortsætte jagten, om den foregår i patruljebilen med blink og blå lys ned af Strøget eller i cyberspace.

Det er kompleksiteten i dagens retspolitik. Det er i den kompleksitet et Socialdemokrati tager ansvar og giver plads til at sætte de forebyggende og resocialiserende tiltag på dagsordenen. Og det er i den kompleksitet Socialdemokratiet konstant søger at finde den helt rette balance mellem hårde og bløde tiltag ved brug af de bedste og mest effektive redskaber.

Det er det, der er svaret næste gang journalisterne spørger: Skal straffen for den kriminelle handling sættes op?

 
Trine Bramsen er folketingsmedlem for Socialdemokraterne og rets- og menneskerettighedsordfører.
‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.