Det giver altid en vis tilfredsstillelse i befolkningen at se, "den lille" kæmpe mod brutal overmagt. Især når den, der har den gode rolle, spiller rollen godt, går linen ud, står fast og må kæmpe med de våben, man har, og som egentlig ikke matcher bøllens våbenarsenal.

Hvis Lars Løkke Rasmussen havde tænkt sig om i blot et lille bitte minut, havde han set, hvordan denne sag ville ende. Selvom pressen løb med på enhver trommehvirvel, der kom fra spindoktorenes valgtrommer, var det i hvert tilfælde oplagt for mange af os, at Venstre naturligvis ikke ville sætte de dyrebare nøgler til regeringskontorerne over styr - my precious.

En arrogance, der sjældent ses i dansk politik

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at vi i denne sag har set en mere ærlig del af Lars Løkkes personlighed end tidligere. En arrogance, der sjældent ses i dansk politik. De skide konservative (og et flertal af Folketinget medlemmer!) skulle da ikke fortælle ham, om der var tillid til "hans" minister. Det skulle han nok selv bestemme. Og hvis de ikke kunne forstå det, så kunne han jo true alle med valg.

Det er ikke overraskende at se statsministeren i den rolle. Man har jo længe fornemmet det værende en del af personligheden. Men det er ikke kønt. Det giver i den grad alt andet end respekt.

Den nye dreng udfordrer overbøllen
I dagene der er gået, har jeg haft en lille tv-serie om overbøllen i skolegården, kørende for mit indre blik. Ham der bestemmer alt, hvem der må gå med hvem, hvem der er inde eller ude, ham der sender små tæskeholdet af sted til cykelskuret, hvis der lige er en, det ikke makker ret. Hvem der skal have gaver, og hvem der skal afleverer gaver til ham.

Det har jo aldrig skabt nogen god og tryg stemning, og kønt er det sjældent. Men det blev overraskende spændende, da der kom en ny dreng fra en anden by i skolegården. Med barkede næver, fra en egn, hvor man er, hvem man er, og ordentlighed en del af opvæksten og personligheden.

Han udfordrede en af dem, der gjorde tjenester for overbøllen

Han udfordrede en af dem, der gjorde tjenester for overbøllen, og som egentlig var meget tilfreds med vedkommende, fordi hun ingen meninger havde selv, det fik hun fortalt af alle andre. Og hun kopierede og skrev de andres opgaver af i en lind strøm.

Men han syntes ikke, hun var ordentlig, hun talte falsk og han var vant til at kunne regne med det, han fik at vide. Så han gad ikke hører på hende længere. Mange andre havde samme oplevelse, så de gad heller ikke at høre på hende længere. Og så var det jo ligegyldigt, hvad hun sagde efterhånden.

Tæskeholdet sendes i byen
Det skulle den nye dreng nu ikke have gjort. Tæskeholdet blev sendt af sted, der blev givet "buksevand", og meget andet, der var værre. Bøllen fik spredt rygter og dårlig omtale af den nye, både i hans klasse, men også rundt i byen og i andre byer.

Hans tidligere kammerater blev helt forvirrede og troede på rygterne om, at skolegården, frugtboden og så videre ville blive lukket. For overbøllen var nemlig en ven med skolens kvindelige rektor, en skrap moster, der før havde hjulpet, når der var uro i rækkerne.

Bøllen fik spredt rygter og dårlig omtale af den nye

Intet hjalp dog, så til sidst pressede bøllen og nogle af hans håndlangere en dag efter gymnastik den nye dreng ind mellem rullemadrasser og gymnastikredskaber, og truede og lokkede ham.

Jeg har hørt, at bøllen jo ikke havde så meget at lokke den nye dreng med, for han havde jo et andet værdisæt, så det blev mest til trusler mellem rullemadrasser og gymnastikredskaber, de gange de havde gymnastik i den uge.

Nøglerne afleveres
Men i den uge led overbøllen og hans håndlangere et knæk. Den nye dreng kunne lægge arm med dem alle uden at blinke. Han vidste nemlig, at han havde det meste af skolegården bag sig.

Og at han havde ret, fik han bekræftet dagen efter, da pigen gik til rektor og afleverede nøglerne til både skolens bibliotek og kopirum. Men inden hun gjorde det, hældte hun i farten på vej ud af skolegården noget farvet giftig stof ud i skolens drikkespringvand.

Den nye dreng kunne lægge arm med dem alle uden at blinke

Så nu skal de købe kildevand fra Sverige resten af skoletiden. Og på den måde slap bøllen også for tage en kamp med den nye dreng og alle hans venner, og måske miste nøglerne til toiletterne og rygerummet. Det gav nemlig magt over andre, at have de nøgler.

Nu råber bøllen ikke så højt længer på Stjernegrilllen om aftenen. Og der ikke så mange mere, der betaler hans hotdogs og cola. Og mens bøllen sidder og ømmer sig og skumler på bænken i frikvarteret, lægger han nye planer, mens skolegårdens interesse har samlet sig om den nye dreng, som de står i en ring omkring og lytter til.

Gad vide om bøllen fattede, at hovmod, overmod, fortielser, halve sandheder og arrogance, var det, der slog ham ud. Det får vi snart at se. I skolegården lurer de på, hvad næste træk bliver.

- og det er ganske vist...

 
Poul Erik Skov Christensen var 1995-2013 formand for Danmarks største fagforbund SID, senere 3F. Han har tidligere arbejdet som blandt andet sømand, skibsværftsarbejder og jord- og betonarbejder.
‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.