Fra at være en bred samfundsfaglig uddannelse er økonomistudiet i stigende grad blev et studie, hvor teoretiske antagelser og matematiske modeller trækkes ned over hovedet på de studerende uden skelnen til, om de passer til virkeligheden. Det mener en gruppe økonomistuderende, som nu vil forsøge at gøre økonomistudiet mere åbent over for andre teoretiske retninger end den, der dominerer undervisningen i dag.

Mandag eftermiddag havde de indbudt til debatmøde på Det samfundsfaglige fakultet, og omkring 70 studerende mødte frem for at drøfte behovet for ændringer på uddannelsen til økonom, eller cand.polit., som er den titel, de studerende opnår efter endt uddannelse.

Det københavnske polit-studie går helt tilbage til 1848, og studiet forstrede i forrige århundrede store socialdemokratiske koryfæer som Viggo Kampmann, Jens Otto Krag, Knud Heinesen, Mogens Lykketoft og Poul Nyrup Rasmussen. Men de seneste årtier er studiet ifølge kritikerne blevet mere og mere ensrettet omkring én bestemt teoriretning, nemlig den såkaldte neoklassiskes skole.

”Neoklassikerne” fylder for meget
”For det første mener vi, at studiet i højere grad skal tage udgangspunkt i virkeligheden, frem for at tage udgangspunkt i antagelser om, hvordan mennesker opfører sig. For det andet bør der være mere pluralisme i forhold til hvilke økonomiske skoler der undervises i, så man møder andre skoler end kun den neoklassiske. Og for det tredje skal der være mere fokus på, at økonomi også handler om etik og værdier”, forklarer Bjarke Dahl Mogensen, der er formand for de økonomistuderenes fagråd ’Politrådet’, til Netavisen Pio.

Kort sagt mener neoklassikerne, at det frie marked hurtigt vil tilpasse sig en ligevægtssituation, det vil sige en situation, hvor der er overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel. Den neoklassiske retning bygger blandt andet på antagelser om, at det enkelte menneske er økonomisk rationelt og træffer sine valg under fuld information. Det betyder, at økonomi og økonomisk politik bliver størrelser, der kan analyseres i matematiske modeller.

”Vi ønsker ikke at afskaffe neoklassisk teori fra pensum. Men vi mener, at eksempelvis 20-30 procent af pensum burde inddrage andre teoriretninger, og være mere orienteret mod virkeligheden. Økonomi er i for høj grad blevet gjort til naturvidenskab med faste love, der kan analyseres i matematiske modeller, frem for at fokusere på, hvordan vi kan forklarer eksempelvis arbejdsløshed og økonomiske kriser. Undervisningen bør indeholde mere kritisk refleksion i forhold til modellerne”, forklarer han.

Økonomiske modeller kan ikke forklare virkeligheden
Til at diskutere spørgsmålet om hvorvidt studiet er blevet for snævert, har Politrådet indbudt tre økonomer, der fra hver deres position giver et bud på, hvorvidt der er behov for ændringer af studiet.

Professor Emerita Katarina Juselius mener ja. Hun mener, at de teoretiske modeller i dag har fået alt for stor vægt på bekostning af virkeligheden. Hun har gennem sit arbejde undersøgt, i hvor høj grad de økonomiske modeller passer med de data, der er indsamlet ude i virkeligheden. Hendes konklusion er, at især de neoklassiske modeller er dårlige til at forklare data, eksempelvis i form af økonomiske kriser.

Blandt andet viser erfaringerne, at den reelle tilpasningstiden er væsentlig længere end den, modellerne opererer med. Modellerne antager også, at økonomiske sammenhænge er konstante, mens virkeligheden ifølge Juselius viser, at sammenhænge kan varierer over tid og sted. Endelig bygger modellerne på såkaldte ’alt-andet-lige’-antagelser. ”Men ude i virkeligheden er alt andet ikke lige”, forklarer hun.

Ifølge Juselius er de såkaldte keynesianske modeller bedre til at forudsige virkeligheden, fordi der her tages hensyn til, at mennesker handler under ufuldkommen information og på grundlag af usikkerhed om fremtiden. Hun anbefaler også at kigge nærmere på adfærdsøkonomi, ’behavioral economics’, der også inddrager sociale, psykologiske, kognitive og følelsesmæssige aspekter i studiet af økonomisk adfærd.

John Smidt, der er direktør for Det Økonomiske Råds sekretariat, mener i udgangspunktet nej. Ifølge ham er neoklassik teori det fundament, som studiet hviler på. Det er derfor også vigtigt, at de studerende lærer at bruge modellerne rigtigt. Han er ikke afvisende overfor, at der siden hen kan bygges ovenpå med andre modeller. Men det ”man må kravle, før man kan gå”, siger han.

Ifølge John Smidt anvender Det Økonomiske Råd i sit arbejde økonomiske modeller der bygger på empiriske iagttagelser fra virkeligheden som eksempelvis ADAM-modellen, der også bruges af Finansministeriet. Han fortæller, at Det Økonomiske Råd faktisk fra tid til anden kritiseres for at være for teoriløse.

Økonomistudiet har blinde vinkler
Tidligere overvismand Niels Kærgaard placerer sig et sted midt imellem de to. Han betegner sig selv som en ’kritisk neoklassisker’, og mener, at den neoklassiske teori bør være rygraden i undervisningen. Den kan imidlertid ikke stå alene, og bør derfor suppleres med andre og mere kritiske tilgange.

Han er især kritisk over for, at undervisningen i økonomisk teorihistorie er blevet kraftigt neddroslet. Det betyder, at de studerende ikke får en forståelse for, hvordan synet på forskellige økonomiske skoler er ændret over tid, ligesom de ikke får en forståelse for baggrunden for økonomiske kriser. Og det kan få katastrofale konsekvenser.  ”Hver tyvende år opstår den opfattelse, at huspriserne fortsætter med at stige for altid. Hvis man kendte lidt til historien, ville man vide, at det gør de ikke”, som han formulerer det.

Han fremhæver, at da han studerede økonomi tilbage i 1960’erne var økonomi et bredere studie, der også indeholdt eksempelvis sociologiske og juridiske fag. I dag er er økonomi et meget snævre fagstudie, hvilket giver uddannelsen en række blinde vinkler.

Blandt de studerende spørger flere kritisk ind til, hvorfor studiet ikke i højere grad beskæftiger sig med udfordringerne i den virkelige verden, frem for at arbejde med matematiske modeberegninger. ”Jeg har fået mere viden om årsagerne til finanskrisen ved at se filmen ’The Big Short’ end ved at læse to år på økonomistudiet”, som en af deltagerne formulerer det.

John Schmidt medgiver, at pensum også kan blive for snævert. Han fastholder imidlertid udgangspunktet om, at det studerende først og fremmest skal være fortrolige med den neoklassiske teori, før de kaster sig ud i at ville forklare økonomiske og finansielle kriser. De to øvrige paneldeltagere er enige i, at det er et problem, hvis de studerende ikke forstår baggrunden for økonomiske kriser.

Bjarke Dahl Mogensen fortæller, at de studerende nu vil fremlægge et forslag over for Studienævnet, der udgør ledelsen på økonomistudiet. Her vil de komme med konkrete forslag til, hvordan undervisningen kan gøres mere pluralistisk, og hvordan der kan sættes mere kritisk lys på det, der i dag fremstår som naturvidenskabelige sandheder.