Danmark har fire nationalparker og en ny er på vej. Parkerne er alle gode eksempler på, hvordan man kan skabe mere natur og forvalte den eksisterende natur på en god måde. De har imidlertid haft en svær fødsel, og mange steder har staten måtte kaste håndklædet i ringen siden nationalparkloven blev vedtaget i 2007.

Det gælder for eksempel på Sydfyn, hvor lokal modstand har gjort etablering umulig. Nationalparkerne er født i modvind, og derfor er der desværre ikke ret mange af dem.

Nationalparkerne er født i modvind

Helt anderledes gælder for naturparkerne, som har været en markant større succes. Selv om ordningen kun har eksisteret siden sommeren 2013 er der allerede etableret fire parker og tre andre er på vej. Blandt dem Naturpark Lillebælt, der er etableret i samarbejde mellem Middelfart, Fredericia og Kolding Kommuner.

Fra begyndelsen har strategien været klar: Forsøg på opstart af en ny nationalpark vil i praksis betyde, at naturen ikke vinder noget, fordi lokal modstand vil stoppe den, inden den overhovedet vil komme i gang. Omvendt er der allerede nu efter kort tid etableret et stærk naturparkråd med deltagere fra mange forskellige interessenter i området: Landmænd, erhvervsfiskere, jægere, hoteller, grønne organisationer og kommunerne.

Borgerne skal sikres adgang til naturen
Interessenterne er blevet enige om en række konkrete tiltag, der forbedrer naturen. Det drejer sig for eksempel om reetablering af stenrev, bedre forhold for kystfugle og en frivillig aftale med Bælternes Fiskeriforening om at være skånsom overfor udvalgte følesomme habitater.

Særligt stenrevene rummer en høj grad af biodiversitet og et godt modspil til de ørkener, som muslingeskrab skaber på havbunden.

Naturparkerne handler også om at give borgerne bedre adgang til oplevelser i det fri. Heri findes en demokratisering af naturen. Naturens værdier skal ikke forbeholdes de få, der har økonomiske midler til at opkøbe skove, dyrke marker eller bebygge kyster. Naturen tilhører os alle.

Heri findes en demokratisering af naturen

Derfor må det også være magtpåliggende for socialdemokraterne at sikre borgerne adgang i naturen. Naturpark Lillebælt har valgt at gå med i en række events, hvor borgerne kan lære mere om Kolding Fjord på fjordens dag, skovene på Trelde Næs på skovens dag og kysterne i Middelfart på naturens dag.

Naturparker som læring for børn
Endelig har vi gode erfaringer med at bruge naturen som læringsrum for børnehaver og skoler. Børnene – ja, vi alle – har godt af at erfare, at vi er en del af noget større. I naturen kan man ikke planlægge og designe alt – her ligger små og store oplevelser på lur under barken på et gammel træ, i en busk eller bag en slåen.

I modsætning til den programmerede digitale verden, er naturen ikke på samme vis underlagt menneskets kultiverende sind, men viser os noget ikke-menneskeligt. Og helt lavpraktisk, så kan naturparken bruges i undervisningen i alt fra dansk over matematik til fysik og naturfag. Jeg har selv med stor fornøjelse oplevet en 5. klasse beregne højden på et træ, og set 150 stolte unge blive certificeret naturguider.

Naturpark Lillebælt har som de øvrige naturparker kun været i gang i ganske kort tid og kan alligevel fremvise betydelige resultater. Hemmeligheden bag er frivilligt lokalt funderet samarbejde mellem mange forskellige aktører. Man kan ikke overlade al naturbeskyttelse til frivillighed, men man kan begynde med frivillighed. Det skaber lokale resultater. Til gavn for borgerne og for naturen.

 
Johannes Lundsfryd er gruppeformand for Socialdemokraterne i Middelfart byråd, formand for Skoleudvalget og formand for Naturpark Lillebælt.
‘Kommunale rødder’ er en fast klumme på Netavisen Pio, der to gang ugentligt vil bringe indlæg fra en række af socialdemokratiets førende byrådsmedlemmer.