I Danmark er vi begunstiget af at have et effektivt, billigt og sikkert realkreditsystem, der har gjort det muligt for almindelige mennesker at kunne optage et boliglån. Hvor man i de fleste andre lande bruger banklån til at finansiere sin bolig, så har langt de fleste danskere optaget deres boliglån gennem et realkreditinstitut. Det har vist sig at være en rigtig stærk model.

Desværre er den danske realkreditmodel under heftigt angreb fra EU-myndighedernes side. For her bruger man nemlig bankregulering til at regulere hele markedet for boliglån, og det rammer altså også de danske realkreditinstitutter.

Derudover barsler Baselkomiteen – som overvåger banker i hele verden – med højere kapitalkrav. Formålet er at gøre udlån mere sikre. Ifølge Finansrådet kan det betyde, at et realkreditlån bliver meget dyrere, fordi at institutterne skal have langt flere penge i reserver.

Dansk realkredit er unikt
Modstanden mod den danske realkredit skyldes, at det er et meget unikt system. Det er meget særegent at folk ikke optager boliglån gennem en bank. Systemet er også mere sikkert og effektivt end de fleste andre landes – bl.a. fordi at realkreditinstitutter tager pant for hele lånet i bygninger. Når realkreditinstitutter så mødes med regulering fra EU’s side, som i virkeligheden var tiltænkt banker, så kommer de under pres. Høje kapitalkrav kan bl.a. true små institutter, der ikke har mulighed for at have store summer liggende i reserver.

Danske politikere og embedsmænd har gentagende gange måtte kæmpe med næb og klør for at redde vores billige boliglån fra firkantet regulering, som ville kunne resultere i en ødelæggelse af systemet. Det skete bl.a. i 2013 hvor EU ønskede at indføre en 30-dages likviditetsregel. Det truede den danske realkredit, for EU ikke var overbeviste om, at realkreditobligationerne var specielt lette at købe eller sælge – og dermed ikke var sikre nok. Heldigvis fik de danske myndigheder afværget katastrofen.

Realkreditten kan reddes
Men redningen er nær! For hvis Storbritannien stemmer for at blive i EU til sommer, så betyder det, at medlemslande uden for euroen kan blive undtaget for finansiel regulering. I praksis kan det måske komme til at betyde, at vi kan få fredet vores realkredit. Også derfor bør Danmark krydse fingre for, at Storbritannien forbliver en del af unionen.

Hvis vælgerne i Storbritannien skulle vælge at stemme sig selv ud af EU, så står vi med et alvorligt problem i Danmark. I den situation må den danske regering stå fast. Regeringen og folketinget hverken kan eller skal acceptere kapitalkrav og regulering, som risikerer at ødelægge vores helt unikke realkredit-model. De må insistere på, at vores system ikke er at sammenligne med bankesektoren, og derfor ikke skal underlægges regulering som er målrettet bankerne.

Danske familier skal ikke betale
EU bør ikke have noget valg. Det må ikke stå ikke til diskussion. Danske familier med almindelige indkomster skal ikke betale prisen for, at EU-systemet har svært ved at forstå vores model. At Danmark har et system som adskiller sig fra majoriteten af de syd- og østeuropæiske landes, bør glæde os – ikke give anledning til skam.

Ender det med at vi får påduttet noget regulering, som udfordrer vores realkredit, og gør det afsindigt meget dyrere at få et boliglån som almindelig familie, som kan vi yderste instans blive nødt til at diskutere om vi skal undtages fra flere dele af det finansielle samarbejde. Det lyder barskt, men det kan blive konsekvensen.

Danmark bør altid gå forrest, når bankerne skal reguleres. Men vi skal ikke gå på kompromis med vores realkredit. Her er der ikke noget at rafle om. EU må makke ret.

Frederik Vad Nielsen er studerende på Roskilde Universitet og forretningsudvalgsmedlem i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom.