Annonce

Kaos i blå blok om kommunale nedskæringer

Regeringen bøjer sig nu for pres fra oppositionen og vil tilbageføre omprioriteringsbidraget til kommunerne i 2017. Men hverken Konservative eller Liberal Alliance bakker op bag regeringens kurs.
Finansminister Claus Hjort Frederiksen bøjer sig nu for presset og lover, at pengene fra de kommunale nedskæringer i 2017 vil blive ført tilbage til kommunerne. Det er en drastisk kursændring i forhold til tidligere, hvor regeringen har åbnet op for, at bruge pengene på at sænke skatten. Det kom frem under en hasteforespørgsel i Folketinget om det såkaldte ’omprioriteringsbidrag’.

Står det til regeringen og dens blå støttepartier, skal kommunerne de kommende tre år aflevere én procent om året af deres budget til staten. Det svarer til 2,4 milliarder kroner i 2017, stigende til over 7 milliarder kroner i 2019. Penge som herefter kan bruges af Folketinget til eksempelvis at sænke skatten. Det har udløst massiv kritik fra landets borgmestre, også store dele af Venstre eget kommunale bagland.

Socialdemokratiet og den øvrige opposition vil have omprioriteringsbidraget helt skrottet. Liberal Alliance og Konservative vil fastholde omprioriteringsbidraget, men ikke forpligtige sig til at føre pengene tilbage. Liberal Alliance mener i stedet, at pengene skal bruges til blandt andet at sænke skatten.

Røde partier vil have omprioriteringsbidraget skrottet
Socialdemokraternes finansordfører Benny Engelbrecht slog fast, at ”Vi Socialdemokrater er imod omprioriteringsbidraget”. Socialdemokratiet havde forud for debatten sammen med den øvrige opposition stillet en fælles udtalelse:

”Folketinget finder, at regeringens forsøg på at skaffe råderum til finanslovsforhandlinger ved forlods at indbudgettere ikkeaftalte kommunale besparelser udtrykker manglende respekt for aftalesystemet, hvor den kommunale økonomi fastlægges gennem forhandlinger mellem kommunerne og regeringen. Regeringen pålægges at annullere omprioriteringsbidraget fra 2017 og frem inden indgåelsen af næste kommuneaftale.”

Både regeringen og Dansk Folkeparti fastholder imidlertid, at der skal indføres en omprioriteringsbidrag. De to partier er imidlertid blevet enige om en alternativ udtalelse, hvoraf det fremgår, at de 2,4 milliarder i 2017 skal føres tilbage til kommunerne, mens det ikke fremgår, hvad der skal ske i 2018 og 2019:

”Folketinget fastslår, at frigjorte midler i 2017 som følge af det kommunale omprioriteringsbidrag bør bruges til at sikre kernevelfærden i kommunerne. Midlerne skal således prioriteres anvendt dér, hvor behovet er størst. Den konkrete udmøntning sker i forbindelse med kommunernes økonomi og i finanslovsforhandlingerne.”

Både Dansk Folkepartis ordfører René Christensen, Venstres Jacob Jensen og Finansminister Claus Hjort Frederiksen svarede ”Ja” til spørgsmålet om, hvorvidt bør derfor skulle forstås som et skal. De to partier bekræftede altså, at alle pengene kommer tilbage i 2017, men ikke hvordan de kommer tilbage. Det skal fastlægges i forbindelse med kommuneaftalen og finanslovsaftalen.

K og LA vil bruge penge på lavere sat
Der er tale om en større kovending fra regeringens side. Både ordfører og ministre har gentagne gange antydet, at pengene fra omprioriteringsbidraget kan bruges til at sænke skatten.

Tilbage i november sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen i Folketinget, at ”Nogen af pengene kan omprioriteres til velfærd i kommunerne. Nogen af pengene omprioriteres til velfærd i regionerne. Nogen af pengene kan frigøres til forbrug i staten. Nogen af pengene kunne i princippet også omsættes til velfærd for borgerne i form af skattelettelser”.

Liberal Alliance og Konservative vil ikke stemme for regeringen og Dansk Folkepartis udtalelse. Liberal Alliances Ole Birk Olesen fortalte, at partiet ønsker, at en del af pengene skal bruges på at sænke skatten. Partiet har derfor stillet sin egen udtalelse.

Dermed risikerer regeringen og Dansk Folkeparti, at partierne ikke kan få flertal for sin udtalelse, når den skal til afstemning i morgen. Det vil være et stort nederlag for regeringen, hvis den ikke kan opnå flertal for en central del af sin økonomiske politik.


Flere artikler om emnet