Kontanthjælpsloft: Regeringen kritiseres for regneeksempler

Regeringen kritiseres for at overdrive det beløb, som kontanthjælpsmodtagere vil have til rådighed, når det nye kontanthjælpsloft indføres. Det er især de faste boligudgifter, der ifølge kritikkerne undervurderes.
”Med kontanthjælpsloftet vil en enlig forsøger med 2 børn have kr 17.400 til at betale for dagligdagen. Det synes jeg ikke er urimeligt”. Sådan skrev Venstres Jakob Engel-Schmidt i går på Twitter. Det budskab er blevet gentaget i forskellige varianter af andre politikere fra de blå partier, der ønsker at forsvare indførelsen af et loft over kontanthjælpen.

Hvad Engel-Schmidt dog ikke fortæller er, at de 17.400 kroner er inden huslejen er betalt. De 17.400 kroner skal altså række noget længere end blot ”betale for dagligdagen”. Ifølge tal fra Beskæftigelsesministeriet vil en enlig med to børn have 10.300 kroner til rådighed, når husleje og en række andre faste udgifter er betalt. Det fremgår af et svar fra Beskæftigelsesministeriet.

Men selv de tal kan være alt for høje, for nu beskyldes regeringens beregninger for at sløre konsekvenserne af kontanthjælpsreform. Det skriver Ugebrevet A4.

Tager udgangspunkt i gennemsnitsværdier
Beskæftigelsesministeriets regnestykke er ikke forkert, men det bygger formentlig på nogle antagelser, som ikke nødvendigvis afspejler virkeligheden. Det skyldes, at Beskæftigelsesministeriets beregninger bygger på en række antagelser, som kan varierer meget fra familie til familie.

Et helt centralt element er ifølge Ugebrevet A4, at Beskæftigelsesministeriets i sine beregninger bygger på den tvivlsomme antagelse, at alle kontanthjælpsmodtagere har en årlig huslejeudgift på 737 kroner per kvadratmeter. Men i virkelighedens verden varierer tallene blandt andet på tværs af geografi.

I hovedstadsregionen, hvor der bor mange kontanthjælpsmodtagere, er boligpriserne i gennemsnit langt højere end de 737 kroner, Beskæftigelsesministeriet regner med. Bor man eksempelvis i en almen familiebolig i hovedstaden, der er opført efter år 2000, er prisen 1.053 kroner, altså mere end 40 procent højere end regeringens antagelser.

Også når det gælder en families faste udgifter til el, vand og varme, beskyldes Beskæftigelsesministeriet for at underdrive udgifterne. Her har ministeriet nemlig fremskrævet udgifterne på baggrund af den almindelige prisudvikling, men ifølge Danmarks Statistik er udgifterne til el, vand og varme steget mere end den almindelige prisudvikling. Ministeriet undervurderer derfor udgifterne.

Regnestykke kan ligne politisk bestillingsarbejde
Endelig er det værd at bemærke, at det ikke er alle faste udgifter, som er indeholdt i ministeriets beregninger. Det gælder eksempelvis udgifter til medicin, licens og forsikringer, som altså også skal finansieres af rådighedsbeløbet på 10.300 kroner.

”Man kan have en fornemmelse af, at de har fået en bunden opgave med at stille regnestykket op, så det ser ud som om, at folk også kan leve af det”, udtaler Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte, til Ugebrevet A4.

Hos BL - Danmarks Almene Boliger frygter man, at det kan få alvorlige konsekvenser for de familier, der berøres af loftet.  ”i alt ca. 14.000 familier må vurderes at få meget vanskeligt ved at fastholde deres nuværende bolig, hvor de har disponeret økonomien i tillid til gældende regler”, skriver BL i et høringssvar.


Flere artikler om emnet

Annonce