I de danske medier har den europæiske flygtningekrise fået skylden for, at det højrenationale Alternative für Deutschland fik stor fremgang ved valget i tre tysker delstater. Men det er en misforståelse af de tyske delstatsvalg og en misforståelse af AfD.

Det siger Martin E. O. Grunz, der er historiker og tidligere formand for Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie. Han har forsket i højreekstremisme, har tysk baggrund og bor i Baden-Württemberg – en af de delstater, hvor AfD bragede ind i delstatens parlament.

”AfD er ældre end den såkaldte flygtningekrise. Det er opstået af nogle ulmende tendenser i det tyske samfund som et intellektuelt og borgerligt projekt. Dér har man en følelse af, at Tyskland tager for stor en økonomisk byrde og har for lidt indflydelse i forhold til sin størrelse i bl.a. EU-sammenhænge”, siger han på en telefon til Netavisen Pio.

”De udspringer af diskussioner, der har været blandt borgerlige økonomer i mange år om, hvorvidt man skal dele euroen op i en nord-euro og en syd-euro. På den måde får man ifølge nogle økonomer lavet et økonomisk rum, hvor landene minder mere om hinanden. Så det er i høj grad et intellektuelt projekt, og AfD er til dels opstået der.”

Så hvordan adskiller AfD sig fra andre højrepartier som Dansk Folkeparti, Sverigedemokraterne eller Front National?
”AfD er ikke et oprør fra den jævne befolkning, der ser deres job forsvinde. Det er mere et intellektuelt projekt. Hvis man ser deres ledelse, er det også udelukkende akademikere, der sidder der, og de har en meget akademisk og teknokratisk tilgang til politik. Det er meget løsningsorienteret, og der er én endegyldig løsning.”

Frauke Petry bryder grænserne i tysk politik
Men er der ikke sket en mere højrepopulistisk drejning i AfD med Frauke Petry som leder?
”Frauke Petry bruger nogle udtryk, der ikke er gangbare i tysk politik. For eksempel taler hun om ”løgnepresse”, der for mange tyskere har nynazistiske undertoner og leder tankerne hen på ”jødepresse”, som nazisterne brugte meget, og som det er strafbart at sige i Tyskland. Det giver et gib i mange tyskere, når en partileder siger sådan et ord. Det er også bemærkelsesværdigt, at hun ikke lægger afstand til eksempelvis Pegida (racistisk, højrenationalistisk organisation, red.)”

”Jeg var til et møde med Frauke Petry, og det, der slog mig, var, at der var en del stande fra andre end AfD. For eksempel fra Compact Magazin, der kører i sådan en korsridder-retorik om at kæmpe for et kristent Europa. Der var også folk fra Junge Freiheit, der politisk ligger lidt til højre for de nationalkonservative. Altså, de er ikke nazister, men de er meget nationalkonservative og er kritiske over for Tysklands demokratiske institutioner. Den slags siger Frauke Petry ikke fra overfor – og det er helt uhørt i tyske partier der har mulighed for at blive valgt til Forbundsdagen.”

I resten af Europa ser vi, at det især er folk, der føler sig sat bagud, mens globaliseringen buldrer af sted, der stemmer på de nye højrenationale partier. Er det lige sådan med AfD’s vælgere?
”Hvis de føler sig sat bagud, er det i hvert fald en indre følelse. De er lidt bedre uddannede end resten af befolkningen. AfD er mere middelklassens parti, og de taler meget om politik for middelklassen.”

”I de forsamlinger, jeg har været med AfD-vælgere, har det været midaldrende, pæne mennesker, som det går godt. Lektorer, gymnasielærere, smede og så videre. De bor ikke i forladte landsbyer. Det er ikke flygtningekrisen alene, der bærer AfD’s succes.”

Hvis det ikke er flygtningekrisen, der bærer AfD, hvad er det så?
”Man skal forstå, at Tyskland er meget præget af de store koalitioner, altså regeringssamarbejde mellem de store partier. Mange føler, at når man stemmer, så er det bare et spørgsmål om, hvem der skal være kansler eller ministerpræsident. Koalitionen består. Mange føler det som en slags karteldannelse, og at der ikke er nogen reel opposition. Dér har AfD fat i noget, der rammer mange vælgere.”

Hvilken rolle tror du, AfD får i tysk politik? Kommer den til at ligne den rolle, Dansk Folkeparti har i Danmark?
”Jeg tror ikke, de kommer til at spille en rolle, som den Dansk Folkeparti har. De gamle partier vil hellere skabe nye koalitioner. I Baden-Württemberg, hvor jeg bor, som virkelig er CDU’s (Merkels kristendemokratiske parti) kerneland, overvejer de nu at gå i regering med De Grønne.”

”Tysk politik er ikke så opdelt i højre og venstre. Det er langt mere et centrum, som partierne så definerer sig selv ud fra. Dér hvor der kan ske noget, er, hvis AfD og Die Linke (venstrefløjsparti, red.) får flertal. Så har man en ny politisk situation, hvis de stabile samarbejder omkring centrum ikke længere har flertal”, siger Martin E. O. Grunz.