Formidabel film om finanskrisen

Filmanmeldelse: The Big Short må ganske enkelt være pensum for alle politikere i dette land. Og en særvisning på Christiansborg ville bestemt ikke være for meget at forlange.
‘The Wolf of Wall Street’ var den sjoveste, ‘Too Big too Fail’ var den mest overbevisende ‘Wall Street: Money Never Sleeps’ var den længst ventede. Det kunne i hvert fald være billedet på Hollywood-filmatiseringerne af den uhyre komplekse globale finanskrise. I hvert fald indtil den fantastiske film ’The Big Short’ udkom i år

Der er lavet mange film om hvorfor det kunne gå så galt i dagene op til finanskrisen; om hvorfor blev den amerikanske stat blev tvunget til at overtage realkreditinstitutioner, Fannie Mae og Freddie Mac; hvorfor gik investeringsbanken Lehman Brothers konkurs eller; hvorfor hele verden mærkede bølgeskvulpet fra Wall Street. Men ingen film holder samme niveau for formidling, ærlighed og spænding som ’The Big Short’. Og det endda selvom vi sidder tilbagelænet i biografens mørke med fuld viden om hvordan det hele endte.

Filmen må ganske enkelt være pensum for alle politikere i dette land. En særvisning på Christiansborg ville bestemt ikke være for meget at forlange.

Wall Streets vise mænd
Filmens plot handler om de første spekulanter – en slags Wall Streets version af Biblens tre vise mænd – som fandt ud af at noget er helt galt på det amerikanske boligmarked og forsøger at udnytte denne sub-prime-krise til at tjene penge på de såkaldte CDS’er. Hvis det lyder kompliceret så ja; det synes jeg også indtil jeg så filmen.

Hvis jeg skal forsøge at forklare det helt simpelt: Sub-prime-krisen beskriver hvordan de boliglån, som man spekulerede i på Wall Street, havde en langt lavere værdi end først antaget. Og samtidig dækkede CDS-begrebet over et finansielt produkt, der betød at man kunne forsikre sig imod prisfald på bestemte låntyper. Før finanskrisen var det alt sammen ukendt land. Dengang troede nærmest igen på at låntyperne kunne miste deres værdi, ingen troede på man kunne opnå gevinst ved at spekulere i dem og slet ingen troede på at markedet kunne kollapse. Det var utænkeligt.

Det var i hvert fald utænkelig for alle andre end den lille gruppe som The Big Short handler om. Portrætteret af en stjernerække af Hollywoods største skuespillere som Christian Bale, Ryan Gosling, Brad Pitt, Steve Carell og Marisa Tomei.

Det hjælper selvfølgelig med en stjernebesætning af skuespillere, men de er ikke så afgørende, selvom især Steve Carell leverer en meget overbevisende indsats, som en indebrændt og frustreret børsspekulant, der gerne vil have hævn over Wall Street.

Stjernekokke og realitystjerne leverer en unik formidling
Filmen tjener til sine stjerner ved en fængende og malerisk beskrivelse af en principfast håndfuld af mennesker, som ser det - ingen andre tør tro på, satser alt - på at det bliver til virkeligheden og tager tæskene - for at afsløre et meningsløst og virkelighedsafkoblet system af børsmæglere, banker og ratingbureauer, som intet har med den virkelig verden at gøre.

En stærk scene, som indkapsler filmens beskrivelse af kulturen på Wall Street afsluttes med dette ciat: ”The truth is like poetry. And most people fucking hate poetry". Et citat som forfatteren Michael Lewis (kendt fra Moneyball og The Blind Side), der skrevet bogen bag filmen også refererer.

Men frem for at alt, så filmens styrke, at den bliver formidlet på en relevant og særdeles vedkommende måde. For at kunne fremlægge de komplicerede metoder i den finansielle sektor, så vælger instruktør Adam McKay (der hovedsageligt af kendt for komedier som Anchorman) nemlig et utraditionelt virkemiddel. Han klipper simpelt hen ud af filmens handling og skifter direkte over til et ’dokumentarisk indslag’, hvor en stjernekok eller en realitystjerne på deres personlige sprog udlægger begivenhederne på Wall Street.

Det giver alle os ude bag lærredet eller skærmen en ekstra mulighed for at fatte hvad det er, der egentlig sker. Tilsvarende virkemiddel bliver brugt til at stille skarp på de steder, hvor filmen enten under- eller overdriver de faktiske hændelser som de fandt sted: ’Did this really happen?’. Det giver en unik formidling og meget troværdig fortælling.

Det er en fantastisk vellykket film, baseret på virkelige hændelser om det ekstremt uvirkelig forløb, der skabte den finanskrise, som har påvirket milliarder af mennesker over hele verden.

'The Big Short' får fem ud af seks stjerne.

Filmen er baseret på Michal Lewis’ bog ‘The Big Short: Inside the Doomsday Machine’ fra 2011. Hvis du ikke nåede at se filmen I biografen, så burde den lægge klar i Itunes Store. Skynd dig!

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook