Fornylig lavede den socialdemokratiske folketingsgruppe en opsigtsvækkende kovending vedrørende partiets syn på brugen af privathospitaler. Sådan blev det i hvert fald udlagt af de øvrige politiske partier og af pressen. Det kom således frem, at partiet agtede at stemme for lovforslaget, der genindfører 30-dages behandlingsretten og samtidig indfører udvidet frit valg til udredning.

Lovforslaget betyder, at man kan søge udredning eller behandling på et privathospital efter 30 dage. Men hvad er egentlig konsekvensen af lovforslaget, og hvordan hænger Socialdemokraternes argumentation for at stemme for lovforslaget sammen med den virkelighed, som vi oplever i regionerne?

Den differentierede behandlingsret har støtte fra såvel Lægeforeningen som Dansk Sygeplejeråd

For at forstå sagens substans skal vi tilbage til tiden med SRSF-regeringen. Her blev der gjort op med behandlingsretten på 30-dage ved i stedet for at indføre en differentieret behandlingsret. Kort fortalt betyder den, at man kan få behandling indenfor 30 dage, hvis man har store smerter, betydelig funktionsnedsættelse, eller en sygdomstilstand, der væsentligt forværres ved længere ventetid.

Kriterierne er ud fra en faglig betragtning fornuftige, og den differentierede behandlingsret har støtte fra såvel Lægeforeningen som Dansk Sygeplejeråd, fordi den giver mulighed for at prioritere de mest syge først. Samtidig indførte man udredningsretten, der gav ret til udredning indenfor 30 dage, men uden en direkte ret til at søge udredning på privathospital herefter.

Ventetiderne har aldrig været lavere end nu
Den differentierede udredningsret har vist sig at være en stor succes. Udover, at man kan prioritere de mest syge først, så har den medført et samlet fald i ventetiderne. De har således aldrig været lavere end nu, hvilket formentlig hænger sammen med, at regionerne med den differentierede ret har fået en større fleksibilitet til at udnytte sin kapacitet mere hensigtsmæssigt.

Sidst men ikke mindst har den differentierede behandlingsret sparet regionerne for mange penge. Det skyldes, at langt færre patienter end før er blevet sendt på privathospital via det udvidede frie valg, og hver gang det offentlige kan undgå at sende en patient på privathospital via det udvidede frie valg, er der penge sparet.

Hver gang det offentlige kan undgå at sende en patient på privathospital er der penge sparet

For mens privathospitalet i gennemsnit skal have 85 % af DRG-taksten (afregningsprisen) for en given ydelse, afregner regionen sine egne offentlige hospitaler med omkring 50 % af DRG-taksten for den meraktivitet, der er tale om. Der er således tale om en ganske betragtelig overbetaling af privathospitalerne via det udvidede frie valg.

Regionerne har imidlertid ikke stoppet med at bruge privathospitaler. Faktisk har der aldrig været sendt så mange patienter på privathospital som nu. Alligevel bruger vi nu færre penge på privathospitalerne end i 2010. Forklaringen er den enkle, at overbetalingen af privathospitalerne via det udvidede frie valg er blevet afløst af en meget mere rimelig betaling for behandling via udbudsaftaler, som regionerne har indgået med en række primært store og effektive privathospitaler.

Privathospitalerne har i denne periode omlagt deres forretning til at kunne byde ind på udbudsopgaver fra regionerne suppleret med forsikringspatienter, mens der er blevet færre patienter via det udvidede frie valg. Det giver ganske enkelt flere behandlinger for færre penge.

Kan betyde besparelser på ældre patienter
Derfor er det rigtigt, når Socialdemokraterne siger, at regionerne er blevet gode til at lave fornuftige aftaler med privathospitalerne. Problemet er bare, at genindførelsen af behandlingsretten på 30 dage vil betyde, at vi vender tilbage til en situation, hvor privathospitalerne primært tjener deres penge på patienter via det udvidede frie valg, fordi det er her, at fortjenesten (læs overbetalingen) er størst.

Resultatet bliver mindre sundhed for pengene, og det er ikke lige det, der er brug for i en tid, hvor ressourceknapheden er udtalt i det danske sundhedsvæsen.

Resultatet bliver mindre sundhed for pengene

Regionerne har desværre ikke mange muligheder for at dæmme op for denne udvikling, med mindre der sker en markant tilførsel af ressourcer til at opbygge mere kapacitet på de offentlige hospitaler. Det er ikke sket endnu, da regeringen indtil videre kun har afsat et mindre beløb hertil.

Og med en budgetlov, der binder regionerne til budgetoverholdelse, vil vi derfor komme til at se kompenserende besparelser på de områder, som ikke er udsat for konkurrence fra privathospitalerne, for eksempel de medicinske afdelinger med mange ældre medicinske patienter.

Der vil ikke være andre steder at tage pengene fra, for skærer vi på kapaciteten til at behandle eksempelvis knæ og hofter, ryger patienterne jo bare på privathospital til en pris, der er langt højere, end den vi selv skal betale vores offentlige hospitaler.

Derfor er vi mange i regionerne, der gerne havde set, at Socialdemokraterne havde presset på for at holde fast i den differentierede behandlingsret - ikke fordi vi er dogmatisk imod privathospitaler, men fordi vi ønsker at prioritere de mest syge først, og fordi vi faktisk ønsker at fortsætte det gode og sunde samarbejde med privathospitalerne, hvor vi får stadig mere sundhed for pengene.

 
Anders Kühnau er gruppeformand og politisk ordfører for Socialdemokraterne i Region Midtjylland. Han er desuden byrådsmedlem i Horsens Kommune.
‘Kommunale rødder’ er en fast klumme på Netavisen Pio, der to gang ugentligt vil bringe indlæg fra en række af socialdemokratiets førende byrådsmedlemmer.