En netop offentliggjort opgørelse fra Erhvervs- og Vækstministeriet viser, at staten har tjent 18 milliarder kroner på de to bankpakker, der blev vedtaget i månederne efter finanskrisens udbrud i 2008. Opgørelsen er blevet flittigt refereret af flere medier, blandt andet af TV2. Medierne glemmer dog at fortælle om en væsentlig faktor, der er udeladt i opgørelsen.

Staten har ifølge Erhvervs- og Vækstministeriet haft overskud dels i forbindelse med Bankpakke I, hvor staten garanterede for alle indlån i danske pengeinstitutter og overtog opgaven med at afvikle nødlidende banker, til gengæld for, at bankerne stillede en samlet sum på 25 milliarder til rådighed. Da indtgæter og udgifter fra Bankpakke I blev gjort op, viste det et samlet overskud på 8,2 milliarder kroner.

Og dels i forbindelse med bankpakke II (”Kreditpakken”), hvor staten lånte 46 milliarder kroner ud til 43 forskellige pengeinstitutter. Her har staten fået renteindtægter på godt 13 milliarder kroner, og når der tages højde for en række tab, fordi flere af bankerne er gået konkurs, giver det et samlet overskud på 9,72 milliarder kroner.

Har haft skattefradrag på 38 milliarder kroner
Samlet set har staten altså, ifølge opgørelsen, tjent knap 18 milliarder kroner på bankpakkerne. Men der er en række faktorer, som ministeriet ikke har taget med i sin opgørelse. ”Der er bl.a. ikke taget højde for hverken positive eller negative skattemæssige konsekvenser af bankpakkerne”, skriver ministeriet. Det betyder, at der ikke er taget højde for de store skattefradrag, bankerne har haft i forbindelse med begge bankpakker.

Bankerne kunne nemlig opnå skattefradrag på 25 procent for både de 25 milliarder, der blev indbetalt til Bankpakke I, og de 13 milliarder, der blev indbetalt i forbindelse med Bankpakke II. I alt har bankpakkerne altså kunne spare bankerne skattebetalinger på op imod 9,5 milliarder kroner, som dermed mere end halverer statens påståede overskud på 18 milliarder kroner.

Kritik fra revisionsinstitut
Erhvervs- og Vækstministeriet begrundet fravalget af rentefradragene med, at ”en sådan beregning indebærer meget væsentlige usikkerhedsmomenter”, fordi en sådan opgørelse ”forudsætter, at alle relevante pengeinstitutter er i en position, hvor de skal betale skat”.

Hvis en bank eksempelvis havde underskud i 2009, og dermed ikke var skattepligtig, kunne den alligevel ikke have udnyttet fradraget, lyder begrundelsen. Men eftersom flertallet af de store danske banker har haft overskud siden 2009, og eftersom bankerne ifølge brancheorganisationen Finansrådet hvert år betaler flere milliarder kroner i selskabsskat, må det alt andet lige forventes, at bankerne har gjort betydelig brug af fradragene.

Det er ikke første gang, at ministeriet opgør en overskud fra bankpakkerne uden at medregne bankernes fradrag. Det har ved tidligere lejlighed udløst kritik fra revisionsfirmaet Ernst & Young:

”Som udgangspunkt kan bankerne trække 25 procent af beløbet fra i skat. Det er egentlig et forholdsvis simpelt regnestykke, og det ville være meget naturligt at modregne disse fradrag, når man skal opgøre, hvad det endelige resultat af bankpakkerne bliver for staten”, fortalte Henrik Louv, skatteekspert og partner i Ernst & Young, til Politiken.

Erhvervs- og Vækstministeriets opgørelse giver med andre ord langt fra noget fuldt billede af bankpakkernes betydning for de danske statsfinanser. De 18 milliarder skal tages med et meget stort forbehold.