Alternativets iværksætterpolitik bygger på gamle forslag

Klumme: Alternativet fortjener ros for at fokusere på iværksætterpolitik, men der er ikke meget nyt i partiets forslag. Og når det kommer til en af fremtidens største og vigtigste udfordringer, er partiet tavst.
I Alternativets partiprogram er der ni politikområder. Nummer otte handler om Iværksætteri og social opfindsomhed. Alternativet skal roses for, at iværksætterpolitik er fremhævet blandt de vigtigste politikområder, men også for at iværksætteri og social opfindsomhed ses som en afgørende forudsætning for, at det bæredygtige samfund, Alternativet forestiller sig, bliver realiseret.

Programmet refererer til de store omstillinger for 200 år siden, da andelsbevægelsen, højskolerne og arbejderbevægelsen var med til at forme et nyt samfund, hvor nye virksomheder også dengang var med til at bane vejen for et nyt samfund. Ambitionsniveauet og det historiske sus er således på plads, og der er også konkrete forslag til, hvordan vi skal komme i gang med den store omstilling.

Forslagene er næsten helt løsrevet fra den danske virkelighed

Men har de også en karakter, så de kan igangsætte en helt ny udvikling, som programmet lægger op til? Beskrivelsen af fremtiden og forslagene er næsten helt løsrevet fra den danske virkelighed. Der er to steder henvisninger til, at nye ordninger skal administreres i Erhvervsstyrelsen, men ellers får læseren det indtryk, at der er tale om noget helt nyt. Det er ikke tilfældet.

Danmark blandt de bedste iværksætterregioner
Dansk iværksætterpolitik har 20 år på bagen. Da det hele startede, var Danmark et udpræget lønmodtagersamfund med en udpræget lønmodtagermentalitet. Der fandtes opfindere og designere, men en iværksætterkultur var der ikke tale om. Når studerende blev spurgt, hvad de ville efter studiet, var det kun et fåtal, der svarede, at de ville starte egen virksomhed.

Ved dannelsen af de regionale vækstfora, der rådgiver regionerne om erhvervspolitik, var et af kravene fra den daværende borgerlige regering, at de skulle fokuserer på iværksætteri. På et indledende møde i Hovedstadens Vækstforum, sagde den daværende rektor for Danmark Tekniske Universitet (DTU), at det kunne man godt opgive: ”Alle Danmarks iværksættergen emigrerede til USA for 100 år siden.”

Rektoren havde ret i, at dansk iværksætterkultur var forsvundet, men det var generne ikke. I de sidste 20 år er der skabt en ganske imponerende dansk iværksætterkultur. Antallet af nye virksomheder per indbygger i Danmark kan måle sig med de bedste regioner i verden.

Vi har bygget nogle meget stærke iværksætterøkosystemer, og vi har det største kapitalmarked for risikovillig kapital til iværksættere i Europa målt per indbygger. Det er først og fremmest skabt gennem offentlige beslutninger og investeringer, der har skabt nye rammer for private aktiviteter.

Offentlige ydelser er ikke for iværksættere
Selvom Alternativets forslag er gode, er der ikke nogen af dem, der er helt nye. På alle de områder Alternativets forslag dækker, har der tidligere været initiativer, og på flere områder er der igangværende initiativer.

I 1990’erne fandtes der en iværksætterydelse for arbejdsløse. Den blev afskaffet, fordi den ikke virkede, og efter fleres opfattelse - herunder min - fordi den havde negative virkninger. Ordningen var med til at stigmatisere iværksættere. Og der er en risiko for, at arbejdsløse, der ikke får tildelt ydelsen, opgiver alle tanker om at blive iværksættere.

Selvom Alternativets forslag er gode, er der ikke nogen af dem, der er helt nye

Alternativet foreslår i modsætning til tidligere, at iværksætterydelsen skal udgøre 80 procent af dagpengesatsen for at signalere, at ordningen kun er for arbejdsløse, der virkelig ønsker at blive iværksættere.

Efter min opfattelse passer offentlige ydelser ikke til iværksættere. At nogle kan omdanne deres arbejdsløshedsdagpenge til en offentlig iværksætterydelse vil ikke virke efter hensigten. Offentlige ydelser er til personer, som midlertidigt eller permanent er uden for arbejdsmarkedet af helbredsmæssige årsager. Andre skal have uddannelse, praktiktræning og job.

Iværksættere skal have lån og tage en risiko. Det kan det private marked ikke klare fuldt ud, og slet ikke til de mange forskellige typer iværksættere, som Alternativer med god grund vil have mange af. Der er derfor brug for at udvikle låneformer tilpasset de forskellige iværksættertyper. I mange stater i USA kan alle etniske minoriteter uden de store formaliteter få offentlige lån til at starte nye projekter og virksomheder.

Det ville være godt, hvis risikovillige offentlige lån blev givet på samme betingelser som private. Hvis virksomheden går ned, og iværksætteren ikke har foretaget sig noget kriminelt, skal der hurtigt ske en gældsanering, så iværksætteren kan komme videre. Mange internationale erfaringer viser, at sådanne ordninger taber det offentlige ikke penge på. Tværtimod.

Alternativet mangler fokus på iværksætterøkosystemer
Danmark skaber mange virksomheder med globalt potentiale, men det er stadig en stor udfordring at få potentialet udnyttet. Det kræver, at vi i Danmark får skabt flere stærke iværksætterøkosystemer.

I et stærkt økosystem findes alle de kompetencer, der skal til for at udnytte et globalt potentiale. Fødes en iværksættervirksomhed ikke i et stærkt økosystem bliver det svært at realisere potentialet. Det ved iværksætteren og derfor søge lovende iværksættere mod stærke økosystemer. Det er en udfordring for Danmark, hvor mange lovende vækstiværksættere søger til udenlandske økosystemer, for eksempel Silicon Valley.

Danmark har i dag to. Et inden for bioteknologi i Hovedstadsregionen, som sammen med et tilsvarende i Oxford-Canbridge er Europas største, og tre inden for software – i Ålborg, Århus og Købehavn. Sammen med lignende økosystemer i de andre nordiske regioner, har Norden formentlig verdens førende netværk af økosystemer inden for software.

Der har længe været mange bestræbelser i gang for at skabe stærke danske økosystemer inden for f.eks. miljøteknologi, robotteknologi, velfærdsteknologi og på det seneste også inden for fødevarer. Men det er svært, og det kræver investeringer i milliardklassen fra både det offentlige og private. Og så kræver det en dedikeret indsats fra universiteterne.

Alternativets iværksætterpolitik er tavs om denne store og vigtige udfordring

Mange mener - og dem hører jeg til - at det bliver netværk af innovationsaktører, som kommer til at spille en nøglerolle i bygningen af tingenes internet og fremtidens intelligente, bæredygtige samfund. Alternativets iværksætterpolitik er tavs om denne store og vigtige udfordring. Det er ærgerligt, og det er endnu mere ærgerligt, at det tilsyneladende er et bevidst fravalg.

Forhåbentlig vil Alternativets forslag blive til virkelighed. Men de bør bygge videre på de erfaringer der allerede er gjort, og det bedste ville være, at de både byggede ovenpå og var med til at dreje de allerede eksisterende nationale og rigtig mange regionale iværksætterinitiativer i en mere grøn og mere socialt rummelig retning.

 

De otte forslag i Alternativets partiprogram er:

1. En toårig målrettet iværksætterydelse.

2. Øget undervisning, træning og fokus på bæredygtigt iværksætteri.

3. Et grønt laboratorium for ideer til nye samarbejdsformer mellem den offentlige sektor og nye virksomheder og ideer til, hvordan ansatte i det offentlige kan blive medejere af offentlige virksomheder og institutioner.

4. 100 internationale arbejds- og rejselegater til danske iværksættere.

5. 100 arbejds- og opholdstilladelser i Danmark til udenlandske iværksættere.

6. Lokalt iværksætteri i manuelle servicefag

7. Iværksætteri i den kreative industri

8. Den fjerde sektor om socialøkonomiske virksomheder og helt nye typer virksomheder, der kombinerer det bedste fra de tre gamle sektorer: den private, den offentlige og den frivillige.

 
Jørgen Rosted er tidligere departementschef i Erhvervsministeriet (1993-2001). Han uddannet cand.polit og har ligeledes arbejdet i Det Økonomiske Råd, Finansministeriet og været udviklingsdirektør i forsknings- og analyseenheden FORA under Erhvervs- og Byggestyrelsen.
‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Flere artikler om emnet

Annonce