Københavneriet er et virkeligt problem

Leder: Man kan sagtens håne og grine af de mange danskere udenfor hovedstaden, der føler sig oversete og underprioriterede. Men det bliver den stigende centralisering bare ikke mindre af.
Jeg anser det for helt indlysende, at ’københavneri’ selvfølgelig kan være et problem. På samme måde ’jyderi’ eller ’fynboeri’ ville kunne være det. Sagen er bare den, at kulturtilbud, uddannelsesmuligheder og job i den offentlige sektor de senere år ER blevet centreret i og omkring København. Der har været en entydig forskydning mod København.

Den centraliseringstendens, som vi har set de seneste 50 år har været en fejlkurs og skævvridning af det danske samfund. Derfor er det måske også mere præcist og korrekt at beskrive det som et opgør mod centraliseringen end mod københavneriet, men udover ordvalget er diskussionen om den stigende magtkoncentration i hovedstaden både fuldstændig legitim og helt nødvendig.

Provinsen er også en del af helheden
De kritiske stemmer, der har anvendt parolen ’Københavneri’ er nu kommet under kniven af Københavnernes fortrukne medie Politiken. Fra sin centrale placereing med udsigt over Rådhuspladsen i Købehavn har Politikens chefredaktør Bo Lidegaard nu kastet sin foragt på de Venstre-folk, der har anvendt ordet ’Københavneri’ og kritiseret de senere års centralisering.

I en leder skyder Bo Lidegaard med skarpt: ”Der er intet at vinde ved denne os mod dem-politik. Men der er meget at tabe, herunder sammenhængskraften og tilliden. Venstre må løfte blikket og tage ansvar for helheden. ”

Selvfølgelig er det intet at vinde ved dem-og-os-politik, selvfølgelig skal vi værne om sammenhængkraften og selvfølgelig skal Venstre i spidsen for regeringen tage ansvar for helheden. Men hvad nu, hvis det at tage ansvar for helheden, netop tilsiger, at vi er nødt til sætte mere fokus på livet udenfor hovedstaden? Hvad nu hvis den førte politik faktisk har overset hele befolkningsgrupper og hvad nu hvis den førte politik har medført øget centraliseringen af beslutningskraft, kompetencer og økonomisk fremgang?

Måske et øget fokus på provinsen, udkanten eller hvad den ellers bliver kaldt, faktisk er at tage ansvar for helheden og reducere modsætningerne mellem folk, der er bosat sig forskellige steder i Danmark. Jeg mener ikke at Venstres politiske linje er uværdig snarere er den helt nødvendig og nærmest forbilledlig.

Sammenslutninger som Landbyerne i Danmark, Landdistrikternes Fællesråd og Oprør fra Udkanten, bekræfter, at der eksisterer et klart behov for et fokus på ”hele Danmark”.

Interessekonflikten mellem by land vokser
Jeg er selv opvokset i Jylland med en stolt sjællandsk far og en mor, der altid fastholder at være 'frederiksberger' (red: en person fra Frederiksberg) , så jeg kender kun beskyldningerne mellem landsdele alt for godt. I mit liv på landet oplevede jeg det dog altid mere som noget humoristisk og drillende end noget uværdigt og dumt.

Jeg er således også enig med Bo Lidegaard, når han skriver, at ’vi skal dele os efter anskuelser, men ikke sætte folk i bås’, men måske det her bare ikke handler om at drille, kategorisere eller reducere andre folk, som af en bestemt geografisk oprindelse. Selvom der ved gud kan være store forskelle på københavnere og jyder. Det handler om interessekonflikt og magtkoncetration.

Det socialdemokratiske folketingsmedlem Kaare Dybvad skrev sidste år bogen ’Udkantsmyten’, som Bo Lidegaard burde sætte sig ned og læse. I et interview med Netavisen Pio sidste år sagde Dybvad: ”Reelt er Danmark et af de europæiske lande, der centraliserer mest… Embedsmændene gør jo ikke de her ting for at ramme provinsen, men jeg tror bare ikke altid, at de er klar over, hvor store konsekvenser de enkelte beslutninger kan have for et lokalområde.”

Det samme kan siges om Bo Lidegaard, der bestemt ikke skal beskyldes for at gå bevidst efter Udkantsdanmark, men måske de ikke går nok efter at forstå frustrationerne, pessimisme og den utryghed, som lurer lige under overfladen i store dele af Danmark.

Affolkning, lukning af arbejdspladsen, nedlægning af uddannelsessteder, flytning af offentlige arbejdspladser og kommunalreformen fra 2007 har alt sammen bidraget til at skabe en stadig mere uholdbar situation mange steder i provinsen. At Venstre, så mener, at Københavneriet skulle handle om at man har forsømt det gennemsubsidiere og politisk overbeskyttede Landbrug, kan jeg til gengæld ikke tilslutte mig. Højrefløjens interesse for Landbruget synes at gøre dem til alt andet end forsømt.

Men konflikten mellem land og by synes at være lige så reel, som den er ældgammel.

Den politiske magt til tilhører samfundet som helhed
Socialdemokratiet har som parti altid stået stærkest i de større byer og specielt i København, men det ændrer ikke på, at det fremover også handler om at skabe balance, sammenhængskraft og fremgang for ”hele Danmark”.

Den socialdemokratiske chefideolog Eduard Bernstein beskrev demokratiets udfordring tilbage i 1899, således: ”Det er en social tilstand, hvor den politiske magt ikke tilhører nogen enkelt klasse, men samfundet som helhed”.

Samfundet som helhed betyder, at vi som Socialdemokrater skal levere stemme, løsninger og politik til provinsen.

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce