Gymnasieudspil er hamrende uambitiøst og røvkedeligt

Regeringens forslag til en gymnasiereform kunne have været brugt til at skabe et nyt og mere kreativt og praksisnært gymnasium. I stedet er der bare lagt op til mere af det samme.
Så kom regeringens udspil til en gymnasiereform endelig. Desværre er regeringens udspil hamrende uambitiøst og - hvis jeg skal være lidt bramfri - røvkedeligt.

Og hvis jeg skal være lidt grov, så mener jeg, at vores gymnasiestruktur i dag, er både gammeldags, snobbet og for nogen unges vedkommende spild af tid. Det nye udspil løser, efter min mening, ingen af de problemer gymnasiet har i dag.

Da jeg selv kom i gymnasiet, var der stadig egnethedsvurderinger, og eftersom jeg aldrig har været så god i skolen, var jeg sikker på at jeg ville blive erklæret uegnet til gymnasiet. Så jeg havde fundet en efterskole, der kunne give mig et år mere på bagen og måske hjælpe mig lidt på vej, til at finde ud af hvad dælen jeg ville med mit liv.

Jeg har altid opfattet mig selv som rimeligt begavet, men jeg har aldrig passet ind i skolen. Det gik lynhurtigt op for mig at jeg var god i alle de fag, hvor man skulle snakke eller være kreativ, men hver gang jeg skulle lave en aflevering, kom det tilbage med masse vis af røde streger. Jeg er vel det man i gamle dage kaldte mindre bogligt begavet – jeg er nok mere kreativ og ret almindelig.

Chokeret over at jeg var egnet
Jeg elsker at bruge mine hænder, at tegne for at fortælle og forklare igennem billeder, jeg er sådan set hamrende god til at analysere og tænke ting sammen, men i min folkeskole var det mest bare ord og tal man skulle sætte sammen og så faldt jeg igennem.

Derfor var det faktisk et lille chok da min klasselærer hurtigt konstaterede at jeg selvfølgelig var egnet til gymnasiet. Så jeg gjorde hvad enhver anden ufornuftig teenager ville gøre, smed efterskole ansøgningen i skraldespanden og søgte ind på gymnasiet sammen med alle mine veninder.

Hvis jeg ikke mente at jeg passede ind i folkeskolens læringsstil, ja så passede jeg endnu dårligere ind i gymnasiet. Det var tre virkelig fede år. Det var nogle super gode klassekammerater, det var nogle virkelig fede fester, jeg begyndte at lave elevpolitik i DGS som banede vejen til resten af mit liv, men jeg hadede at gå i skole.

Skoletræt efter gymnasiet
Jeg var så skoletræt da jeg forlod gymnasiet, at det eneste jeg kunne tænke på var, at jeg aldrig ville gå i skole igen. Men da jeg så startede på pædagoguddannelsen, var det som om jeg gik på en uddannelse der passede til mig, for første gang i mit liv. Det undre mig stadig, at jeg skulle tre år i gymnasiet igennem, for at ende der. Men jeg havde altså heller ikke været klar til arbejdsmarkedet som 16-årig. Så hvad så?

Regeringen har med deres udspil lagt op til omlægning af HF-uddannelsen  der skal kvalificere til de mellemlange videregående uddannelser (MVU). Problemet er bare, at den største ændring i den uddannelse bliver, er at den kun skal kvalificerer til MVU. Så den skal bare snævre de unges valg ind, i stedet for at fokusere på hvad de unge rent faktisk har brug for i en ungdomsuddannelse og på fremtidens arbejdsmarked. Det er da uambitiøst og røvhamrende kedeligt!

Skab et praksisnært, kreativt gymnasium
Hvorfor ikke lave et alment gymnasium der i langt højere grad tænker anderledes? Måske en mere praksisnært, eller kreativt gymnasium, hvor undervisningen foregår væk fra tavlen og måske endda med nogle andre typer fag og lærer end dem der selv kun har gået på universitetet? Måske er det endda fordrende for vores fremtidige arbejdsmarked, at de unge har lært noget andet end at sidde på deres flade og læst klassisk dansk litteratur og lavet differentialregning?

Jeg tror nemlig langt de fleste ligesom mig, kunne bruge deres tid bedre på en ungdomsuddannelse, hvis den ikke var støbt efter gammelsdags tænkning om kun at være forbedrende til universiteterne. Vores uddannelsessystem er altså anderledes i dag end i 60’erne. Det almene gymnasium burde i stedet være forberedende til hvad livet bringer for den unge. Men i stedet for at udvikle uddannelserne, bevarer man dem og opsætter barriere på barriere op, der skal frasortere de unge, der i regeringens øjne ikke er gymnasieegnet.

Hvis vi nu et kort sekund legede, at jeg var Mette Frederiksen, så ville jeg tage erhvervskolereformen og gymnasieudspilet med ind til undervisningsminister Ellen Trane Nørby, smide dem begge to i skraldepanden, når jeg kom ind i forhandlingslokalet og spørge ud i rummet: Hvad med vi startede helt forfra?

Mette Aagaard Larsen er forretningsudvalgsmedlem i fagforeningen BUPL.

‘Dagens Pioklumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.


Flere artikler om emnet

Annonce