Hvornår planlagde Nazityskland besættelsen af Danmark – og hvem havde viden om det? De spørgsmål er nok nogle af de mest omdiskuterede i dansk historisk debat og har givet anledning til såvel hårde meningsudvekslinger som talrige konspirationsteorier. Et nyopdaget manuskript fra 1937 kan give brændstof til begge dele – men bør ikke gøre det.

Alternativ besættelse
Walther Binder beskriver i ’Danmarks undergang?’ detaljerigt hvordan en nazitysk erobring af Danmark kunne forløbe, vel at mærke skrevet tre år inden den faktiske besættelse fandt sted i 1940. Imidlertid består beskrivelserne af besættelsen mest af samtaler mellem officerer, der diskuterer strategi og nødvendighed af en besættelse af Danmark. Officerernes – og dermed forfatterens – forestillinger om, hvordan en besættelse af Danmark ville forløbe, er meget anderledes end begivenhedernes gang 9. april 1940. Retfærdigvis for Walther Binders spådomsevner må det indrømmes, at mange europæiske forhold ændrede sig i de tre år fra 1937 til 1940.

Det er da heller ikke så meget nøjagtigheden af Binders advarsler som den tydelige desperation i manuskriptet, der præger læseoplevelsen. Det er, som om Binder prøver at ruske læseren til handling, at gøre noget – et eller andet – for at stoppe nazismens fremmarch.

 

Advarsel fra en flygtning
Walther Binder var socialdemokrat og fagligt aktiv og måtte derfor leve i eksil i Danmark efter nazisternes magtovertagelse i Tyskland i 1933. Det er netop som flygtning fra Nazityskland, man bør vurdere hans manuskript, der i tone og ånd minder om andre tyske eksilanters værker, eksempelvis Ernst Glaesers ’Den sidste civilist’ og Sebastian Haffners ’En tyskers historie’. Bøgernes fortællekraft er dels raseri og irritation over den tyske offentlighed, der ikke forhindrede nazismen, dels frygten for nazismens udbredelse ud over Tyskland. Minder ’Danmarks undergang?’ i ånd om Glaeser og Haffner, så må det dog siges, at den sproglige klædedragt er mindre formfuldendt. Oversættelsen er dels noget tungt læselig ved sin loyalitet over for det tyske omstændelige sprogbrug, dels er manuskriptet så kraftigt agitatorisk præget, at den fortællende fremdrift i flere passager er utydelig. Egentlig er der da også tale om et romanfragment. Handlingen er i hvert fald uforløst ved bogens slutning efter femte kapitel.

Nuancering af trediverne
Hvad ’Danmarks undergang?’ mangler af skønlitterær kvalitet, har den til gengæld i dokumentarisk værdi. Ikke af begivenhederne 9. april 1940, men derimod i beskrivelsen af stemninger i det tyske emigrantmiljø i 1930erne samt den daværende danske offentlighed set fra et (venligsindet) tysk perspektiv. Ikke mindst de indirekte beskrivelser af den danske regering og den på det tidspunkt unge Tidehverv-bevægelse er spændende erindringsbidrag til beskrivelsen af 1930erne i en større danmarkshistorisk sammenhæng. Hvorvidt dette er udgivelsens sigte er dog uvist, idet redigeringen af manuskriptet trods sin grundighed ikke oplyser noget herom. Havde bogen indeholdt en egentlig perspektiverende og kommenterende artikel om Walther Binder og emigrantmiljøet, ville udgivelsen have været styrket væsentligt.

 

Walther Binder, ’Danmarks undergang? – Romanudkast 1937’.
Eget forlag
I kommission hos Forlaget Underskoven 2016
198 sider, 249 kr., 75 kr. som e-bog.