Annonce

Aktuelt: Nedtur hos SKAT, Løkke på praktikplads-jagt og SF på krigsstien

Netavisen Pio giver dig det daglige nyhedsoverblik med de mest interessante historier om politik, Socialdemokratiet, fagbevægelsen og verdens gang.
Mere nedtur hos SKAT
Det er efterhånden blevet indbegrebet af en forfaldshistorie, at følge udviklingen hos SKAT. Man har det efterhånden lidt på samme måde med SKAT, som med landsholdet (I hvert hvis du er lidt nørdet!). Man må vende sig til at dem, der skulle gøre det så godt for os alle sammen, bare bliver ved at skuffe. Og det kan komme til at koste os alle dyrt i form af manglende gældsinddrivelse, når det digitale inddrivelsessystem EFI er kollapset. At SKAT har brug for en hjælpende hånd må efterhånden være ret klart.

Løkke skal skaffe praktikpladser
I dag tager Statsminister Lars Løkke sammen med arbejdsmarkedsparter hul på næste kapitel i trepartsforhandlingerne. Løftet  om flere praktikpladser skal nemlig infries. Det burde være lige til og i alle fælles interesse, at skabe flere praktikpladser, men arbejdsgivernes vilje til at uddanne den arbejdskraft, som de selv får brug, har indtil nu været stærkt begrænset. LO-formand Lizette Risgaard skal igen vise sine evner som forhandler.

SF Landmøde på krigsstien
SF er gået på krigsstien. Der skal afholdes SF-landsmøde i denne weekend og deres kamp for bedre meningsmålinger og større opmærksomhed, har kastet folkesocialisterne ud i en massiv forårsoffensiv. SF skyder således på både regeltyranni den offentlige sektor, social kontrol af etniske minoriteter og uddeler verbale tæv til Ø og Å. Alle våben er ladt op til en spændende weekend med SF’erne:-)

Og hvis man føler for det, så kan Dagens Aktuelt afsluttes med et kaste et blik på de Britiske Socialdemokraters diskussion om deres fortsatte opbakning til EU-projektet. Vælg selv mellem dækningen hos Information eller Pio (vi anbefaler sidstnævte).


Flere artikler om emnet

Annonce