Der er næsten ingen ende på de borgerlige myter om topskatten. Vi hører ofte, at topskatten rammer helt almindelige lønmodtagere, at vi helt uden omkostninger bare kan fjerne den, at den er en vækstdræber, og den mest anvendte: Den er uretfærdig. De borgerlige har efterhånden råbt så højt, at deres myter har fundet vej helt ind i Socialistisk Folkeparti. Ja, det er sågar heller ikke holdninger, som er gået alle socialdemokrater forbi, desværre.

De borgerlige taler typisk højt og flot om, at vi bliver nødt til at fjerne topskatten for at få folk til at arbejde længere. Det kunne næsten ikke blive mere dobbeltmoralsk. Jeg har svært ved at gennemskue, hvordan de borgerlige har udarbejdet en lommefilosofi, som fortæller dem, at hvis man vi have de velstillede til at arbejde mere, så skal de motiveres med flere penge, men hvis vi skal have de arbejdsløse ind på arbejdsmarkedet, så skal vi skære i deres levegrundlag.

Derudover er det også grundlæggende forkert, at folk vil øge deres arbejdstid i en grad som udligner, at vi fjerner topskatten.

Rockwool Fonden aflivede myte om arbejdstid
De borgerliges lommefilosofi blev også trampet ned af Rockwool Fonden, som i februar fremlagde en undersøgelse, der viste at en 10 procent mindre marginalskat blot får mænd til at arbejde 36 minutter længere om ugen, mens kvinderne faktisk vil arbejde 88 minutter mindre om ugen.

Den konklusion var naturligvis ikke specielt velkommen hos hverken CEPOS eller resten af den borgerlige lejr, men det ændrer jo ikke på det faktum, at det er en reelt mytedræber, som understreger, at vi ikke bare kan fjerne topskatten uden at efterlade et kæmpe velfærdshul i vores samfund. For hvem er det, der skal betale for, at de rigeste kan få en skattelettelse? Det er jo nok ikke de multinationale selskaber, eller en skat på finansielle transaktioner, hvis vi kender de borgerlige ret.

Vi kan ikke bare kan fjerne topskatten uden at efterlade et kæmpe velfærdshul

Og nu vil der sikkert sidde nogen og tænkte: ’’jamen, det er jo ikke kun de rigeste, som betaler topskat. Det gør de almindelige lønmodtagere også’’ Og ja, det kan jeg godt forstå du sidder og tænker. De borgerlige har haft enormt stort held med at bilde os ind, at det er dem med de helt almindelige indkomster, som bliver straffet af den store, grådige skattegrib, som nærmest plyndrer de stakkels almindelige lønmodtagere.

Men du kan trygt puste ud og være helt rolig. For det er blot endnu en borgerlig myte, som ikke har nogen gang på jorden. Det viser en ny rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Faktisk er antallet af personer, som betaler topskat halveret siden 2008. I dag betaler lidt under 500.000 danskere topskat. Og hvis vi lader skattereformen fra 2012 få fuld indfasning, så vil der i 2022 kun være cirka 400.000 danskere, der betaler topskat.

Den almindelige lønmodtager betaler ikke topskat
Og hvem er det så, der gemmer sig bag de tal? Ja, 62 procent af dem er ledere, 27 procent af dem er folk med lange videregående uddannelse, for eksempel advokaterne, lægerne og ingeniørerne. Altså langt fra den store gruppe af helt almindelige lønmodtagere, som de borgerlige påstår.

Men de borgerlige tager ikke helt fejl, når de siger, at der fx er lærere, som betaler topskat. De tager blot fejl, når de påstår, at de lærere tjener helt almindelige lønninger. De 4 procent af lærerene, som betaler topskat, har en gennemsnitlig løn, der ligger næsten 200.000 kroner  over den gennemsnitlige løn for de resterende 96 procent af lærerne. Samlet set er det faktisk kun 7 procent af de beskæftigede LO-medlemmer, som betaler topskat.

Samlet set er det faktisk kun 7 procent af de beskæftigede LO-medlemmer, som betaler topskat

De adskiller sig dog væsentligt fra gruppen af almindelige lønmodtagere, fordi de har en markant højere kapitalindkomst og indkomst fra selvstændig virksomhed end den typiske lønmodtager har. Så endnu engang må vi konstatere, at de borgerlige simpelthen tager fejl, når de stormer rundt med budskabet om, at den helt almindelige lønmodtager, betaler topskat.

Topskatten skal bevares
Billedet af en topskat, som kun bliver mere omfattende og rammer flere og flere mennesker, står altså i stor kontrast til virkeligheden. Faktum er lige nu, at der aldrig har været så få, der betaler topskat, og grænsen for hvornår du skal betale den hele tiden bliver rykket op af.

I stedet bør vi kæmpe for lavere skat for de laveste indkomster

Og som socialdemokrat mener jeg faktisk ikke, at det er en udvikling, som vi skal klappe af. Tværtimod. Jeg mener, at det er en glimrende ambition at sænke skatten på arbejde. Dog mener jeg, at fokus i højere grad skal gå på at give lettelser i bunden. Det største problem ved de borgerliges uendelige kamp for flere skattesænkninger er, at det bliver finansieret ved at gennemtrumfe besparelser på uddannelse, velfærd i kommunerne og en nedslagtning i overførelserne for de svageste i vores samfund.

Jeg mener, at Socialdemokratiet i langt højere grad end i dag må tale for at bevare topskatten på det niveau, den har, fordi den grundlæggende sikrer en retfærdig omfordeling. I stedet bør vi kæmpe for lavere skat for de laveste indkomster gennem højere skatter på arbejdsfrie gevinster som eksempelvis arv og bolig. Det er i mine øjne både social og økonomisk retfærdighed.

 
Nilly Taheri læser jura på Københavns Universitet og er formand for DSU København.
Dagens Pio klumme er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.