Her blev Finansmininisteren bedt om at gøre rede for de nedskæringer på boligydelsen til landets økonomisk dårligst stillede pensionister, som regeringen har bebuddet at ville gennemføre i løbet af foråret, med opbakning fra Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative.

Claus Hjort Frederiksen slog fast, at han fortsat forventer Dansk Folkepartis opbakning til at gennemføre nedskæringer i samme størrelsesorden som dem, der oprindeligt blev taget af bordet i december måned:

”Det fremgår af aftale om præcisering af finanslovsaftalen for 2016, at aftaleparterne er enige om at indbudgettere en negativ budgetregulering på finansloven for 2016, der svarer til provenuet fra boligydelsespakken.

Det betyder konkret, at aftaleparterne er enige om at finde 90 millioner kroner i 2016, 200 millioner kroner i 2017, 300 millioner i 2018, 370 millioner kroner i 2019 og 480 millioner kroner i 2020. Det er klart, at der vil være et proveanu i 2025 og varrigt. Det nærmere størrelsesforhold vil afgænge af den pakke der lægges frem og forhandles på plads”.

DF: Vi er kun bundet for 2016
Nedskæringerne på boligydelsen var oprindeligt en del af finanslovsaftalen mellem de fire blå partier, men blev i sidste øjeblik udskudt, efter blandt andet ÆldreSagen havde sat alvorligt spørgsmålstegn ved de beregninger, Finansministeriet havde fremlagt. De fire partier lavede derfor en aftale, hvoraf det fremgår, at

”Aftaleparterne [er] enige om, at der indbudgetteres en negativ budgetregulering med et ændringsforslag til FFL 2016, der svarer til provenuet for boligydelsespakken. Parterne er enige om at søge at udmønte budgetreguleringen indenfor boligydelsesområdet i foråret 2016 på baggrund af et oplæg fra regeringen.”

Der har derfor været uklarhed om, hvorvidt parterne har forpligtiget sig til at finde det samlede provenu frem mod 2020, eller blot de 90 millioner kroner for 2016. På et samråd i december hævdede Dansk Folkepartis beskæftigelsesordfører, Bent Bøgsted, at aftalen kun gjaldt for 2016. ”Der er ikke noget binding for ’17, ’18, ’19 og ’20”, udtalte han ved den lejlighed.

Med dagens udmelding fra Claus Hjort må Bøgsteds udlægning derfor anses for at være skudt ned. Det er med andre ord fortsat det oprindelige beløb på i alt 1,4 milliarder kroner frem til 2020, der skal findes.

Derudover ønskede Claus Hjort Frederiksen ikke at sige meget om de kommende forhandlinger, som de tre øvrige blå partier vil blive indkaldt til i nær fremtid. På et samråd i sidste uge fortalte Hjort, at han forventer at have en løsning på plads inden grundlovsdag.

Usikkerhed om nedsættelse af udligningsskat
På dagens samråd blev også den planlagte nedsættelse af den såkaldte udligningsskat sænket. Udligningsskatten er en midlertidig skat på store pensionsformuer, som skal sikre, at meget velstillede pensionister ikke får en utilsigtet skattefordel af skattereformen fra 2009.

Liberal Alliance havde som betingelse for at acceptere udskydelsen af nedskæringerne på boligydelsen krævet, at der i løbet af foråret skal ”drøfte størrelsen på udligningsskatten”. Men med dagens udmelding fra Kristian Thulesen Dahl om, at en række hidtidige aftaler om at sænke skatter ikke længere står ved magt, blandt andet aftalerne og integrationsydelse og kontanthjælpsloft, er det tvivlsomt, om Dansk Folkeparti stadig ønsker at leve op til det løfte.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen var ikke bekendt med, hvorvidt Dansk Folkeparti har trukket støtten til forslaget, men udtalte, at ”Vi står ved vores aftaler”.