100 år gammel regel sikrer gårdejere milliardbonus

Den såkaldte bondegårdsregel betyder, at stuehuse på landbrugsejendomme beksattes op til tyve gange lempeligere end et parcelhus på en lignende grund. Kommission foreslår reglen afskaffet, men Venstre afviser.
To nabofamilier bor i stort set identiske huse. Til hver af husene hører en lige stor grund. De bor i samme kommune og betaler den samme grundskyldsprocent. Alligevel betaler den ene familie tyve gange så meget i ejendomsskat som den anden.

Det er den mulige konsekvens af en særregel, som i år har 100 års jubilæum. Siden 1916 har landmænd kunne nyde godt at den såkaldte bondegårdsregel, som betyder, at deres private bolig på landbrugsejendommen (stuehuset) beskattes ud fra nogle langt lempeligere regler end dem, der gælder for andre tilsvarende, private boliger.

Selvom eksperter mener, at reglen er forældet og bør fjernes, er der ingen udsigt til, at den afskaffes foreløbig. Reglen har overlevet adskillige skiftende regeringer, og senest har Venstre slået fast, at reglen skal bevares.

Landsbrugsjord vurderes efter særlig regel
Alle danskere, der ejer en grund, betaler ejendomsskat (også kendt som grundskyld). Beskatning sker på baggrund af en vurdering af grunden. Her vurderer det offentlige, hvor meget grunden er værd ”i ubebygget stand under hensyn til beskaffenhed og beliggenhed og til en i økonomisk henseende god anvendelse”, som det fremgår af vurderingsloven.

Sådan er det imidlertid ikke for landbrug.  I henhold til den særlige bondegårdsregel fra 1916 skal værdien af landbrugsjorden opgøres på baggrund af en fast værdi per enhed, der tager udgangspunkt i ”hvad jord af beskaffenhed og beliggenhed som det pågældende jordstykke må antages efter egnens priser at ville koste ved salg i ubebygget stand, når jorden tænkes at høre til en middelstor bondegård i middelgod kultur.”, som det hedder i loven.

Denne fastsættelse af landbrugsjord er dog forældet, hvis man skal tro en rapport fra Skatteministeriet: ”Strukturelle ændringer i landbruget har medført, at den middelstore bondegård på 30 ha med planteavl og blandet husdyrhold, som ligger til grund for bondegårdsreglen, ikke længere er repræsentativ for erhvervet i dagens Danmark. Samtidig spiller andre faktorer end ‘beskaffenhed og beliggenhed’ en meget betydelig rolle for prisdannelsen på landbrugsjord.”, hedder det.

Den præcise fastsættelse af denne enhedspris sker på baggrund af et kompliceret og svært gennemskueligt system. Men konsekvensen er, at landbrugsjord gennem årene er blevet værdifastsat betydeligt lavere, end hvis vurderingen var sket på almindelige vilkår. Ifølge Skatteministeriet koster bondegårdsreglen derfor årligt 1,1 milliarder kroner i mistede skatteindtægter.

Gårdejere får nedslag i privat ejendomsskat
Det er imidlertid ikke kun den del af jorden, der bruges til landbrug, som beskattes mildere end andet jord. Den del af grunden, som bruges til private bolig (stuehuset) værdifastsættes nemlig også på baggrund af de lempeligere regler. Dermed får gårdejere et betydeligt nedslag i deres private ejendomsskat, i forhold til den øvrige befolkning.

SKAT skriver eksempelvis i en rapport om vurdering af fast ejendom, at ”Ved vurderingen af landbrugsejendomme fordeles grundværdien for stuehusdelen efter de gældende regler på hele ejendommens grundværdi (bondegårdsreglen). Dermed ansættes hele ejendommen til samme beløb pr. arealenhed, hvilket medfører at stuehusdelen pr. arealenhed vurderes væsentligt lavere end et tilsvarende parcelhus.”.

Det er ikke småpenge, som ejeren af et stuehus kan spare sammenlignet med ejeren af det parcelhuse, der i princippet kunne være nabohuset. Af den ovenfor nævnte rapport fremgår det, at ”Grundværdien for stuehusdelen vurderes efter gældende regler gennemsnitlig at udgøre ca. 3.500 kr., mens de ved vurdering som parcelhuse skønnes at ville udgøre omkring 70.000 kr.”, heddet det.

Grundværdien for et parcelhus, der vurderes efter de almindelige regler, bliver altså vurderet tyve gange så højt grundværdien for et stuehus, der vurderes efter bondegårdsreglen.

Kommission foreslår bondegårdsregel afskaffes
Det offentlige system for grund- og ejendomsvurdering har som bekendt været voldsomt kritiserer i seneste år, og til efteråret skal der forhandles om et helt nyt vurderingssystem. For at komme med anbefalinger til et nyt system nedsatte den tidligere regering derfor et ekspertudvalg, som i 2014 kom med en rapport om anbefalinger til et nyt system.

Om bondegårdsreglen skriver udvalget, at ”Samlet set er det udvalgets opfattelse, at en ophævelse af den særlige bondegårdsregel og forenkling af værdiansættelsen af driftsbygninger vil medføre større gennemsigtighed og forenklinger. ”

Om den særlige problematik omkring stuehuse hedder det, at ”problemstillingen med markante forskelle i beskatningen af stuehusgrunde (landbrug) og parcelhusgrunde skal søges løst. Grundlæggende bør der overvejes løsninger, som imødegår beskatningsforskellene. Udvalget peger på, at en sådan ligestilling fx kan opnås ved at vurdere og beskatte landbrugs stuehuse med tilhørende grund på tilsvarende måde som parcelhuse med grund.”

Venstre freder bondegårdsreglen og landmændene
Trods anbefaling fra eksperterne stritter Venstre imod at ophæve reglen. Partiet skrev i et større oplæg om landdistriktspolitik op til folketingsvalget sidste år, at ”en afskaffelse af bondegårdsreglen [vil] få alvorlige konsekvenser for landbruget og udløse en betydelig omfordeling af meget store værdier. Nogle landmænd risikerer at blive ramt af kraftige skattestigninger, så deres ejendomme falder i værdi.

Det kan skubbe landmænd ud i teknisk insolvens og medføre, at de får vanskeligt ved at udvikle eller sælge deres ejendom. Der er hverken behov for skattestigninger eller øget usikkerhed i landdistrikterne. Tværtimod er der behov for tryghed og stabile rammevilkår. Venstre vil derfor fastholde bondegårdsreglen.”


Kommentarer fra Facebook