Der bliver markant flere danskere om at dele de begrænsede velfærdsydelser. Skal man tro regeringen, så er der nemlig ikke råd til, at de offentlige udgifter kan vokse i samme tempo, som befolkningstallet stiger. Det står klart, efter at regeringen i dag fremlagde sit konvergensprogram, med fremskrivninger af de kommende års økonomiske politik.

Ifølge regeringen, der for få måneder siden brugte milliarder af kroner på at sænke skatten for arvinger, bilkøbere og boligejere, er der nemlig kun et økonomisk råderum på 10 milliarder kroner frem til 2020. I efteråret hed det ellers, at der var et råderum på 15 milliarder kroner. Regeringen har allerede meldt ud, at en del af de 10 milliarder kroner skal bruges på lavere skat.

Selv hvis alle løfter om lavere skat droppes, vil der de kommende år blive mindre velfærd til borgere i Danmark. Såfremt samtlige 10 milliarder gik til at øge det offentlige forbrug, er der nemlig kun råd til, at forbruget kan stige med i gennemsnit 0,5 procent om året. Skal de offentlige udgifter kunne følge med det stigende antal borgere i Danmark, bør udgifterne imidlertid stige med mindst 0,8 procent om året.

Befolkningstilvækst presser offentlige udgifter
Det demografiske træk er udtryk for, hvor meget det offentlige forbrug skal vokse, hvis velfærden fremover, set i forhold til befolkningsudviklingen, skal kunne holdes på samme niveau som i dag. Det har Finansministeriet i konvergensprogrammet opgjort til 0,8 procent om året. Det er en stigning på 0,3 procent i forhold til Finansministeriets beregning i september måned.

Det har i flere år været kendt, at det demografiske træk stiger i de kommende år. Det skyldes, at der blive flere ældre, hvilket lægger pres på de offentlige udgifter til sundhed, medicin og ældrepleje. Men også den stadige strøm af asylansøgere begynder nu at sætte sit aftryk på de offentlige udgifter.

Frem mod 2020 forventer Finansministeriet, at befolkningen i Danmark stiger med i alt 247.000 personer. Det er en stigning på næsten 100.000 personer i forhold til maj måned, hvor der blev regnet med en stigning på omkring 150.000. Stigningen fra maj 2015 til april 2016 skyldes stort set udelukkende den øgede tilstrømning – en tilstrømning som allerede var betydelig i maj 2015, hvor den tidligere prognose blev lavet.

Finansministeriet forventer, at skatteindtægter fra de flygtninge, der kommer i arbejde, vil kunne dække udgifterne til den forholdsvis lave integrationsydelse for de indvandrere, der ikke kommer i arbejde. Derimod vil de øgede skatteindtægter ikke kunne dække øgede udgifter til integration af flygtninge, ligesom de heller ikke vil kunne dække øgede udgifter i den offentlige sektor som følge af træk på eksempelvis daginstitutioner, folkeskoler, sygehuse.

Regeringen vil fortsat sænke skatten
Når tilstrømningen af flygtninge på denne måde presser de offentlige udgifter, uden samtidig at øge det økonomiske råderum, skyldes det, at de er mindre i arbejde end den øvrige befolkning. På baggrund af de hidtidige erfaringer skønner Finansministeriet, at omkring 30 procent af flygtninge og familiesammenført vil være i beskæftigelse efter tre år. Til sammenligning er knap 75 procent af den voksne befolkning i beskæftigelse.

Det faldende økonomiske råderum og det stigende pres på det offentlige velfærdsydelser får dog ikke regeringen til at ændre på løftet om, at sænke skatten. Det er fortsat regeringens mål at sænke skatten i forbindelse med den såkaldte anden fase af jobreformen, der skal forhandles om til efteråret.

”Regeringen har annonceret, at den til sommer offentliggør en 2025-plan for dansk økonomi. (…) I forbindelse med 2025-planen fremlægges et udspil til anden fase af den Jobreform, som blev igangsat i 2015. Det er regeringens mål, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde.”, hedder det.